USABLOG

Vi forlod Chicago i god ro og orden, det vil
sige, vi havde bestilt bil kl. 10.00 dut hos Hertz, var der lidt over 9 og
troede naivt at den var klar.

Vi blev pænt bedt om at komme tilbage kl. 10,
hvor vi så fik at vide at den kunne vi da hente kl. 10.30, hvorefter jeg
(surprise) højlydt protesterede. Første forklaring var at den sad fast i
trafikken. Hm, Victor og jeg gik tilbage til hotellet og ventede sammen med
Isabella, der allerede sad i lobbyen med al vores bagage. Først ca. kl. 11 kom
Henrik tilbage med bilen, det viste sig at den var punkteret. Tja, det er er
vel også en form for ”sidden fast i trafikken”. De var iskolde over at vi havde
et vigtigt møde (læs: shopping i et outlet).

Af sted kom vi da, der var heller ingen E-paz,
så hver gang vi kommer til en betalingsvej skal vi hen i kontantbanen, der er
dobbelt så dyr som de andre. HMFRFP!

Bilen er sej, det er en Buick et eller andet,
kæmpestor og den kører som en drøm. Billeder kommer senere. Det var et rigtig
dejligt outlet, det synes jeg i hvert fald, jeg flåede ned fra hylderne, men de
andre var vist knap så begejstrede. Vi havde lidt småtravlt, da vi skulle på
besøg hos den dansk-amerikanske familie.

Heldigvis er der endnu et outlet i Madison.

Vi ankom til hotellet, downtown Milwaukee og
blev så hentet af Henrik (ikke vores Henrik, men vores vært Henrik) . Der var
ca. ½ times kørsel til deres hjem langt ude på landet.

Henrik er en Hilton-gæst, som har været så
gæstfri at invitere os hjem og se deres hjem og spise amerikansk barbecue. Hvad
kan vi sige andet end, sikke dog en sød og gæstfri familie? Nemme at tale med
og utroligt imødekommende. Selvfølgelig også sjovt at se et amerikansk hjem
indefra, det er jo ikke så tit man oplever det.

Jeg spurgte selvfølgelig om lov til at tage
billeder og har også taget udefra, men synes ikke det var passende at tage
billeder i et privat hjem.

Vi havde en værtindegave med og naturligvis en
lille ting til hvert barn. Barn og barn, den ene var 19 og den anden 10. Vi
håber det faldt i god smag, der var i hvert fald omtanke bag, da det var dansk
design og dansk legetøj – selvfølgelig pakket ind i gavepapir med danske flag.
Det virkede heldigvis som om vi havde ramt nogenlunde rigtigt.

Vi blev budt velkommen på terrassen med drinks
og derefter rundtur i haven og huset. Helt fantastisk stedJ Derefter
var det tid til middag, kæmpe ribs, helstegt oksemørbrad. Dertil baked bean med
bacon, coleslow, salat og majskolber. Det hele smagte skønt. Til dessert var
der ”smears” (stavemåde ukendt) hvilket er ristede skumfiduser med Hershey
chokolade og kiks. En anelse sødt, men sjovt at prøve.

Efter nogle hyggelige timer blev vi hentet af
en af familiens venner som kørte os hjem. Vi håber vi kan gøre gengæld når
familien kommer til DanmarkJ

I dag
står den på sightseeing i Milwaukee.

Som tidligere annonceret har Henrik jo tilmeldt sig Rocky Mountains Halfmarathon, sølle 21 km og kun i 2400 meters højde. Vi tænkte derfor at det måske ville være en god idé at holde løberiet lidt ved lige.
Vi stod derfor op kl. 6.30, på med løbetøj og så ellers af sted. Mit ellers rare GPS-ur var ikke helt tilfreds med de amerikanske GPS-signaler, så det tog hen ned til “endestationen” før den ville indrømme, hvor vi var. Hjemturen sagde 3.6 km, så vi løb altså over 7 km. Indrømmet, vi løb ikke hele tiden, der er monstervarmt, allerede på det tidlige tidspunkt.
Det var en dejlig tur, især bagefter
Dagens udflugt var “The Magnificient Mile”, i virkeligheden bare “Strøget” the Chicago-way. Eftersom vi skal på outlet i dag, følte vi ikke trang til at shoppe, men gik bare og kiggede.
Stadig varmt, sjovt nok bliver temperaturen ikke lavere ved frokosttids, så vi besluttede at indtage vores “frokost” hos Haagen Dazs. Upsi-dupsi, de serverer kun is, jamen så måtte det jo være vores frokost. Isabella vil sikkert underholde om forbedringer, der kan se i servicefaget i den forbindelse.

Vi gik derefter tilbage til hotellet, hvilede et par timer og havde læst på Tripadvisor at en italiensk restaurant, der ligger lige i nærheden havde gået gode anmeldelser. Guderne må i skrivende stund vide hvorfor, vi fandt nemlig ikke ud af det.
Retfærdigvis skal siges at maden var god, men at blive placeret i midten af lokalet, hvor samtlige tjenere gjorde en dyd ud af at ramme Isabella, hver gang de gik forbi, var ikke optimalt. Da ejeren var så dum at spørge om alt var i orden, (og gik, inden vi nåede at svare!!!), måtte vi jo lige fortælle, hvad vi syntes om den placering. At tjenerens øjemål desuden var så dårligt at jeg fik en bundskraber vin og Henrik fik fyldt godt, gjorde heller ikke noget for at bringe stemningen i vejret.
Nå, men vi blev lovet gratis dessert, det gad vi ikke, så jeg spurgte om regningen. SÅ fik Henrik den, hvorefter han demonstrativt gav mig den. Jeg skrev under, undlod drikkepenge, hvilket jeg normalt ALDRIG gør og så gik vi ellers. Isabella vil sikkert også lave et indslag om forbedringer i restauranter med hensyn til bordplacering og antallet af boss boys (alternativ stavemåde, aner ikke hvordan man staver det) i umiddelbar nærhed.
Igen dalrede vi lidt rundt, og så tilbage til hotellet.
I dag bliver det rigtigt road trip, vi skal hente vores bil (af Henrik udnævnt som monstertruck), jeg har bestilt en Dodge Grand Caravan og derefter går turen til Milwaukee, dog ligger ruten liiige ved siden af et outlet, så mon ikke vi finder en pæn ting til hjemmet der?
Senere står den på hjemmebesøg hos en amerikansk/dansk familie. Det glæder vi os meget til:-) P.S. Henrik, Isa og jeg LOVER at vi ikke brokker os over noget hos familien:-)

Tidligere har jeg haft stor succes med at dele mine idéer
til at forbedre menneskeheden, og efter
utallige opfordringer har jeg nu flere observationer at dele:

Del 1: Opførsel i lufthavn,
fly og lignende steder

Guide til påsætning af kuffertklistedimsedut

1. Få fat i kuffertklistedimsedut

2. Fjern (blidt) enden med oplysningerne og påsæt på
opbevaringssted efter eget ønske (pas anbefales)

3. I den anden ende, split papiret fra klistersiden

4. Påsæt klistersiden i modsatte ende

5. Færdig. Nu skulle det gerne ligne en dråbeform

Note a: Husk at påsætte den på kufferten

Note b: Hvis dette er en umulig opgave, spørg venligt om
hjælp

Guide til kuffertpakning

– Pak maks. 23 kilo i kufferten

– Hvis nødvendigt, ompak hjemmefra

Amerikansk
dame (som skulle til Seattle) havde to kufferter. Den ene vejede 28 kilo, den anden 14. Hun skulle
ompakke mens vi andre stod og ventede, hvilket var til stor gene for alle. Morale? Ompak hjemmefra

Ros

– Til SAS for indførsel af sluse i køen til baggage drop, så
folk kunne komme gennem lufthavnen uden at skulle mase sig gennem køen

– Til SAS for hurtigt at få afleveret bagage så man kom
hurtigt gennem køen

– Til SAS for venligt kabinepersonale

Ris

– Til SAS for at ansætte svensk dame (historie længere nede)

– Til gate C39 for at være forvirret over om den var
åben, ved at boarde, ved at lukke eller
lukket (Da vi gik ombord var den lukket. Åbenbart.)

Noter til fremtidige rejsende

– Selvom man har rejst med en kuffert flere gange før uden
problemer, kan den sagtens ændre størrelse til næste tur

(Historien om den svenske dame)

Os:
*lægger kuffert 1 på bagagebånd*

Kuffert
1: *kører igennem*

Os:
*lægger kuffert 2 på bagagebånd*

Kuffert
2: *kører igennem*

Os:
*lægger kuffert 3 på bagagebånd*

Kuffert
3: *rører sig ikke*

Svensk
dame: “Hvad er det?”

Far:
“Det er en kuffert” (Duh!)

Svensk
dame: “Den er for lang”

Os:
“Hvad mener du med, at den er for lang?”

Svensk
dame: “Den er for lang. Den skal afleveres i ncuwi efnmalrunhrvksn“

Os:
O_o “Huh?”

Svensk
dame: “Den skal hen i ncuwi efnmalrunhrvksn“

(Det
viser sig at ncuwi efnmalrunhrvksn betyder “odd size baggage”, som
hun efter to-tre forsøg
får os sendt hen til. Manden der er meget venligere end den svenske dame)

– Uanset hvor fin en kø, der dannes, kommer man ikke hurtigere
ombord på flyet (især ikke når man kommer ind efter række)

– På vej ind i flyet
kan man ikke begynde at bakke, hvis man har misset sin plads. Mange andre er
også på vej ombord.

– Selvom sikkerhedsvideoen siger, at man skal strække benene
under flyvningen, behøver man ikke at begynde på den helt store
gymnastiskopvisning

– Man behøver ikke at holde hverken amerikaner- eller
tyskertræf foran andre passagerer

–
Under disse træf, værdsætter passagererne heller ikke, at dem, som holder træf prøver at regne uden hvor
disse er fra. Gælde især når det er tyskertræf, for:

1.
Vi forstår jer

2.
Vi lettede fra København. Størstedelen af flyets passagerer er amerikanere eller
danskere. Vi snakker ikke engelsk sammen, hvor tror I mon vi er fra?

– Gå til gaten i ordentlig tid – gå IKKE gennem paskontrollen, når gaten er ved at lukke

– Crocs skal forbydes

– Tyske spejdertropper skal også forbydes

– Når køen rykker sig, rykker man med den

– Kuffertmærkater udfyldes inden man går i køen

– SAS-medarbejdere skal optrænes i sprog så de kan gøre sig
forståelige

– Børn, der græder højlydt bør ikke medbringes i kabinen

Diverse observationer

– Lad være med at se mistænkelig ud i køen til US. customs

1. En mand fra et uidentificertbart land (med 1½ øre!) kiggede hele tiden rundt
(= stirrede på alle -> os). Han var meget mistænkelig på det forkerte sted

2. Tysk dreng (fra spejdertrop) gloede på mig (= creepy!)

Hvad kan man også lære af det? LAD VÆRE MED AT GLO/STIRRE PÅ FOLK!
– Ved toilet i flyet tripper menneskeheden enten for at træne/holde blodtilførslen i gang eller fordi de skal tisse. Men hvilken en er det rigtige svar? The world may never know…

Så er det vist min tur. Det skal ikke kun være Susanne der fører sig frem

Efter en lang og kedelig flytur ankom vi til Chicago.
Nu har vi været her i 3 dage og har set næsten alt der skal ses. Skøn by.

Imorgen skal vi hente bil hos Hertz, det er en stor monstertruck, nice.

Så går turen til et lille indkøbscenter og bagefter skal vi besøge en amerikansk/dansk familie. Det bliver spændende
Det er en gæst fra Hilton der har inviteret os hjem til dem.
Vi er inviteret til grill og hygge.

I får mere info senere

Dejligt at se, at der er flere der læser bloggen:-) Grunden til at jeg blogger er egentlig at vi oplever så mange ting i løbet af ferien og derfor synes jeg det er rart at få tømt hovedet (dårlige kommentarer frabedes!) og få oplevelserne ned på “papir”. Hvis læserne skulle forvente at få smidt alt for mange fakta i hovedet, er dette ikke stedet, det er udelukkende vores oplevelser og reflektioner, der kommer på bloggen.

I går mandag stod dagens program på absolut ingenting andet end at slentre rundt i byen og opleve den.
Vi begyndte henne i Millinium Parkm hvor “Bønnen” altid er et besøg værd. Der var ikke så mange turister som sidst vi var her, heldigvis.

Parken er et rigtig dejligt område, der er en mindre botanisk have og desuden – ja det er vel et kunstværk, hvor man kan soppe. Hvert 5. minut eller noget i den stil begynder det at sprøjte med vand. Lidt svært at forklare, det skal ses. – Og vupti, som en læserservice iler jeg med et billede:-)Da vi havde fået taget de obligatoriske billeder fortsatte vi på jagt efter engelske bøger af danske forfattere – Isabella har besluttet sig for at bibringe franskmændene noget kultur, eller i hvert fald have gaver med til den franske familie hun skal bo hos efter vores tur.
Det lykkedes ikke helt, men vi er ved godt mod.
Det er varmt her, så vi besluttede at tage tilbage til hotellet og deres svømmepøl for at slappe lidt af og køle lidt ned. Som endnu en serviceting, har jeg valgt ikke at bringe billeder af det. Der er også en sød lille solterrasse på hotellet, hvor vi lå og solede lidt, meget mærkeligt at solbade midt i byen på 2. sal.
Frokost skulle vi også have, og da vi endnu ikke havde besøgt en Starbucks var det målet. Allerede sidste år ophøjede vi frappuchino til at være frokost så det er det altså også i år. Vi slutter også ferien i Chicago, men på et andet hotel, så det skulle vi selvfølgelig også lige hen og kigge nærmere på. Det er hermed godkendt, ligger tæt på Navy Pier, byen mole. Den er under renovation, så der var ikke helt så mange mennesker. Efter en ganske lang gåtur – tilbage til hotellet, slappe af, og ud at spise. Derefter hjem og på hovedet i seng. Nogen – ingen nævnt, ingen glemt, faldt meget tidligt i seng, men den person kan jo passende sidde og blogge kl. 5 – lokal tid.
Kl. 6.30 ringer vækkeuret, så skal Henrik og jeg nemlig ud at løbe. Han har et halvmarathon i Rocky Mountains (tosse!) og vi har begge et Friløb i september. Efter løb og morgenmad skal vi en tur hen på Magnificent Mile og se om vi bliver fristet af alle deres butikker.

Vi havde været så snedige at invitere familien på brunch på Hilton Copenhagen Airport i går og derefter gå direkte til flyet.
For ikke at tage AL vores bagage med til brunch checkede vi ind først. Sikke en kø, vi skulle smide bagagen i terminal 3 og køen begyndte i terminal 2. Det gik dog ret hurtigt, stor ros til lufthavnens personale. Næsten stor ros til alle…Da vi kom hen til skranken havde de canadiere, der stod foran os tydeligvis ikke investeret i en kuffertvægt, så der var da lige ompakning UDEN at gå ud af køen. Endelig blev det vores tur, og da 3. og sidste kuffert skulle op på båndet spurgte, den nu lettere irritererede handling agent, “hvad er det?”, hvorefter Henrik svarede, i overensstemmelse med sandheden, “Det er en kuffert”. “Den er for lang”, svarede hun så. For lang?? I forhold til hvad? Flyet? De andre kufferter? Bliver de misundelige over at den måske er 5 cm længere end den? I hvert fald fik den ikke lov at komme med sammen med de andre, den skulle over i odd size luggage-afdelingen. Vores kuffert har været med os op til flere gange uden at være blevet dømt “for lang”, men det var den altså i går. I guder! Så skulle vi tøffe over og smide den et helt andet sted sammen med rigtige, mærkelige størrelser bagage, nemlig klapvogne, golfvogne og den slags.
Nå, men vi kom da af med alle kufferter, og det gik også fint med at komme igennem security, Victor blev kropsvisiteret, Isabellas sko skulle gennemgå et nærmere eftersyn, men så var vi efterhånden ved at være klar til to timers forsinkelse, æv.
Flyet var der sådan set, men det havde lidt tekniske vanskeligheder, så vi ventede på et lidt mere samarbejdsvillig fly. Det kom og jeg er sikker på at Isabella vil underholde med menneskehedens opførsel i al almindelighed og i fly i særdeleshed.
Vi kom også fint igennem immigrationen, de er altså sødere og hurtigere end i New York og vi blev oven i købet ønsket god ferie. Da vi hentede bagagen var vores alt for lange kuffert på mærkelig vis på samme bånd som de normale kufferter, ved ikke om den har sneget sig hen til de andre i løbet af den lange flyvetur?
Ind i en taxa, checke ind på hotellet, og lige et smut ned på gaden til en Subway, hvor aftensmaden bestod af en ½ sandwich til hver. Op og på hovedet i seng. På det tidspunkt var kl. 5 om morgenen, dansk tid og vi havde været længe oppe.
I dag er der planlagt absolut ingenting, vi skal bare dalre rundt og kigge på den del af byen.

Denne gang er den dårlige undskyldning for at tage til USA igen at det måske er sidste gang vi rejser som familie. Isabella skal et år til udlandet efter gymnasiet og så er det jo ikke sikkert hun gider rejse med os mere. Derfor tager vi igen til USA, og også denne gang er vi væk i 4 uger. Vi takker mange gange vores fleksible arbejdsgivere

Jeg har jo plaget familien om at komme til at se Mount Rushmore, men Mount Rushmore er altså placeret lidt dumt i forhold til de andre ting vi ville se – men i år skal det være! Derfor er ruten planlagt efter at vi også kommer til South Dakota.

Sidste år sluttede vi i Chicago, det er en helt fantastisk by, så der begynder turen også i år. Efter et par dage der, tager vi til Milwaukee, den største by i Wisconsin. Derefter er det Minneapolis, hvor vi selvfølgelig skal se Mall of America og sikkert også en afstikker til nogle af de steder Laura Ingalls Wilder har boet.
Bagefter kører vi til Sioux Falls og Rapid City, jubii, Mount Rushmore og Crazy Horse! For at undgå at køre den samme lange vej tilbage tager vi en afstikker til Denver, hvor vi selvfølgelig også skal se Rocky Mountains. Efter et par dage i Denver kører vi tværs igennem Nebraska, kører ned til Kansas, op til Iowa City og retur til Chicago. Vupti, det var en måneds ferie.
Vi har nogle lange stræk i bilen denne gang, men til gengæld er vi i langt de fleste byer mellem 2 og 3 nætter, så der også bliver tid til at slappe af, svømme og træne! Det sidste er et must, vi skal hjem og løbe Friløb og gerne i en bedre tid end sidst
I skrivende stund er flybilletterne købt, hotellerne er bookede og vi mangler faktisk bare at leje en bil og pakke. US – here we come

Så er vi allerede hjemme igen, 4 uger går hurtigt, når man oplever så meget. Vi skulle først flyve fra Chicago ved 22-tiden, så vi havde god tid inden vi skulle i lufthavnen. Formiddagen benyttede vi til at pakke kufferter, vores kuffertvægt var vores bedste ven, i hvert fald blev vi nødt til at suse ned og finde to nye tasker med plads til det sidste. Kufferterne havde masser af plads, de må bare ikke veje mere end 23 kg. hver. Heldigvis var der en butik, der havde ophørsudsalg, så Victor fik en ny skoletaske og vi fik en ny træningstaske – har dog fået forbud mod at bruge den til boksning.
Efter at bagagen var afleveret på hotellet tog vi på eventyr rundt med Chicagos metro, jernbane, der ligger med udsigt til kontorer og folks private hjem. Selvom det var ganske underholdende kunne vi jo ikke sidde der hele dagen, så videre på eventyr ud til byens akvarium. Der er en hel park i området, hvor vi gik lidt rundt og nød den gode udsigt. Mens vi var der, læste jeg på Tripadvisor at der er mange lange køer og man skal komme tidligt om morgenen, hvis man vil have noget ud af det. Da vi var ved indgangen mindede det meget om køen til Willis Tower, altså ikke noget for os.
Tilbage til byen, vi fandt en dejlig restaurant, spiste sen frokost og så var det efterhånden tid til at finde i lufthavnen, hellere en ½ time for tidligt end 2 minutter for sent. Det gik nu ganske nemt, især da chaufføren havde fået bakset alle vores kufferter og tasker ind i bilen. Det tog lidt tid. Til gengæld gik det superhurtigt at checke ind hos SAS, der er ikke andre ruter fra Chicago end til København med SAS, så det er ikke så underligt. Selve sikkerhedschecket gik også nemt og smertefrit, de havde bodyscannere, men det ville de alligevel ikke byde sig selv at se på, så vi slap igennem på helt normal vis.
Vi sov/prøvede at sove det meste af vejen, landede kl. 13.00 – lidt før tid og så ellers hjem og slappe af.
Det var været en dejlig ferie, vi er slet ikke færdige med USA, der er så meget forskelligt at se. Nogle af byerne kommer vi helt sikkert tilbage til, andre var interessante at besøge, men så heller ikke mere.
Ikke mere bloggeri, der skal tjenes penge