USABLOG

Jeg fik ikke skrevet alt, hvad der er værd at vide om Dollywood i går, så hermed lidt mere info.
Parken er ejet af Dolly Parton, vi undgik da heller ikke at høre et par af hendes numre rundt omkring i Parken, desværre ikke fremført af hende selv live.

Parken reklamerer for sig selv med at være meget familievenlig, det betyder bl.a. at man ikke må have t-shirts på med upassende ord eller tegninger. Desuden skal overkrop og fødder være pænt tildækkede. “Shirts and shoes” – der står ikke en lyd om underkroppen!
Der var desuden gudstjeneste da vi var der, ikke at vi deltog, men vi kunne ikke undgå at se og høre at der var stuvende fuldt. Vi befinder os i et bibelbælte, selv i Dollywood.
Det der måske er knapt så familievenligt er at man ikke må medbringe hverken mad eller drikkevarer, ikke at vi havde tænkt os at gøre det, men det betyder at familier er tvangsindlagt til at købe deres dyre og dårlige mad inde i parken. Altså, selv i Tivoli må gæsterne medbringe egen mad. En helt alm. flaske vand koster 3.49$, det er dyrt her. Vores automat på hotellet tager 1.75, i New York er prisen 2$. Sjovt som priserne varierer.

Isa og jeg talte også lidt om at der var basis for forbedringer hist og pist i Dollywood – “Dolly, hvor er du?, vi har nogle forslag!”
Ventetiden til de forskellige forlystelser, jamen prøv at gør det en smule underholdende at stå at vente, i Disney og Universal er det en del af oplevelsen, det er det bestemt ikke her.

Personalet er meget meget …nå ja de er ikke helt unge, og de er min. 2 personer om at betjene den samme funktion. Jeg tror vi talte ikke mindre end 8 (otte) personer til at få folk ombord i bæveren, og når de havde klaret en “bæver” gav de thumps up, først når alle gav thumps up samtidig kunne forlystelsen komme i gang.

Alt i alt var det sjovt at opleve, men det er ikke et sted vi kommer igen. Den øvrige by er som Las Vegas, hovedgade med forlystelse på forlystelse. Vi glæder os til at komme ind i nationalparken, og væk fra dette gedemarked.