USABLOG

Så er vi i Columbus, Ohio. Vi forlod Cleveland ved 10-tiden for at køre direkte mod et outlet.
Der tilbragte vi ca. 4 timer med godt resultat:-) Da vi målte bunker af tøj på hotellet må Henrik og jeg nok tilstå at vores bunker var størst. Vi droppede at køre igennem Amish county, vi har set dem og har absolut ingen planer om at konvertere! Tænk at leve uden internet, det går jo ikke!
I stedet kørte vi direkte mod hotellet, svømmepølen og spabadet trak mere. Efter ½ times tid i pølen fandt vi en rigtig dejlig restaurant, i gå-afstand fra hotellet. Columbus har restaurant-uge, 3 retter for 25$, ca. 150 kr. Maden var intet mindre end fantastisk.
I morgen har vi ca. 3½ times kørsel, men vi skal også til en helt anden stat, nemlig Kentucky. Vi lægger også lige vejen forbi endnu et outlet – det er jo lige på vejen.

Så er vi i Cleveland, Ohio! Dagen begyndte i The Rock and Roll Hall of Fame, ikke langt fra vores hotel. Et meget spændende sted, hvor vi var et par timer. Nu ved vi alt, hvad der er værd at vide om rock. Dog forstår vi ikke helt, hvad Abba har med rock and roll at gøre, men i hvert fald så vi deres autografer. Vi så også en mini-udstilling med Elvis, nu har vi endnu mere lyst til at besøge Graceland.
Der var to danskere repræsenteret, nemlig ingen ringere end Jørgen Ingemann med Apache, (nævnt under folk, der kun har haft et hit!) og selvfølgelig Lars Ulrich fra Metallica.
Lige ved siden af museet ligger Nasa Science et eller andet, hvor der også var en udstilling med ting fra Titanic, den skulle vi også se. Meget spændende, og helt utroligt, hvilke ting, der er bevaret og hevet op fra havbunden. Resten af museet var med i prisen, det var lidt a la Experimentariet.
Cleveland er en meget stille by, her virker meget forladt, en masse butikker er forladt eller i hvert fald lukkede, downtown er en smule trist. Bortset fra da vi skulle ud at spise, der stod hele byen, i hvert fald dem under 25 i kø for at se komme ind og se Mac Miller, åbenbart et meget hot navn. Vi aner ikke, hvem manden er! læs mere her:
http://www.macmillerofficial.com/

Vi spiste tidligt, på et meget støjende sted, vi skal nemlig tidligt op i morgen for vi kommer næsten forbi et outlet, lige på vejen, og stakkels Isa har kun fået en lillebitte nederdel (og lidt andet, vi ikke kan huske), så vi bliver næsten nødt til at køre den vej.
Efter outlettet er der endnu et amish county, som vi selvfølgelig også skal kigge lidt på. Næste hotel ligger i Columbus, uden at fornærme folk fra Columbus, tror vi ikke, der er det helt store at se.

Vi forlod Niagara Falls i god ro og orden for at tage til Cleveland, en køretur på ca. 3½-4 timer.
Køreturen er ikke noget, der bare skal overståes, men også en del af selve ferien. Derfor blev vores GPS indstillet til et Walmart (ja, vi forstår at more os!), så vi kunne købe forsyninger, og i særdeleshed musik til turen. Vi bliver vanvittige af alle de reklamer, der er på de amerikanske radiokanaler, med mindre vi vælger de religiøse kanaler, og det har vi så ikke lige gjort.
CD’er er billige herovre, den dyreste var 11.88$, de billigste 5. Kan oplyse at Justin Bieber CD’er kan erhverves for blot 7$ men vi valgte dog at købe nogle andre…
Landskabet vi kørte igennem var meget interessant, det ser ud som om man lige har besluttet sig for at bygge et hus i skoven, fælde de nærmeste træer og så ellers lave den mest fantastiske have. Utroligt velholdte haver overalt, også selvom nogle af husene ligner noget, der er løgn.

Ved ikke helt om vi bliver stalket af Amish, i hvert fald var der en hel familie på udflugt til Niagara i går, og i dag kørte vi en lille omvej til Middlefield, hvor en del af dem bor. Det vil altså sige dem, der ikke er stuvet sammen på 10 km2 i Lancaster!!
Da vi nåede dertil blev det øs-pøs regnvejr, men heldigvis var der en Amish-butik/restaurant lige i nærheden, så vi tog derind.
Kl. var mange, så det var tid til eftermiddagskaffe, frokosten havde vi vist glemt at spise, til gengæld fik vi æblekage, ferskenpie og blåbærkage. Jeg har aldrig i mit liv set så store stykker kage, men de smagte godt:-)

Bagefter kørte vi lidt rundt i området, så et par hestevogne, men jeg kan stadig ikke helt lide at tage billeder alt for åbenlyst. På vej til Columbus kommer vi også til et område befolket af Amish, så måske får jeg taget et par billeder i forbifarten.

En times kørsel, og så var vi i Cleveland. En hurtig gåtur til The Rock and Roll Hall of Fame, tilbage til hotellet og så ellers slappe af, så vi er klar til sightseeing i morgen.

Da der er lang kø fra USA til Canada og omvendt med bil, tog vi turen til Canada til fods. Det er ikke helt så dramatisk og udmattende som det lyder, turen er ca. 1.5 km.
Fantastisk udsigt på broen over vandfaldene og vi fik selvfølgelig også taget de obligatoriske billeder, hvor grænsen mellem USA og Canada er, vi er vel turister.
Vi blev også budt fint velkommen af de canadiske myndigheder, selvom han virkede lidt skuffet over vi kun ville bruge et par timer i hans land.
Vi gik hele turen fra grænseovergangen til det canadiske vandfald, det tog vel ca. en god times tid, ikke fordi der er langt, men fordi vi stoppede ca. for hver 3. meter for liiige at tage et nyt billede.
Vi fik også besøgt et par souvenirbutikker på vejen, men fandt ikke den helt rigtige gave at tage med hjem.
Da vandfaldene bliver illumineret ved solnedgang stillede vi os pænt op i god tid ved det canadiske og selvom det begyndte at regne, blev vi stående! Lysshowet var noget skuffende, det skiftede farve hver 20. minut og på grund af regnen blev vi enige om at finde et sted at spise aftensmad. Hm, da vi kom længere væk fra vandfaldet kunne vi godt se at alle andre ikke var spor våde, det vi troede var regn var simpelthen vanddampe fra vandfaldet, som åbenbart havde skiftet retning og landede på 4 danske turister;-)
Det kunne vi ikke se, da vi selv stod i det, men på afstand var det tydeligt.
Trætte og våde fandt vi en Starbucks, frappuchino er nu officielt på listen over tilladt aftensmad – vi havde til vores forsvar spist sen (rigtig) frokost.
Tilbage til USA, dog skulle vi betale 50 cent i broafgift hver for at passere. Vi går ud fra det er broafgift, vi betalte ikke på den anden side. Bilerne betaler 3.25, vi ved heller ikke om det er pr. vej?
Nå, men vi blev sluset ind i USA, udspurgt hver især, hvor vi kom fra (altså oprindelsesland, det var jo ret tydeligt at vi kom fra Canada), selvom det jo tydeligt står på vores pas. Han ville også vide, hvad vi havde lavet derovre og hvornår vi skulle tilbage til DK. Det behøver han da ikke minde os om! Vi slap igennem og gik direkte hjem i seng.
I dag skal vi til Cleveland, Ohio, hvor vi bl.a. skal se Rock and Roll Hall of Fame. Mere info følger!

Så nåede vi til Niagara Falls. Vi bor ca. 800 meter (igen stor ros til tur-arrangøren!) fra det amerikanske vandfald og da vi var checket ind på hotellet gik turen til den amerikanske side. Den er knap så gøgler-agtig som den canadiske.
Vi sprang turen med Maid of the Mist over, den båd, der sejler helt hen til vandfaldene, vi har prøvet det for et par år siden. I stedet tog vi turen ud til Observation Tower, hvor man tager elevatoren ned til bredden og så ellers går op af en hel del trin for at komme så tæt på vandfaldet som muligt. Det lykkedes os IKKE at blive våde. Det er åbenbart kun på den canadiske, man har den fornøjelse. Det ville ellers have været rart, her er voldsomt varmt og fugtigt i vejret.
Senere i aften tager vi over på den canadiske side, vandfaldet bliver oplyst i alle regnbuens farver, men det begynder selvfølgelig først når mørket falder på. Lige nu slapper vi af på vores værelse.

Som selvbestaltet turguide/planlægger havde jeg naturligvis valgt den kønneste og mest spændende tur til vores næste destination Geneva, som er en del af Finger Lakes, der ligger nordpå i staten New York.
Hm, ok, når sandheden skal frem var ruten nu mest baseret på at der ligger et outlet her, men sig det ikke til nogen af mine medrejsende, de blogger alligevel ikke
Vi forlod Stroudsburg, meget hyggelig lille by, ret tidligt i går, vi havde knap 2 timers kørsel foran os. Vi kørte simpelthen igennem det smukkeste landskab, noget af ruten var på Seneca Winery, hvor den ene vingård/udsalgssted afløste det andet.
Hvis de øvrige bloggere – nåh nej, medrejsende spørger, var det selvfølgelig også planlagt at køre gennem Amish County, i hvert fald var der lige pludselig buggies (tror jeg nok, deres hestevogne hedder) på vejen. Jeg fik taget et par diskrete billeder i farten, de bryder sig ikke om at få taget billeder.
Da vi havde checket ind på hotellet tog vi hen på outlettet, til trods for 4 timers intensiv shopping lykkedes det os ikke at komme hjem med ret meget, igen var det Victor, der fik mest. Det er derfor TVINGENDE nødvendigt at vi finder endnu et outlet længere henne på ruten, vi kan jo ikke komme hjem med en enkelt nederdel til Isa og 2 par skateboards til Victor (han har selv betalt det ene!) + et par småting til Henrik og mig.
Aftensmaden blev indtaget på en lille italiensk restaurant, næsten lige ved siden af hotellet. I dag går vi en lille tur i byen og sætter så kursen mod Niagara Falls og Canada. Sidstnævnte bliver dog på gåfødder, vi gider ikke sidde i timelange køer for at få bilen med over til Canada. Håber det går lidt nemmere bare at gå over.

Så er vi blevet landkrabber igen, selvom det stadig føles som om vi sejler.
Det lykkedes os at få udfyldt en formular, der gav Isabella lov til at få et glas vin til maden i går, hvor det jo var hendes fødselsdag.
Da vi bestilte vin bad Henrik om 3 glas, vores, i øvrigt meget søde tjener, spurgte hvor gammel Isa var, og da hun fik at vide hun var 18 ville hun gerne give hende et glas, men hun måtte ikke skænke for hende. Det gjorde vi så:-)

Vi stod tidligt op for at se indsejlingen til New York, vi er nu ganske leveringsdygtige i en hel del billeder af Manhattan set fra søsiden. Det er bare at spørge….

Det gik nemt og smertefrit at komme fra borde og igennem immigrationen, lidt ventetid, men ikke slemt. Vi fandt lynhurtigt en taxa og kørte til Budget et eller andet sted på Manhattan. Chaufføren fik en mere præcis adresse! Vi havde bestilt bilen til kl. 12, men var der allerede kl. 10, 10.30 var vi på vej ud af New York. Det gik også forbavsende nemt, især i betragtning af at vores GPS ikke kunne finde signal blandt de høje bygninger. Vel ovre på den anden side kom signalet dog, vi havde ca. 1½ times kørsel til vores første hotel. Det ligger bekvemt ret tæt på et outlet, hvor vi har tilbragt eftermiddagen. Victor og jeg høstede mest, men i morgen skal vi til et andet outlet, mon ikke Isa og Henrik finder et par småting mere?

I dag er det Isabellas 18 års fødselsdag:-) Vi har i al hemmelighed medbragt danske flag og pyntet vores kahyt. Vi var ret tidligt oppe, vi havde hørt da vi var i Kennedy Space Center at de skulle sende en satellit op kl. 8.44 sådan ca. og at vi ville være i stand til at se det fra vores skib. Bevæbnet med morgenmad og gaver til Isabella plantede vi os derfor agter og med ansigterne vendt mod det vi regnede med ville være Florida. Isa fik sine gaver, men desværre var der ikke skyggen af noget som helst rum-agtigt:-( Måske er det først i aften? Vi aner det ikke – men det kunne have været ret spændende at se en satellit blive sendt af sted.

Vejret har været dejligt i dag, næsten for varmt, ca. 28 grader, men vi havde heller ikke forventet andet, det er jo Isas fødselsdag.

Kl. 10.30 var der spørgsmål og svar, hvor man kunne spørge kaptajnen og andre ledende medarbejdere om hvad som helst. Vi spurgte dog ikke om noget, selvom det har været vores standardsvar på alle spørgsmål hele ugen, hvis Isabella har spurgt om noget, vi ikke kunne svare på “Det spørger vi kaptajnen om” – men det “glemte” vi altså. Det var nu meget interessant og det viste sig at han faktisk har humor, det troede vi ikke. Hoteldirektøren fortalte også at tjenerne kommer på kursus inden de kommer ombord, det må nogen af dem vi har haft altså have skippet, i går afbrød tjeneren os mens vi talte internt, kun for at fortælle os at han mente vi skulle tage på cruise til Alaska eller Hawaii.Han fik ingen drikkepenge, udover de 18% de automatisk lægger på regningen. Hjemme giver vi drikkepenge, hvis vi får ordentlig service, så det er lidt mærkeligt at de bare selv kan lægge et (U)passende beløb på.

Vi har solet en del i dag, kl. er nu 17 eller noget i den stil, og vi kan nok ikke tåle mere sol.

Har forøvrigt filosoferet over folks indkøb af souvenirs. Vi er endnu ikke selv faldet for fristelsen til at købe pæne ting til hjemmet, det eneste vi har købt er 2 hatte til Victor og noget neglelak til Isa og mig selv. Da vi var på Bahamas så vi en hel del, der havde købt plasticdrinksglas på ca. 1 m i festlige neonfarver. De har selvfølgelig først været fyldt med en eller anden spændende Bahamasdrink, med hvorfor slæber de glasset med hjem? For det første er det sikkert svært at få passet ind i kufferten, for det andet, hvad skal de bruge det til når de kommer hjem? Som pynt? Næppe! Som drikkeglas? Så er et nok ikke helt nok, hvis de vil bruge det til fest. Der er meget tid til observere og filosofere så jeg beklager at måtte udsætte bloglæseren (eller ligefrem flere læsere) for den slags. Kan ikke afvise, der kommer mere af samme skuffe.

Henrik og jeg var nede i receptionen, vi skulle udfylde en tilladelse for at Isa kan få lov til at få et glas vin til maden i aften, men det kræver både hendes tilstedeværelse OG fotoID. Nu er det jo ikke sådan at vi tvinger et glas vin i hende, så jeg forstår ikke helt, hvorfor hun skal være tilstede, men vi tager en ekstra udflugt inden maden.