USABLOG

I dag var Out of Africa Wildlife-dag. Det er en zoologisk have, der er berømte for deres tigersplash, ja, jeg ved godt der ikke lever tigre i Afrika, men det ved de åbenbart ikke her i Arizona.
Som tidligere nævnt var parken lukket i går på grund af regnvejr, da vi kom skulle man tro det var løgn for der var tørt overalt. Meget amerikansk blev vi kørt rundt i shuttlebus, vi skulle jo nødigt få for meget motion. Første tur var en hurtig rundvisning i det meste af parken, tur to var en “bush safari”, hvor vi hver fik udleveret et stk. bladselleri til at fodre den ene af parkens to giraffer. Den var godt nok sød, vi fik anvisninger på hvordan man kan fodre sådan en størrelse, blandt andet ved at holde bladsellerien i munden og så få en ordentlig tungeslasker. Vi brugte fingrene!

Næste forestilling var “rør ved dyrene”, det viste sig at vi kunne få lov til at røre en øgle af en art og et pindsvin, ikke et almindeligt pindsvin men fangede ikke lige hvilken slags det var.

Dagens højdepunkt for mig var Tiger Splash, 95% af alle dyrene er nogle der er reddet fra hjernedøde (UNDSKYLD!) amerikanere, der synes det er en god ide at holde rovdyr som kæledyr. Det er sjældent en god ide!
Men det betyder at disse dyr er vant til at omgås mennesker og den her zoo lader tigrene bade i en pool sammen med trænerne. De påstår de også gør det når der ikke er tilskuere. Det var under alle omstændigheder vildt imponerende.

Næstsidste show “Snake show”, der var en i selskabet, der ikke ville se det, så Henrik var så venlig at køre ham tilbage til hotellet mens jeg sad og ventede. Show og show, der var en albinopython, lidt lang men temmelig kær. Til slut kunne alle få lov til at komme hen og røre hende, jeg stillede mig selvfølgelig pænt i kø, men de mennesker, der hele dagen havde været mega-irriterende gad ikke stå i kø, så de gik ind af en anden vej. Henrik sagde ikke noget, godt jeg ikke så det, så havde jeg sagt noget. Det betød selvfølgelig at der var mange flere mennesker end anbefalet, men heldigvis var det jo en lang slange!

Sidste show var fodring af rovdyr, men lige pludselig var der mørke skyer og lyn og torden, der kom nærmere og nærmere. Vi besluttede derfor at gå mod udgangen for at undgå det skybrud, der var på vej. Wauh, det var så flot, vi sad i bilen og bare kiggede og kiggede.

Da vi kom tilbage til hotellet var det ikke lige poolvejr, lyn og vand er ikke en superkombi, så Victor havde fundet en genbrugsbiks i en anden by han gerne ville besøge. Det gjorde vi så, han fandt ikke noget, jeg fandt to bøger om Danmark på dansk, købte dem dog ikke, men fandt også nogle hæfter om de nationalparker vi snart skal besøge.

I morgen går turen til New Mexico, Gallup.

I går kørte vi ca. 4 timer for at komme til Camp Verde i Arizona. De første mange hundrede km skete der ikke så meget, et meget barsk landskab at køre igennem med stor højdeforskel. Det mest spændende var da vi var forholdsvis tæt på den mexikanske grænse og alle bliver skulle igennem et stop ved en grænsepatrulje. De stod med hunde og våben, men da den første vagt så os blev vi bare vinket og frem og kørte lige igennem. Vi havde ellers taget solbrillerne af og var parat til at forklare, hvor vi skulle hen men det var der absolut ingen grund til.

Efter et stykke tid ændrede landskabet sig til at være mere grønt, hint, vi er på vej til Camp Verde (spansk for grønt). Vi kom lidt for tidligt til check-in så vi tog ned til det nærmeste turistkontor, hvor vi kun med nød og næppe slap væk igen. Den ældre dame der var MEGET glad for at tale og blev en anelse skuffet over vi ikke ville se hendes museum. Turistkontor og museum var en og samme bygning, museet var værelset ved siden af.
Vi blev udstyret med gratis (hvilket hun pointerede flere gange og kiggede sigende på “donations are welcome-boksen) brochurer og efterlod et par dollars som donation. Hvad gør man ikke for at slippe væk!
Et af forslagene var at se Montezuma Castle National Monument. Castle som i slot, hm, det vil jeg nu ikke lige sige, det var nærmere en grotte i en væg! Der var en vej hele vejen rundt, det tog os sådan ca. 20 minutter med fotopauser. Prisen for at komme ind var 10 dollars pr. person men vi havde været så snedige at købe et årskort til alle nationalparker for 80 dollars da vi også skal i Bryce og Zion og sikkert en hel del flere de øvrige i selskabet ikke ved noget om.

Der var skilte med “Bliv på stien” og et billede af en drabelig slange. Victor røg ½ meter op i luften da han fik øje på en lillebitte øgle. Han mente bestemt den forfulgte ham, men det var nok ikke den eneste der var der.
Faktisk så vi en slangefanger der gik rundt og da vi mødte ham ved udgangen var hans spand ikke tom!!

Efter denne helt fantastiske oplevelse tog vi tilbage til hotellet, vi vaskede tøj og Henrik og Victor var i pølen mens jeg i bedste hausfrau-stil blev og ventede på at tøjet skulle tørre. Så fik jeg læst min bog færdig.

Vi tog hen til den italienske restaurant vores turistkontor-veninde havde anbefalet og det var absolut pengene værd, kan klart anbefales, hvis jeres vej falder forbi. Vi siger ikke hvor det er, spørg på turistkontoret

I dag skal vi i zoo, heldigvis var det ikke i går for der var lukket på grund af dårligt vejr!!

I dag forlod vi San Diego for at sætte kuren mod Yuma, Arizona. Egentlig bare en overnatning for ikke at skulle køre i alt for mange timer.
Turen var stik øst, en del af den langs den mexikanske grænse. Hvad en mur skal gøre godt for der må guderne vide, hvis man krydser grænsen her er man virkelig desperat, der er lige nu 45 grader og der er ørken. Vi så masser af grænsepatruljer, men vi blev nu ikke stoppet. Vi ligner nok det vi er, nemlig turister.
Vi kom lidt for tidligt til Yuma så vi tilbragte en times tid i den lokale Target, altid sjovt at besøge et andet supermarked. De havde en lillebitte køledisk med ferske varer, resten er dybfrost.
Efter vi havde tjekket ind skulle jeg lige i bilen for at hente solcreme og kunne ikke låse bagagerummet. Hvad gør en kvinde i sin bedste alder? Henter sin mand, der heller ikke kunne!
Nu bliver det en anelse pinligt, men vi fandt den nærmeste Hertz efter at have nærlæst manualen og kørte derhen. Vi kan jo ikke køre rundt med et bagagerum, der ikke kan låses.
Alle er velkomne til at grine!!! Den søde dame hos Hertz sagde at vi var for tæt på bilen, smart nøgle, der låser når man er væk fra bilen. Det havde vi ikke lige tænkt over og sådan en smart bil har vi ikke hjemme. Hun lovede ikke at fortælle det til nogen, “happens all the time” og nu håber jeg I heller ikke fortæller det videre, men vi grinte af os selv hele vejen tilbage til hotellet.
Her var kun 45 grader da vi ankom og en fin seddel på døren om at poolen var lukket i dag. ÆV ÆV ÆV. Hvad gør man så? Drøner rundt og ser seværdigheder i Yuma eller tager i den lokale Walmart og kigger på mærkelige varer og folk? Vi gjorde det sidste, de har aircondition!
Fik kigget på våben og patroner, dog uden at købe, men fik købt et par andre småting.
Mødte nogle border controls, hvor vi spiste, det er altså stadig mærkeligt at se folk med våben alle steder.
Vi har set mange helikoptere, der lige cirkler over bestemte områder, de er virkelig på stikkerne for at forhindre at folk skal passere grænsen ulovligt.
I morgen går turen til Camp Verde, hvor vi skal besøge en zoo.

Vi har ændret i rejseplanen, så i stedet for LA er vi i San Diego de sidste dage. Det er en by, hvor der er mere at opleve synes vi.

Tja, vi har været på hvalsafari, dog manglede der en enkelt lille ting, nemlig hvaler, æv! Til gengæld så vi en en hel masse fugle, men det var jo ikke lige det vi var kommet for.

Vi så også en flok på 75 delfiner, ja det var jo ikke os der talte, men marinebiologen, der var med ombord. De delfiner var til gengæld et ret imponerende syn, wauh.

De spottede en ballon i vandet langt fra land og stoppede faktisk båden for at fange den. Nogle dyr forveksler balloner med mad så stor respekt for at gøre en indsats for at fjerne plastic og den slags fra havet.

Vi fik en kupon med 50% rabat fordi vi ikke så hvaler men kun delfiner, men nu er det jo desværre ikke hver dag vi er i San Diego. Det er for øvrigt en rigtig dejlig by, på vej hen til båden tog vi lige en afstikker til Mission Bay så vi kunne dyppe tæerne i Stillehavet og på vejen hjem igen tog vi forbi Balbao Park. Vi kunne sagtens bruge et par dage mere og overvejer at droppe LA i slutningen af ferien for at tage tilbage hertil.

I går gik turen til USS Midway som er et kæmpe hangarskib. Det er nu omdannet til et museum. Turen derhen gik igennem en mindepark for Martin Luther King med citater fra hans taler på sten. Interessant at se og faktisk så vi det kun fordi vi havde valgt en alternativ vej end den korteste. Det var naturligvis med fuldt overlæg 😉

Vi havde købt billetter hjemmefra så det var bare at gå lige ind, der stod en ældre herre og lyste med lommelygte ned i vores tasker, men han fandt ikke noget interessant.

Skibet var med i 2. verdenskrig og sidst aktivt under Golfkrigen i 1992. Vi fik udleveret hørebøffer og blev også opfordret til at få taget det obligatoriske billede med fake baggrund, men vi snoede os som altid udenom.

Vi valgte at se dækket først, meget imponerende hvor stort det er og også sjovt at se alle de forskellige fly og helikoptere, der var.

Vi landede midt i en højtidelig, der var afskærmet med snor og først fangede Victor og jeg ikke helt hvad der foregik, men det gik efterhånden op for os at en vaskægte US Navy-et eller andet skulle gå på pension. Der blev sagt mange pæne ord og vi blev alle opfordret til at bede “Mor, det er meningen du skal kigge ned”, javel så, og bønnen var overstået og der blev sagt flere pæne ord var manden hermed fratrådt hæren og vi måtte alle klappe. Sjov oplevelse lige at få med.
Broen er selvfølgelig i den venstre side eller skal vi sige bagbord og fylder ikke hele skibets bredde for at flyene skal kunne lande. Vi kom ikke derop, det var en guidet tur med lang ventetid. Det er kun en i selskabet, der ikke har set en bro og han var lidt ligeglad.

I stedet gik vi nedenunder og så alt, hvad der er værd at se, hold da op hvor var der varmt. Dagens trappemotion kom af at gå rundt dernede.

Efter besøget var vi et smut henne og se “The homecoming” – en sød ikke helt lille statue og sad ellers og nød det gode vejr (det var overskyet, da vi gik, så jeg er blevet en anelse rød!)

Vi tog en sandwich på molen og derefter gik turen tilbage til hotellet for at motionere i deres fitnesscenter.

Aftenmad på hyggelig restaurant ved havnen og ellers tilbage og i seng.

I dag er programmet hvalsafari!

I går fik vi afleveret vores Tyrkiske peber til vores “undertøjsdame”, hun blev rigtig glad 🙂
Derefter gik turen mod San Diego, hvor vi har 3 overnatninger. Google maps havde sagt det ville tage et par timer, men hårdt presset indrømmede GM at turen ville tage dobbelt så lang tid på grund af fuldstændig sindssyg trafik.
Derfor blev vi næsten nødt til at finde noget frokost og vi kan da ikke gøre for at den diner vi valgte lå i et outlet? Nå men det var et rigtig dejligt outlet selvom vi ikke fik set halvdelen, vi skulle nemlig også et lille smut forbi La Jolla Cove, hvor der bor en hel koloni af sæler og søløver og pelikaner.

Der var mange mennesker også mange der badede i bugten, meget tæt på sæler/søløver. Der er store skilte om at søløver og sæler er vilde dyr (surprise!) og man ikke skal nærme sig dem. Derfor undrer det mig at folk alligevel går så tæt på. Der er også advarsel om at klippen er usikker og alligevel er en selfie åbenbart vigtigere end at tage hensyn til dyrene og passe på sig selv. Vi så små børn, der gik forholdsvis tæt på dyrene uden at forældrene sagde andet end “cheese”
Heldigvis kunne sælerne/søløverne sige fra og så fik folk ellers travlt med at flytte sig. Sige fra og sige fra, den ene begyndte at gø og gå henimod folk, meget tydeligt på søløve/sælsprog “Hey jo, det her er min sted, skrid”

Jeg har taget billederne oppe fra vejen, men mit kamera har selvfølgelig også det der smarte zoom

Bortset fra at jeg ikke forstår folks trang til at gå så tæt på og forstyrre dyrene var det en god oplevelse. Det er ikke helt til at sige om det var sæler eller søløver, begge slags bor der men vi var ikke så tæt på at vi kunne se forskel.

Derefter gik turen til San Diego, hvor vi bor downtown. Victor fandt en dejlig restaurant, vi spiste og i dag skal vi nok en tur på USS Midway, et kæmpe hangarskib vi helt sikkert kan skrive mere om når vi har været der.

Vi er også blevet anbefalet en sejltur i bugten, det ser vi lige på. Lige nu er det overskyet så måske bliver det først i morgen.

God pride eller rettere, håber I har haft en god pride, vi plejer altid at stå og se på men det er jo lidt svært i år. Hvor er vi privilegerede at bo i et land, hvor man kan holde en pride uden ballade!

I går var dagen sat af til afslapning og shopping. Afslapning gik helt fint, vi var de eneste i hotellets swimmingpool og selvom vi svømmede tidligt om morgenen var vandet ikke koldt.
Efter en times tid kørte vi (der er over 1 km) hen til outlettet. Det er kæmpestort men for mit vedkommende var udbyttet yderst begrænset. I første omgang blev det til en kjole fra Ann Taylor. Da Isa også rejste med os splittede vi i butikkerne så mændene gik til herreafdelingen og Isa og jeg gik til dametøjet. Nu går jeg alene rundt og det er faktisk lidt kedeligt 🙁
Både Victor og Henrik fik lidt mere end jeg gjorde og efter en hel del timer tog vi tilbage til pølen for at hvile og sole.
Efter en times tid (UV-indekset er tårnhøjt blev jeg belært af min søn om) tog vi tilbage til outlettet, jeg fandt en kjole hos DKNY (som har den absolut bedste kundeservice vi har oplevet og det er i alle deres butikker, altså dem vi har besøgt), de andre rev igen ned fra hylderne.

I dag går turen til San Diego, dog med en afstikker til de butikker vi mangler og for at aflevere Tyrkisk Peber. Vejen til San Diego går forbi en lille bugt, La Jolla Cove, hvor der skulle bo søløver og sæler, der stopper vi for at se dem.

Der ligger selvfølgelig også et andet outlet lige nær Carlsbad, måske er mit shoppegen bedre i dag?

I går gik turen fra New York til Los Angeles.

Vi fløj fra Newark, terminal C, United Airlines’ terminal. Vi (jeg) havde tjekket ind online og skulle derfor bare lige udskrive vores bagagetags. Der var kø, rigtig lang kø og hver ekspedition tog så lang tid. Hvorfor? Hvad skal man mon bruge når man skal have udskrevet evt. boardingkort og bagagetags? Kunne det mon være smart at vide som minimum hvilket fly man skal med og om man evt. har fået et bookingnummer? Tja, det er faktisk smart at vide det. Hvornår skal man så finde de oplysninger frem? Når man alligevel står i køen og venter eller når man er fremme ved maskinen og det er ens tur? De fleste valgte det sidste og så tager det selvfølgelig tid når man skal lede i tasker og kufferter(!)
Det tog mig nøjagtig 2 minutter og så havde vi fået de bagagetags vi skulle bruge.
Derefter hen og stå i kø for at aflevere bagagen. Af en eller anden grund tog det også lang tid, parret før os anså åbenbart deres bagagedame som deres personlige guide, måske derfor hun var lidt sur da det blev vores tur? Det tog mindre end et minut at aflevere og så begyndte showet ellers i security.
Der var megalang kø, dog ingen sure miner og da det blev vores tur havde jeg selvfølgelig åbnet alle pas på billedsiden og havde boardingpas parat på tlf. Det gik fint men lige pludselig fik Henrik stukket et skilt i hånden, jeg så bare der stod noget med “undersøgelse”, selvfølgelig på engelsk. Åhhh nej, tænkte jeg og i mellemtiden havde Victor og jeg også fået sådan et skilt. Heldigvis var det et skilt så vi slap for at tage vores sko af og kunne komme igennem security hurtigt og blev kaldt frem så vi sprang folk over. Hvorfor? Jeg har ingen anelse.

Landet i LA havde vi et par problemer med Uber så vi tog en taxi, der blev jeg lidt grumpy da han valgte en omvej og det fik jeg også fortalt ham, men vi nåede da frem til det sted vi skulle hente vores bil.

Vi havde lejet en GMC så vi blev ikke helt glade da de mente at en KIA var i samme prisklasse. Den nægtede Henrik at køre i så de fik skaffet os en Equinox fra et andet sted, det gik der temmelig lang tid med, men endelig kunne vi sætte kursen mod Camarillo.

Alt i alt en lidt lang dag men nu har vi bil og ferien er begyndt for alvor