USABLOG

Ca. 300 km til venstre/mod vest ligger Memphis, i hvert fald hvis man kommer fra Nashville. Det er stort set ligeud hele vejen så ikke de helt store oplevelser der. Dog stødte vi en i en Macy’s, der havde nogle søde kjoler til Isa.

Da vi var vel ankommet til Memphis, fået svømmet og solbadet lidt tog vi ind til downtown Memphis, vi bor ca. 20 minutter fra downtown, men det er helt fint, der er liv og meget glade dage, også ved det hotel, vi oprindeligt havde planlagt at bo på, det var udsolgt, men det gjorde altså ikke noget.
Vi tog hen på Beale Street, mange barer, mange souvenirbutikker, men på en sær måde hyggelig.
Der er sporvogne i byen og masser af hestevogne, faktisk en rigtig hyggelig by.
Vi var blevet tørstige, og da vi så der var en Hooters måtte vi simpelthen prøve at få noget at drikke der. Det levede fuldstændig op til vores fordomme. Deres minimale påklædning svarer vist nogenlunde til deres IQ (Undskyld, hvis vi fornærmer nogen) Det krævede STOR koncentration at slå 3 varer ind på kassen og ligeså at give penge tilbage.
Efter Hooters gik vi ned til Missisisppi for at kaste et blik over på den anden side, floden er grænsen til Arkansas. Der var nu ikke den store forskel fra Tennessee;-)

Vi fandt en restaurant, fik noget mad og skulle tilbage til parkeringshuset, ingen problemer. Først da Henrik ville betale med en 5$ seddel blev det underholdende. Damen i parkeringshuset forsvandt ned på gulvet i sin lille boks, der gik laaaang tid, hvorefter hun begyndte at udspørge os, hvor vi havde pengene fra. Her digtede vi lidt, eller huskede forkert, sagde det var fra hotellets ATM, og hun forklarede stolpe op og stolpe ned at den så forkert ud og havde forkert størrelse, men hun blev åbenbart enig med selv sig om at beholde pengene og lukke os ud. Hm, hvis den var falsk ville jeg nok ikke have ladet os slippe. Bagefter kom Henrik i tanker om at den var fra Hooters…..
I morgen skal vi nogenlunde tidligt op, vi skal til GRACELAND:-)

Nashville er ikke en særlig stor by, der er én bargade, hvor der ellers er liv og glade dage.
Efter morgenmaden tog vi på sightseeing med os selv, bare for at kigge på byen. Her er monstervarmt og fugtigt.
Country Music Hall of Fame er en rigtig fin bygning, men eftersom ingen af os rigtigt brænder for countrymusik nøjedes vi med at se den udefra. I stedet gik vi helt op til Tennessee State Capitol, hvor der er en fantastisk udsigt over byen.
Butikkerne er skiftevis barer og butikker, der sælger western-støvler. Dem har vi altså forsømt at købe…
Efter en grundig udforskning af downtown tog vi bilen ud til et mall, kæmpestort indkøbscenter. Damen i informationen ADVAREDE os om at hvis vi skulle HELE vejen rundt skulle vi gå en HEL mil, det er sølle 1.6 km. Hvad regner hun os for? Både vi og vores kreditkort overlevede dog turen, vi fik kun købt et par sandaler til Isa, et par sko til mig (de var på udsalg!) og et par til Victor.
Tilbage på hotellet, hvor vi slappede lidt af, for så at tage ned i downtown, 1 blok fra hotellet, for at se Nashville by night.
Der er mange mennesker på gaden, knapt så mange inde på barerne, hvor håbefulde mennesker står og synger og spiller – det er ikke alle, der slipper lige godt fra det
Vi fandt en restaurant, og efter det kaldte dynerne. Børn og unge under 21 må alligevel ikke gå på bar om aftenen, heller ikke hvis de bare drikker sodavand.
I dag skal vi til Memphis. Køretid ca. 3 – 3½ time.

Som nævnt ville vi ikke køre samme vej tilbage for at komme til Nashville, så vi valgte en lidt længere tur igennem en anden del af Great Smokey Mountains. Igen en helt fantastisk natur. Desværre så vi ingen bjørne, men det var nok mest vores egen skyld. I går havde vi lært en bjørnedans af indianerne, men havde altså fuldstændig glemt at danse den. Så er det da klart de ikke gider vise sig.
Vores GPS var ikke helt enig med os om ruten, så vi satte kursen mod Chattanooga for at være sikre på at køre den rigtige vej. Efter at have hørt Olly Murs på vores nyindkøbte CD sådan ca. 5- 7 gange blev Henrik træt af det (mærkeligt!) og slog over på en radiostation. Der talte de om et forestående besøg og Air Force One og noget med Chattanooga. Han ville lande sådan ca. samtidig med at vi passerede byen (vi er faktisk ret overbeviste om at han læser vores blog, hvad skal han ellers i den by, jeg skrev jo vi skulle den vej i går!). Kvikke som vi er, tænkte vi at når han nu medbringer Air Force One lander han nok i den lokale lufthavn. Vi kørte derfor der ud, altså, hvor tit er det lige vi har mulighed for at se det fly lande? Der var en del, der havde taget opstilling på vej derud, og på en nedkørsel ved landingsbanen parkerede vi også – måske en lillebitte smule ulovligt. Vi ventede i ca. 40 min.
Det var simpelthen en oplevelse. Folk havde banner med og var helt oppe at køre. De var ikke sikre på, hvilken retning flyet kom fra, men lige pludselig begyndte de at huje. Henrik filmede og jeg tog billeder. Vi er nu leveringsdygtige i – skal vi sige – temmelig mange billeder af flyet. Wauh, hvor er det flot! Da det landede klappede folk (selvom det ikke er et charterfly – mon Obama også sidder og klapper for sig selv, hver gang han lander?)
Det var dagens begivenhed i byen, så der var folk med mobiler, der kunne fortælle os at nu går han ud af flyet etc. Vi så desværre ikke at hans kortage kørte væk, han har sikkert taget en alternativ vej, der var ikke politi, der hvor vi stod. Til gengæld var vejen ud af byen spærret af politibiler. Luftrummet var spærret i 3 timer, i al den tid han var i byen.
Der var derefter ca. 2 timers kørsel til hotellet, vi fik noget mad og sluttede dagen af med svømmepøl, spa og noget så eksotisk som at vaske tøj.
I morgen skal Nashville udforskes.

Vi er i North Carolina, hvor vi bor i et indianerreservat. Turen hertil gik igennem Great Smokey Mountains Nationalpark. Blot én km uden for Pigeon Forge ændrede landskabet sig, vi kørte nærmest igennem en tunnel af træer. Det var en usædvanlig smuk tur, kun ca. 72 km, men turen tog ca. 2 timer, vi stoppede en hel del gange for at tage billeder og vi nærmest kravlede op af bjerget op til over 1500 m. over havets overflade. Mange hårnålesving, så farten var også begrænset.
Vi kørte også igennem Gatlinburg – lidt i stil med Pigeon Forge, så vi frygtede det værste. Heldigvis er “vores” by stille og fredelig, der er naturligvis et hav af butikker, der sælger “indianerting”, men slet ikke som de øvrige byer.
Vi tog hen til vores hotel da vi ankom, men værelset var ikke parat, til gengæld fik vi et kort af receptionisten, hvor hun samtidig gav os gode råd om, hvad vi skulle se her i byen og hvor vi kan købe indianerting, der ikke er “made in China”.
Vi lagde derfor ud med frokost på en restaurant ejet af en indianer, Isa fik kanin, Henrik fik fasan og Victor og jeg kastede os ud i en indiansk taco. Det er dybest set en bolle med tacosauce, bønner og salat ud over. Det mættede, men den slags taco kommer nok ikke lige på menuen hjemme.
Derefter besøgte vi en gammel indianerlandsby, eller altså en kopi af en, meget spændende med arbejdende værksteder, men hold ferie, hvor skal man holde ørerne stive for at forstå, hvad de siger her.
Efter den oplevelse var det tid til at bade og solbade et par timer.
Der er et show her i byen, fortalt af indianere i det 3. største amfi-teater i USA. Det måtte vi selvfølgelig også se. Lillebitte smule langtrukkent, men spændende.

I morgen går turen til Nashville, men for ikke at tage samme rute tilbage har vi planlagt at gøre en ganske kort afstikker til Georgia. Den tur tager ca. ½ time længere, men som tidligere nævnt er selve køreturen også en del af oplevelsen.

Jeg fik ikke skrevet alt, hvad der er værd at vide om Dollywood i går, så hermed lidt mere info.
Parken er ejet af Dolly Parton, vi undgik da heller ikke at høre et par af hendes numre rundt omkring i Parken, desværre ikke fremført af hende selv live.

Parken reklamerer for sig selv med at være meget familievenlig, det betyder bl.a. at man ikke må have t-shirts på med upassende ord eller tegninger. Desuden skal overkrop og fødder være pænt tildækkede. “Shirts and shoes” – der står ikke en lyd om underkroppen!
Der var desuden gudstjeneste da vi var der, ikke at vi deltog, men vi kunne ikke undgå at se og høre at der var stuvende fuldt. Vi befinder os i et bibelbælte, selv i Dollywood.
Det der måske er knapt så familievenligt er at man ikke må medbringe hverken mad eller drikkevarer, ikke at vi havde tænkt os at gøre det, men det betyder at familier er tvangsindlagt til at købe deres dyre og dårlige mad inde i parken. Altså, selv i Tivoli må gæsterne medbringe egen mad. En helt alm. flaske vand koster 3.49$, det er dyrt her. Vores automat på hotellet tager 1.75, i New York er prisen 2$. Sjovt som priserne varierer.

Isa og jeg talte også lidt om at der var basis for forbedringer hist og pist i Dollywood – “Dolly, hvor er du?, vi har nogle forslag!”
Ventetiden til de forskellige forlystelser, jamen prøv at gør det en smule underholdende at stå at vente, i Disney og Universal er det en del af oplevelsen, det er det bestemt ikke her.

Personalet er meget meget …nå ja de er ikke helt unge, og de er min. 2 personer om at betjene den samme funktion. Jeg tror vi talte ikke mindre end 8 (otte) personer til at få folk ombord i bæveren, og når de havde klaret en “bæver” gav de thumps up, først når alle gav thumps up samtidig kunne forlystelsen komme i gang.

Alt i alt var det sjovt at opleve, men det er ikke et sted vi kommer igen. Den øvrige by er som Las Vegas, hovedgade med forlystelse på forlystelse. Vi glæder os til at komme ind i nationalparken, og væk fra dette gedemarked.

Så er vi tilbage på hotellet efter en halv dag i Dollywood – en lille smule skuffede og en del fattigere:-(
Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente, men der er en del forlystelser for meget små børn og en del utroligt ekstremt hysterisk vilde forlystelser. Der er ingen midt i mellem. Der er flere madsteder og souvenirbutikker end der er egentlige forlystelser, vi fik prøvet 4 stk. Det vil sige Isa og Henrik prøvede en vild en med loops, den sprang Victor og jeg over. Til gengæld ventede vi i ca. 1 time på at blive genforenet med dem, selve turen tog nok ca. 1 minut.
Der var ikke noget mad, der fristede, det hele var friturestegt og grøntsagerne vendte snuderne op ad, altså ikke helt friske:-(
Vi så faktisk et rigtig interessant show med fugle, bl.a. Amerikas nationalfugl ørnen. Det var nok noget af det bedste.
Vi sluttede af med en tur i “Bæveren” – det hedder den ikke, men det gør den i Bonbonland, de advarede mod at man blev våd og det blev man så også! Vi blev drivvåde!
Vi kan jo simpelthen ikke gøre for at vi bor 1 km fra et outlet, men blev naturligvis nødt til lige at checke udvalgte der. Da vi havde shoppet ganske begrænset tog vi hen og spiste – dejlige steaks og sluttede dagen af i den udendørs spa. I morgen går turen til nationalparken. Der er ca. 1 times kørsel, så vi skal lige forbi outlettet igen, Isa skal have sko til de to kjoler hun fik i dag.

Vi er lige landet i Pigeon Forge – lige på grænsen til Great Smokey Mountains Nationalpark.
Godt vi kom væk fra Kentucky, hvis de gæster, der boede på hotellet ellers var fra Kentucky. Er det ikke meget normalt og høfligt at sige godmorgen, når man træder ind/ud af en elevator? Åbenbart ikke i Kentucky!

Henrik og jeg var en tur i hotellets fitnesscenter, vi optog 2/3 af maskinerne, mens vi var der:-) Vi fik da løbet ½ times tid.

Lige i nærheden af hotellet var der et supermarked, hvor vi så skulle kigge efter mere musik til køreturen, dejligt sted, de havde både Olly Murs og Josh Groban. Isa og jeg opdagede at de også solgte ammunition, det sælger de altså ikke i Føtex. Det var ikke en gang låst inde, det var bare lige til at tage. Vi købte nu ikke noget;-)

Derefter satte vi kursen mod Pigeon Forge, en utrolig smuk køretur gennem Appalachian bjergkæden. Da vi nærmede os Pigeon Forge blev det lidt af et gedemarked, Great Smokeys er den mest besøgte nationalpark i USA med ca. 10 millioner (og 4) besøgende og det er samtidig VEJEN til Dollywood og alle mulige andre forlystelser. Det tog sin tid at komme til hotellet. Vi har endnu ikke fået set noget til “byen”, men sidder og slapper lidt af på hotellet.
I morgen tager vi til Dollywood og evt. et dinnershow, vi er trætte i hovederne i dag og gider ikke. Vi skal være her i 2 nætter, så vi har tid nok.

Vi er nu i Richmond, Kentucky – ikke at vi kan mærke den helt store forskel fra Ohio, i hvert fald ikke endnu. Ohio er en utrolig ordentlig stat, (kan man sige det?) med velholdte huse, velholdte haver, velholdt alting. Måske hænger det sammen med de helt utroligt mange kirker, der også er i Ohio? Jeg ved det ikke.
Grænsen mellem Ohio og Kentucky er lige ved Cincinatti, men der er jo ikke nogen grænse som sådan, bare et venligt skilt, hvor der står Welcome to Kentucky. Tak for det:-)
Premium Outlets havde været så venlige at lægge et lille center med kun 100 butikker lige på vores rute, så vi blev næsten nødt til at stoppe et kort øjeblik, for at se, om de havde noget spændende. Det synes både både Isa og jeg de havde. De andre i selskabet var knapt så begejstrede…
Det var dag 15 i går, efter krydstoget, hvor dagene havde nr. i stedet for ugedage kan vi ikke længere finde ud af, hvad dag det er. De øvrige rejsende har klaget over jeg ikke laver en fin lille dagsplan, så de kan følge med i, hvad de skal og hvornår. De kan vente sig, kan de!
Havde en enkelt svipser i går, jeg mente helt bestemt vi skulle overnatte i Lexington, og havde derfor bedt vores rare Navigon GPS finde vej. Det gjorde hun ganske udmærket, men da vi ville checke ind på hotellet, var det altså ikke der. Heldigvis var det 35 km længere sydpå, så vi skulle ikke tilbage igen. Nå, men de andre har jo også adgang til rejseplanen, de kunne bare have protesteret!
Restauranterne i området er yderst begrænsede, vi var lige forbi dem alle 3, men endte på en “restaurant”, på den lokale bowlingbane. Vi fik at vide at der ikke måtte være børn til stede efter kl. 21, der blev stedet nemlig omdannet til et hot hot spillested, hvor selveste Larry Williams (fra nabobyen Lexington) gav koncert – 2 dage i træk, ligesom vores Robbie Williams. Så sluttede sammenligningen vist også. Maden var ok, Henrik fik whisky, serveret i et lillebitte glas, nøjagtig som set i westerns på tv.
Dag 16 er dagen, hvor vi kører til Dollywood, Pigeon Forge (rejseplanen er dobbeltchecket!)
Først skal Henrik og jeg dog lige afprøve hotellets løbebånd, vi har vist forsømt at løbe et stykke tid, storshopping tæller vist ikke helt som motion.