Blog Image

USABLOG

USA

Vi er blevet bidt af USA og derfor går turen for 7. gang til USA. Denne gang staterne Californien, New Mexico, Utah, Nevada og Arizona.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i øvrigt kan du skrive til familien@heikendorf.eu
så vil jeg forsøge at svare så hurtigt som muligt.

Home sweet home

Bahamas & Østkysten Posted on Sun, July 29, 2012 10:40:18

Så er vi vel hjemme igen, har sovet helt forfærdeligt hele banen og er snart klar til Grøn Koncert.
Vi fik udnyttet de sidste par timer inden afgang ved at besøge præsident Obama, han tog dog ikke imod besøg, i hvert fald ikke fra os.
Vi blev dog heller ikke smidt væk denne gang, så vi fik taget et par billeder af os foran huset og bag huset.
Vi gik i skyggen (stadig 37 – 38 grader varmt) over til Holocaust Museet, hvor vi blandt andet så en udstilling specielt egnet til børn. Vi gik fra “Daniels” almindelige hus og endte i den koncentrationslejr, hvor han heldigvis overlevede. Det var rigtig godt lavet. Efter det så vi en udstilling om nazisternes propaganda, meget spændende og skræmmende.
Det var blevet frokosttid, vi tog frokosten i museets café og selvom den lå i en anden bygning skulle vi alligevel gennem endnu et sikkerhedscheck. Henrik havde vand med til museet og blev bedt om at tage en tår…
Det var kun vand.
Efter den oplevelse tog vi tilbage til hotellet, hentede vores bagage og kørte til lufthavnen. Smart nok, når vi nu skulle flyve hjem.
Det er en stor lufthavn, da vi havde afleveret bagage, (den afleverer man selv, efter check-in) skulle vi igennem et sikkerhedscheck, og der har de altså kropsscannere. Der var en del, der stod foran os, der skulle igennem, hen, stå med siden til, løfte armene og så bliver man ellers scannet. Jeg tror ikke de magtede at se os på den måde, i hvert fald kom vi igennem det almindelige check. Så skulle vi hen til den rigtige gate, og det foregik med tog. Vente vente og så afsted til tiden. Landede 5 – 10 minutter før tid, hvor vi blev hentet af min mor og far.
Nu er det vasketøj, vasketøj, vasketøj og om lidt skal vi til Grøn Koncert.

Det har været en dejlig tur med en masse oplevelser:-)



Farvel Washington :-(

Bahamas & Østkysten Posted on Fri, July 27, 2012 14:48:59

Så er kufferterne næsten pakket, tak til vores kuffertvægt så vi slipper for at ompakke i lufthavnen. Det har vi prøvet, ikke spor sjovt.
Vi skal fra hotellet kl. 13.30, det er i rigtig god tid, men hellere komme en time for tidligt end 5 minutter for sent til flyet. De venter nok ikke på os.
Vi skal have så meget ud af dagen som muligt, så jeg har overtalt familien til at tage hen til Det Hvide Hus igen, for at se om de er lidt mere medgørlige denne gang og ikke lukker fortovet.
Jeg kunne også godt tænke mig at se Holocaust Museet, og da der ikke har været protester er det planen. Jeg har medbragt lommetørklæder og pakket mascara i håndbagagensmiley



Orkanvarsel og evakuering

Bahamas & Østkysten Posted on Fri, July 27, 2012 01:25:06

Ok, indrømmer overskriften er lige lovlig dramatisk. Sandheden er at der er orkanvarsel for New York i aften og faktisk hele den rute vi har været på de sidste 14 dage. Heldigvis flyver vi hjem fra Washington i morgen, ikke at vi flyver hjem, men at det er derfra.

Vi begyndte dagen med at skulle finde FBI-bygningen, men blev distraheret af Spy Museum, som selvfølgelig havde en lillebitte souvenirbutik. Den var så spændende at vi besluttede at besøge museet, et af de få, der ikke er gratis her i Washington DC. Det var ret sjovt, man skulle få en hemmelig identitet og vi må indrømme at Isabella er den eneste i familien, der kvalificerede sig til at blive spionsmiley

Vi befandt os i et rum, hvor lyset var diskoteksagtigt og lige pludselig begyndte en alarm at larme. I første omgang troede vi det var en del af udstillingen, men fandt da hurtigt ud af at det var brandalarmen. Så blev vi ellers evakueret. Stor respekt for folks manglende panik, vi gik alle stille og roligt ud af bygningen og blev ledt over på den anden side af gaden. Efter ganske kort tid kom der 3 store brandbiler, men det var heldigvis falsk alarm og vi gik tilbage til udstillingen, fik også købt et par småting i butikken.

Derefter tilbage til vores oprindelige mission, nemlig at finde FBI-bygningen, ikke specielt svært, da der er skilte, der viser vej. Desværre er der ikke rundture mere, men vi fik da taget de obligatoriske billeder.
Vi tog en taxa til Union Station, vi skulle finde en gave til vores Wii, men udvalget var ret begrænset, æv.
Kl. 17.00 var der 37 grader her i Washington, så tilbage til hotellet og vente på at solen går ned og her er nogenlunde til at holde ud. Derefter på eventyr til et shoppingcenter, hvor de forhåbentlig har spil til vores amerikanske Wii, som ikke bryder sig om danske spil.
Måske finder vi også et par andre småting, vi har stadig lidt plads i kufferterne, men de to var også tomme, da vi tog afsted. Det er de så ikke meresmiley



Hej hej hr. Lincoln

Bahamas & Østkysten Posted on Thu, July 26, 2012 13:57:03

Efter en tur i pølen og den den dejlige varme spa(!) tog vi igen på eventyr, eller eventyr og eventyr, vi tog en taxa ned til Lincoln-monumentet for at se om det var der endnu. Det var det sandelig. Til gengæld er vandet i “Reflection Pool” væk, området er under renovering. HMPRFR!!
Vi fik taget et par billeder, også hele vejen ned til Capitol Hill, fantastisk udsigt.
Derefter gik vi hen til mindestedet for Vietnam-krigen, her kom solbrillerne igen på overarbejde, da Henrik og Victor havde fundet et billede, hvor der stod “Together at last” og datoen var i forgårs. Alle navne er hugget i granit, og der hvor der var billeder (stillet af pårørende, formoder vi) stod der også hvilke række.
Efter den oplevelse skulle vi lige have Korea-monumentet med, det er simpelthen så flot, situationer hugget i granit. Vi kom på et godt tidspunkt, hvor der ikke var så mange mennesker. Danmark er også hugget i granit, “vi”, (det er “vi”, når det er noget godt) var jo med med hospitalsskibet Jutlandia.
På grund af omvejen kom vi også forbi Marthin Luther King jr. Memorial, det er en stor statue af ham. Ved ikke hvorfor folk absolut skal kravle op på statuen for at få taget billeder, jeg synes det er respektløst. Ligeledes ved mindesmærket for 2. Verdenskrig, hvor der højt og tydeligt står at man ikke må bade eller sidde med fødderne i vand, alligevel gør folk det. Godt nok var det varmt i går, men alligevel!
Washington Monumentet er lukket pt. på grund af jordskælvet 23. august 2011. Har jeg skrevet at alle flagene stadig er på halv på alle regeringsbygninger? Også ved monumentet, selvfølgelig.

Området blev i går brugt til at spille baseball, ja, vi gjorde ikke, men der var en hel masse mennesker, der spillede.
Vi skulle selvfølgelig også en tur forbi Det Hvide Hus, men der må foregå et eller andet i byen, for lige pludselig fik vi at vide at en meget sur betjent at “fortovet er lukket”. Hm, jeg nåede heldigvis at få taget billeder inden den melding. Da vi så ville om på den anden side af bygningen var der også lukket der. Lettere gnavne og sultne gik vi ind i deres souvenir-butik, hvor Victor fik et par småting. Dejlig butik, de havde air-conditionsmiley
Da vi var færdige der, var der igen åbent ved Det Hvide Hus, men vi var tøsefornærmede og fandt i stedet en restaurant. Taxa hjem til hotellet (ja vi kører i taxa, metrokort for en dag koster 14$ pr. person, det er næsten 700 for os 4 i 2 dage, vi kan køre en del i taxa for det) og på hovedet i seng.



varme & krig & minde

Bahamas & Østkysten Posted on Thu, July 26, 2012 04:42:40

I dag var vi nede ved et minde sted for alle amerikanere der døde i 2 verdenkrig smiley.Og så var vi lige nede ved Obamas private agent egeren smiley. og nede ved det der krigs stred var der nogle spejdere der havde slips og skjorte lange buskser og pæne sko og en trøje (der var 33 grader gosh). sessmiley



Capitol Hill

Bahamas & Østkysten Posted on Wed, July 25, 2012 21:41:14

I dag var dagen hvor vi havde billetter til Capitol Hill, ikke at det koster noget at komme ind, men man skal reservere på nettet, så de ved, hvem der kommer ind. Vi gik derhen, en pæn gåtur, her er stadig ufatteligt varmt, nogle og 30 grader.
Vi fik taget de obligatoriske billeder foran Capitol Hill, og fandt derefter besøgscenteret. Vi skulle selvfølgelig igennem et sikkerhedscheck, og derefter hen og vise billet. Vores billet var til en time senere, men den rare dame spurgte om vi ville med på en tur med det samme. JA TAK! Vi så en film om USA’s tilblivelse og vej mod demokratiet, meget spændende. Derefter fik vi en guide, der udleverede ørebøffer, hende skulle vi så følge igennem turen. Første stop var rutunden, meget imponerende. Det næste vi så var National Statuary Hall, hvor kongresmedlemmerne går for at komme hen til en anden bygning. Vi så nu ikke nogen af dem, men spændende alligevel. Den tur tog ca. 45 minutter, men rigtig spændende.
Vi havde desværre ikke adgang til senatet, det er kun for amerikanere, der har søgt om tilladelse hos deres senator og sådan en har vi jo ikke, æv!
Der var en (ikke spor hemmelig) gang over til Library Of Congress, hvor vi vist nok fik forvildet os rundt på nogle forkerte etager, hvor vi ikke havde noget at gøre. Det vi kom for at se var det Main Reading Room, vi så det også, men man har desværre ikke adgang og måtte heller ikke tage billeder, dobbelt-æv.
Der var selvfølgelig sikkerhedscheck da vi skulle ud igen, vi blev checket da vi kom ind, og igen da vi skulle ud. Ved virkelig ikke, hvorfor.
Isabella undrer sig over, hvorfor de aldrig skal igennem de check når vi ser film, f.eks. National Treasure??
Sidste stop inden svømmepølen var Smithsonian National Air and Space Museum. Vi har været der, men det var sjovt at se igen. Godt trætte og ømme i fødderne sidder vi nu på hotellet og slapper af.



Historisk vingesus

Bahamas & Østkysten Posted on Wed, July 25, 2012 03:59:26

I morges tog vi japanerudgaven af Gettysburg Battlefield, det vil sige vi tog audio-turen uden lyd og simpelthen bare kørt rundt og så, de steder, der var spændende. Den ranger vi talte med mente vi skulle sætte minimum 3 timer af til turen, men jeg tror vi klarede den på 1½ time. Vi fik rigtig mange fine billeder af statuer.
Efter Gettysburg stod der Washington på programmet, vi ville se både Pentagon Memorial og Arlington kirkegården inden vi skulle aflevere bilen.
Af sikkerhedsmæssige årsager valgte vi at køre en lillebitte omvej, måske mest fordi vi ikke helt kunne finde det. Det lykkedes dog til sidst, meget fint mindested for ofrene for 9/11, og til trods for det overskyede men meget varme vejr blev det nødvendigt med solbrillersmiley
Hvert monument repræsenterer de årgange, der blev dræbt, og den første årgang var 1989, altså et barn på bare 3 år, der mistede livet.

Efter det gik turen til Arlington, det var heller ikke helt nemt at finde. Meget skuffende blev vi nødt til at parkere i deres parkeringshus(!), vi troede man kunne køre rundt (ja ja, vi har været her i 14 dage, vi er ikke vant til fodgængere længere), det er slet ikke som på film, hvor man kan køre rundt, æv. Meget meget varmt i dag, 33 grader.

Vi skulle selvfølgelig se John F. Kennedys grav, solbriller igen… og den ukendte soldats grav, altså symbolet for alle soldater, der har mistet livet i krig, men ikke er stedt til hvile. Der var langt at gå, men vi var der åbenbart på et godt tidspunkt, der var vagtskifte. Vi anede ikke at der overhovedet stod soldater der, men det gør der altså. Alle havde sat sig på trappen for at kigge, men lige pludselig var der en soldat der sagde at der nu var vagtskifte og af respekt skulle vi rejse os op og holde mund! Det gjorde vi så. Henrik har en 8 minutter lang video for interesserede…
Efter det var vi mætte af kirkegårde og indtryk og kørte hen til hotellet, dejligt sted. Vi blev enige om at der ikke var nogen grund til at aflevere bilen i morgen, men at vi lige så godt kunne gøre det i dag. Derfor checkede vi ind, smed Isabella og Victor i pølen og kørte hen mod Hertz, hvor bilen skulle afleveres. Vi var der 18.02 og de lukkede kl. 18.00, fedt! Heldigvis var receptionen hjælpsomme og sagde vi kunne aflevere den på Union Station, stik modsat, men det lykkedes:-) Henrik og jeg havde ikke på daværende tidspunkt hjernekapacitet til at finde ud af metrosystemet (vi skulle skifte!) så vi tog en taxa hjem (hjem er = hotel) og var hjemme efter 2 timer. Fik dog set Washington Monumentet, Det Hvide Hus og Capitol Hill på vejen. Alle offentlige bygninger flager stadig på halv.
Efter den to-timers udflugt var vi tilbage på hotellet, fandt en restaurant i nærheden, spiste, er nu tilbage og slapper af.

I morgen har vi billetter til Capitol Hill, jeg glæder mig meget til at se det.



Outlet og Amish

Bahamas & Østkysten Posted on Tue, July 24, 2012 03:58:45

Vi forlod Philadelphia i god ro og orden, det vil sige Victor opdagede at han ikke havde set skyggen af John (hans tiger) så vi måtte lige en tur tilbage til hotellet, dog uden held. Måske John blev i Boston? Vi skriver og spørger!
Der var ca. 1 times kørsel til et outlet, og det måtte vi jo ikke gå glip af, jeg tror faktisk det er småulovligt at køre forbi??!
Vi aftalte et par timer max, det blev vist til lidt mere, men vi fik da også købt et par småting..
Derefter gik turen til Lancaster, stor skuffelse da vi landede midt i byen, vi havde forventet Amish-folk, i stedet var det en moderne storby. Heldigvis tog vi ind til deres Visitor Center og talte med en rar dame, der fortalte, hvor vi skulle finde Amish-folk. De bor et stykke fra byen i et område på ca. 10 x 10 ja enten kvadratmetre eller kvadratmiles;-)
De er ikke glade for at blive fotograferet, så jeg forsøgte at være diskret, men fik da taget et par billeder af dem i hestevogn.
Vi kørte lidt rundt i området, og besøgte et sted, hvor de lavede alt muligt relish, marmelade etc. Henrik købte ind så vi er rigeligt forsynet et godt stykke tid!
Henrik var lang tid om at stige ud af bilen, han hørte trafikradio med advarsler om voldsomme “thunderstorms” – altså kraftige tordenbyger. Når de siger kraftige mener de kraftige, folk skulle holde sig indendøre fra kl. 23 om aftenen.

Jeg ville gerne have været ude at køre i hestevogn, men Isabella ville ikke, turen gik ellers over en af de overdækkede broer. Vi takker hermed Isabella for den beslutning, for det begyndte at regne i stride strømme mens vi var på vej væk fra byen.
Derefter gik turen til Gettysburg, hvor det store slag i den amerikanske borgerkrig fandt sted. Vi har endnu ikke set noget som helst, vi ankom sent, spiste og er nu på værelserne og slapper af, nyder en noget forsinket fødselsdagskage.

Der er for øvrigt stadig mange steder, hvor der flages på halv i respekt for Colorado-ofrene.



Next »