USABLOG

Så er vi tilbage på hotellet efter en halv dag i Dollywood – en lille smule skuffede og en del fattigere:-(
Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente, men der er en del forlystelser for meget små børn og en del utroligt ekstremt hysterisk vilde forlystelser. Der er ingen midt i mellem. Der er flere madsteder og souvenirbutikker end der er egentlige forlystelser, vi fik prøvet 4 stk. Det vil sige Isa og Henrik prøvede en vild en med loops, den sprang Victor og jeg over. Til gengæld ventede vi i ca. 1 time på at blive genforenet med dem, selve turen tog nok ca. 1 minut.
Der var ikke noget mad, der fristede, det hele var friturestegt og grøntsagerne vendte snuderne op ad, altså ikke helt friske:-(
Vi så faktisk et rigtig interessant show med fugle, bl.a. Amerikas nationalfugl ørnen. Det var nok noget af det bedste.
Vi sluttede af med en tur i “Bæveren” – det hedder den ikke, men det gør den i Bonbonland, de advarede mod at man blev våd og det blev man så også! Vi blev drivvåde!
Vi kan jo simpelthen ikke gøre for at vi bor 1 km fra et outlet, men blev naturligvis nødt til lige at checke udvalgte der. Da vi havde shoppet ganske begrænset tog vi hen og spiste – dejlige steaks og sluttede dagen af i den udendørs spa. I morgen går turen til nationalparken. Der er ca. 1 times kørsel, så vi skal lige forbi outlettet igen, Isa skal have sko til de to kjoler hun fik i dag.

Vi er lige landet i Pigeon Forge – lige på grænsen til Great Smokey Mountains Nationalpark.
Godt vi kom væk fra Kentucky, hvis de gæster, der boede på hotellet ellers var fra Kentucky. Er det ikke meget normalt og høfligt at sige godmorgen, når man træder ind/ud af en elevator? Åbenbart ikke i Kentucky!

Henrik og jeg var en tur i hotellets fitnesscenter, vi optog 2/3 af maskinerne, mens vi var der:-) Vi fik da løbet ½ times tid.

Lige i nærheden af hotellet var der et supermarked, hvor vi så skulle kigge efter mere musik til køreturen, dejligt sted, de havde både Olly Murs og Josh Groban. Isa og jeg opdagede at de også solgte ammunition, det sælger de altså ikke i Føtex. Det var ikke en gang låst inde, det var bare lige til at tage. Vi købte nu ikke noget;-)

Derefter satte vi kursen mod Pigeon Forge, en utrolig smuk køretur gennem Appalachian bjergkæden. Da vi nærmede os Pigeon Forge blev det lidt af et gedemarked, Great Smokeys er den mest besøgte nationalpark i USA med ca. 10 millioner (og 4) besøgende og det er samtidig VEJEN til Dollywood og alle mulige andre forlystelser. Det tog sin tid at komme til hotellet. Vi har endnu ikke fået set noget til “byen”, men sidder og slapper lidt af på hotellet.
I morgen tager vi til Dollywood og evt. et dinnershow, vi er trætte i hovederne i dag og gider ikke. Vi skal være her i 2 nætter, så vi har tid nok.

Vi er nu i Richmond, Kentucky – ikke at vi kan mærke den helt store forskel fra Ohio, i hvert fald ikke endnu. Ohio er en utrolig ordentlig stat, (kan man sige det?) med velholdte huse, velholdte haver, velholdt alting. Måske hænger det sammen med de helt utroligt mange kirker, der også er i Ohio? Jeg ved det ikke.
Grænsen mellem Ohio og Kentucky er lige ved Cincinatti, men der er jo ikke nogen grænse som sådan, bare et venligt skilt, hvor der står Welcome to Kentucky. Tak for det:-)
Premium Outlets havde været så venlige at lægge et lille center med kun 100 butikker lige på vores rute, så vi blev næsten nødt til at stoppe et kort øjeblik, for at se, om de havde noget spændende. Det synes både både Isa og jeg de havde. De andre i selskabet var knapt så begejstrede…
Det var dag 15 i går, efter krydstoget, hvor dagene havde nr. i stedet for ugedage kan vi ikke længere finde ud af, hvad dag det er. De øvrige rejsende har klaget over jeg ikke laver en fin lille dagsplan, så de kan følge med i, hvad de skal og hvornår. De kan vente sig, kan de!
Havde en enkelt svipser i går, jeg mente helt bestemt vi skulle overnatte i Lexington, og havde derfor bedt vores rare Navigon GPS finde vej. Det gjorde hun ganske udmærket, men da vi ville checke ind på hotellet, var det altså ikke der. Heldigvis var det 35 km længere sydpå, så vi skulle ikke tilbage igen. Nå, men de andre har jo også adgang til rejseplanen, de kunne bare have protesteret!
Restauranterne i området er yderst begrænsede, vi var lige forbi dem alle 3, men endte på en “restaurant”, på den lokale bowlingbane. Vi fik at vide at der ikke måtte være børn til stede efter kl. 21, der blev stedet nemlig omdannet til et hot hot spillested, hvor selveste Larry Williams (fra nabobyen Lexington) gav koncert – 2 dage i træk, ligesom vores Robbie Williams. Så sluttede sammenligningen vist også. Maden var ok, Henrik fik whisky, serveret i et lillebitte glas, nøjagtig som set i westerns på tv.
Dag 16 er dagen, hvor vi kører til Dollywood, Pigeon Forge (rejseplanen er dobbeltchecket!)
Først skal Henrik og jeg dog lige afprøve hotellets løbebånd, vi har vist forsømt at løbe et stykke tid, storshopping tæller vist ikke helt som motion.

Så er vi i Columbus, Ohio. Vi forlod Cleveland ved 10-tiden for at køre direkte mod et outlet.
Der tilbragte vi ca. 4 timer med godt resultat:-) Da vi målte bunker af tøj på hotellet må Henrik og jeg nok tilstå at vores bunker var størst. Vi droppede at køre igennem Amish county, vi har set dem og har absolut ingen planer om at konvertere! Tænk at leve uden internet, det går jo ikke!
I stedet kørte vi direkte mod hotellet, svømmepølen og spabadet trak mere. Efter ½ times tid i pølen fandt vi en rigtig dejlig restaurant, i gå-afstand fra hotellet. Columbus har restaurant-uge, 3 retter for 25$, ca. 150 kr. Maden var intet mindre end fantastisk.
I morgen har vi ca. 3½ times kørsel, men vi skal også til en helt anden stat, nemlig Kentucky. Vi lægger også lige vejen forbi endnu et outlet – det er jo lige på vejen.

Så er vi i Cleveland, Ohio! Dagen begyndte i The Rock and Roll Hall of Fame, ikke langt fra vores hotel. Et meget spændende sted, hvor vi var et par timer. Nu ved vi alt, hvad der er værd at vide om rock. Dog forstår vi ikke helt, hvad Abba har med rock and roll at gøre, men i hvert fald så vi deres autografer. Vi så også en mini-udstilling med Elvis, nu har vi endnu mere lyst til at besøge Graceland.
Der var to danskere repræsenteret, nemlig ingen ringere end Jørgen Ingemann med Apache, (nævnt under folk, der kun har haft et hit!) og selvfølgelig Lars Ulrich fra Metallica.
Lige ved siden af museet ligger Nasa Science et eller andet, hvor der også var en udstilling med ting fra Titanic, den skulle vi også se. Meget spændende, og helt utroligt, hvilke ting, der er bevaret og hevet op fra havbunden. Resten af museet var med i prisen, det var lidt a la Experimentariet.
Cleveland er en meget stille by, her virker meget forladt, en masse butikker er forladt eller i hvert fald lukkede, downtown er en smule trist. Bortset fra da vi skulle ud at spise, der stod hele byen, i hvert fald dem under 25 i kø for at se komme ind og se Mac Miller, åbenbart et meget hot navn. Vi aner ikke, hvem manden er! læs mere her:
http://www.macmillerofficial.com/

Vi spiste tidligt, på et meget støjende sted, vi skal nemlig tidligt op i morgen for vi kommer næsten forbi et outlet, lige på vejen, og stakkels Isa har kun fået en lillebitte nederdel (og lidt andet, vi ikke kan huske), så vi bliver næsten nødt til at køre den vej.
Efter outlettet er der endnu et amish county, som vi selvfølgelig også skal kigge lidt på. Næste hotel ligger i Columbus, uden at fornærme folk fra Columbus, tror vi ikke, der er det helt store at se.

Vi forlod Niagara Falls i god ro og orden for at tage til Cleveland, en køretur på ca. 3½-4 timer.
Køreturen er ikke noget, der bare skal overståes, men også en del af selve ferien. Derfor blev vores GPS indstillet til et Walmart (ja, vi forstår at more os!), så vi kunne købe forsyninger, og i særdeleshed musik til turen. Vi bliver vanvittige af alle de reklamer, der er på de amerikanske radiokanaler, med mindre vi vælger de religiøse kanaler, og det har vi så ikke lige gjort.
CD’er er billige herovre, den dyreste var 11.88$, de billigste 5. Kan oplyse at Justin Bieber CD’er kan erhverves for blot 7$ men vi valgte dog at købe nogle andre…
Landskabet vi kørte igennem var meget interessant, det ser ud som om man lige har besluttet sig for at bygge et hus i skoven, fælde de nærmeste træer og så ellers lave den mest fantastiske have. Utroligt velholdte haver overalt, også selvom nogle af husene ligner noget, der er løgn.

Ved ikke helt om vi bliver stalket af Amish, i hvert fald var der en hel familie på udflugt til Niagara i går, og i dag kørte vi en lille omvej til Middlefield, hvor en del af dem bor. Det vil altså sige dem, der ikke er stuvet sammen på 10 km2 i Lancaster!!
Da vi nåede dertil blev det øs-pøs regnvejr, men heldigvis var der en Amish-butik/restaurant lige i nærheden, så vi tog derind.
Kl. var mange, så det var tid til eftermiddagskaffe, frokosten havde vi vist glemt at spise, til gengæld fik vi æblekage, ferskenpie og blåbærkage. Jeg har aldrig i mit liv set så store stykker kage, men de smagte godt:-)

Bagefter kørte vi lidt rundt i området, så et par hestevogne, men jeg kan stadig ikke helt lide at tage billeder alt for åbenlyst. På vej til Columbus kommer vi også til et område befolket af Amish, så måske får jeg taget et par billeder i forbifarten.

En times kørsel, og så var vi i Cleveland. En hurtig gåtur til The Rock and Roll Hall of Fame, tilbage til hotellet og så ellers slappe af, så vi er klar til sightseeing i morgen.

Da der er lang kø fra USA til Canada og omvendt med bil, tog vi turen til Canada til fods. Det er ikke helt så dramatisk og udmattende som det lyder, turen er ca. 1.5 km.
Fantastisk udsigt på broen over vandfaldene og vi fik selvfølgelig også taget de obligatoriske billeder, hvor grænsen mellem USA og Canada er, vi er vel turister.
Vi blev også budt fint velkommen af de canadiske myndigheder, selvom han virkede lidt skuffet over vi kun ville bruge et par timer i hans land.
Vi gik hele turen fra grænseovergangen til det canadiske vandfald, det tog vel ca. en god times tid, ikke fordi der er langt, men fordi vi stoppede ca. for hver 3. meter for liiige at tage et nyt billede.
Vi fik også besøgt et par souvenirbutikker på vejen, men fandt ikke den helt rigtige gave at tage med hjem.
Da vandfaldene bliver illumineret ved solnedgang stillede vi os pænt op i god tid ved det canadiske og selvom det begyndte at regne, blev vi stående! Lysshowet var noget skuffende, det skiftede farve hver 20. minut og på grund af regnen blev vi enige om at finde et sted at spise aftensmad. Hm, da vi kom længere væk fra vandfaldet kunne vi godt se at alle andre ikke var spor våde, det vi troede var regn var simpelthen vanddampe fra vandfaldet, som åbenbart havde skiftet retning og landede på 4 danske turister;-)
Det kunne vi ikke se, da vi selv stod i det, men på afstand var det tydeligt.
Trætte og våde fandt vi en Starbucks, frappuchino er nu officielt på listen over tilladt aftensmad – vi havde til vores forsvar spist sen (rigtig) frokost.
Tilbage til USA, dog skulle vi betale 50 cent i broafgift hver for at passere. Vi går ud fra det er broafgift, vi betalte ikke på den anden side. Bilerne betaler 3.25, vi ved heller ikke om det er pr. vej?
Nå, men vi blev sluset ind i USA, udspurgt hver især, hvor vi kom fra (altså oprindelsesland, det var jo ret tydeligt at vi kom fra Canada), selvom det jo tydeligt står på vores pas. Han ville også vide, hvad vi havde lavet derovre og hvornår vi skulle tilbage til DK. Det behøver han da ikke minde os om! Vi slap igennem og gik direkte hjem i seng.
I dag skal vi til Cleveland, Ohio, hvor vi bl.a. skal se Rock and Roll Hall of Fame. Mere info følger!

Så nåede vi til Niagara Falls. Vi bor ca. 800 meter (igen stor ros til tur-arrangøren!) fra det amerikanske vandfald og da vi var checket ind på hotellet gik turen til den amerikanske side. Den er knap så gøgler-agtig som den canadiske.
Vi sprang turen med Maid of the Mist over, den båd, der sejler helt hen til vandfaldene, vi har prøvet det for et par år siden. I stedet tog vi turen ud til Observation Tower, hvor man tager elevatoren ned til bredden og så ellers går op af en hel del trin for at komme så tæt på vandfaldet som muligt. Det lykkedes os IKKE at blive våde. Det er åbenbart kun på den canadiske, man har den fornøjelse. Det ville ellers have været rart, her er voldsomt varmt og fugtigt i vejret.
Senere i aften tager vi over på den canadiske side, vandfaldet bliver oplyst i alle regnbuens farver, men det begynder selvfølgelig først når mørket falder på. Lige nu slapper vi af på vores værelse.