USABLOG

Da Nasa har lagt sig bekvemt på vejen tilbage til Houston besluttede vi at lægge vejen forbi. Vi har allerede været i Kennedy Space Center i Florida, og det er begrænset hvor meget rumhalløj vi kan rumme. Selve Space Center Houston har fået meget dårlige anmeldelser på Tripadvisor og vi havde ikke lyst til at afsætte en hel dag til besøget.

Derfor havde jeg læst mig til at man kan besøge Rocket Park, som er en gratis offentlig park, hvor Saturn 5, en rigtig rumraket bor sammen med nogle andre spændende ting. Den besøgte vi. Vi havde aldrig fundet den, hvis ikke jeg havde læst det på Tripadvisor, indgangen var nemlig sammen med den officielle indgang til Nasa. Vi blev pænt henvist til gæsteparkering og så var det ellers bare at gå ind i den store bygning og kigge. Det var faktisk en rigtig god oplevelse.

På vejen tilbage til hotellet passerede vi en Macy’s og eftersom det var President’s Day var der udsalg. Vi stoppede derfor og købte et par småting. Blev dog lidt sure, da vi ikke fik rabat på en kjole og nogle bukser. Når man er udlænding kan man få en seddel, der giver 10% rabat på hele indkøbet, men åbenbart var der undtagelser. Det har vi aldrig været udsat for før. Først sagde de at det var fordi, der allerede var rabat, det var der så ikke, så det blev ændret til at det var et “high brand” vi havde købt. Så nu er både Ralph Lauren og Levis “high brands”. Da jeg spurgte om de havde en liste over undtagelser til deres rabat kunne de ikke vise nogen frem. Banditter! Da jeg spurgte om at kontakte Macy’s fik jeg et tlf.nr., spurgte efter en email, men det har et stort firma som Macy’s ikke! Hm, det tror jeg ikke på. Det er ikke pengene, det er princippet.
Vi købte nu vores high brand-varer alligevel og tog tilbage til supermarkedet ved vores hotel. Det er et mexikansk supermarked, hvor de havde mange spændende ting, vi ikke har set før. Vi købte ind til et par sandwich som vi indtog på hotellet. I forgårs spiste vi på en “Olive Garden”-kæde, hvor vi fik verdens værste betjening, det ville vi ikke udsætte os selv for, og det havde været en lang dag.

Dagen i dag er “BREAKING NEWS” begyndt med et besøg i fitnesscentret, hårdt tiltrængt 🙂 Senere på dagen tager vi til downtown Houston og kigger på, hvad byen har at byde på.

I går tog vi turen til Galveston, som er en ø, der ligger lige ud til den mexikanske golf. Vi kan ikke have været så tæt på uden at dyppe tæerne der.
Jeg havde læst på nettet (selvom jeg officielt har sagt op som turguide, de andre må også søge info!) at man kan tage en færge, der egentlig er en forlængelse af vejen over til Port Bolivar. Der er absolut INTET at se, men selve turen tager kun ca. 20 minutter og man kan være heldig at spotte delfiner. Vi parkerede bilen og gik ombord, heldigt, for der var rigtig mange biler, der skulle med og ikke alle kom med første færge. De sejler hele tiden, men alligevel.
Der var ingen delfiner at spotte på turen derover, men Henrik og Victor gik ud på molen og Isa og jeg gik en lille tur på stranden. Da Henrik og Victor kom tilbage havde de set en hel del delfiner, og nu vidste vi så, hvor vi skulle kigge på tilbageturen. Vi så en hel del delfiner 🙂
På vej tilbage til færgen stod der en emsig dame, der råbte af os at vi endelig ikke måtte passere gaden fordi bilerne kørte fra borde. Det kunne vi godt se og der var også skilte! Da bilerne kørte ombord var der ingen skilte, der advarede os fodgængere, så da der var absolut fri bane gik vi over vejen i fodgængerfeltet. Så begyndte damen at skælde os ud! Nu havde hun åbenbart glædet sig til at vinke os ombord….
Efter sejlturen kørte vi ned til en historisk mole, det hed den i hvert fald, kun for at finde ud af at det var en forlystelsespark og det var ikke lige med i planerne. I stedet dyppede Isa og jeg tæerne i den noget kolde mexikanske golf.
Efterhånden lidt småsultne fandt vi en cafe, ventede pænt på at det blev vores tur og fik endelig et bord. Blev “betjent” af en dame, der spurgte hvad vi ville drikke, Henrik svarede vand og så forlod hun os. Kom tilbage, smed nærmest 4 glas klorinvand på bordet og kom i tanker om at vi da også skulle have citroner. Dem tog hun med fingrene. Så var det at SippeSusanne spurgte om hun lige havde brugt fingrene? Ehhhhhh? Sorry. Jeg mistede lysten til mad på det sted og vi fandt en anden biks. Udmærket mad og de havde flaskevand, altså vand, der ikke smager af klorin 🙂
Efter en lille rundtur i byen satte vi kursen mod Nasa. Mere om det i næste indslag

I går var en stille og rolig dag. Vi kørte hen for at se Barton Springs Pool som er et udendørs svømmebassin, lidt som et havnebassin bare i en flod. Det ligger i et meget stort rekreativt område, hvor der er plads til picnic og man kan spille discgolf og meget andet. Det så hyggeligt ud, men der var ikke så mange mennesker, det var trods alt en helt almindelig onsdag.
Inspireret af svømmebassinet satte vi kursen tilbage til hotellet for at ligge og sole os, temperaturen havde sneget sig op på ca. 27 grader. Dejligt. Vi var ikke fristede af svømmepølen, vandet var MEGET koldt.
Inden solnedgang gik turen atter tilbage til Austin for at se flere (eller måske de samme) flagermus. Denne gang oppe fra broen. Isa og Henrik gik en tur mens de ventede på solnedgang og Victor og jeg stille os op på broen. Lige pludselig kom Batman gående med en flok turister og anviste dem plads ved siden af os. Ok, så står vi da på det rigtige sted, tænkte vi. Det gik dog op for os at Batman ikke var en rigtig guide, da han også opfordrede folk nede ved selve floden til at komme op. Det gjorde de nu ikke. Han gik rundt og “talte” med os, det viste sig at han var døv, men han var meget ivrig efter at vi skulle have nogle gode pladser. Senere uddelte han badges, hvor der stod at han var døv og prøvede at tjene en skilling ved at sælge disse badges. Selvfølgelig købte vi en og da jeg ville aflevere en tilbage ville han ikke tage imod den. Så nu har vi to og kan øve amerikansk tegnsprog, hvis vi gider.
Victor og jeg havde i øvrigt agereret flagermus-eksperter mens vi ventede da et amerikansk par kom og spurgte om det var her det foregik og hvor mange der var. Pigen var rædselsslagen ved tanken om flagermus, men de gør ikke noget. Man skal selvfølgelig ikke røre dem hvis de ligger på jorden, da de kan have rabies, men vi så dem kun flyve.
Måske var det fordi vejret var blevet bedre men det så altså ud som om der var flere end dagen før.
Da forestillingen var forbi gik vi en lille runde i byen. Det er en hyggelig by, vi kan bedre lide den end Dallas. Der er flere folk på gaden og i det hele taget en god stemning. I Dallas var der næsten kun hjemløse, det er nok ikke helt sandt, men det føltes sådan.
Vi mødte forresten et dansk/norsk ægtepar, der sagde hej ved morgenmaden, da de hørte os tale dansk. Vi troede vi var de eneste turister i hele staten, men der er 2 mere, så 6 turister i alt 🙂
I dag går turen til Houston, en køretur på et par timer. Måske tager det lidt længere tid at komme til hotellet, men det er altså ikke mig, der har placeret et dejligt outlet på vej til Houston!

I går var vi meget kulturelle, vi begyndte nemlig dagen i Texas State Capitol, altså Texas’ “folketing”.
Der var det obligatoriske sikkerhedscheck, men vi skulle ikke vise ID eller noget som helst, vi havde ellers medbragt pas.
Da vi havde passeret sikkerhedstcheck (manden smilede og var venlig!) stod der en kvinde og spurgte om vi ville med på en guidet tur, ja tak, det ville vi da gerne. Nu ved vi alt, hvad der er værd at vide om Texas’ historie og parlament. Det var nu rigtig interessant og hun var god til at fortælle. Jeg vil spare min bloglæser (Margit) for yderligere detaljer. Dog må det nævnes at texas-folk er MEGET stolte af deres stat! Vi fik lov til at komme ind i både senatet og repræsentanternes hus (de har samme opdeling i Texas som i USA med hensyn til lovgivningen), hvilket vi jo ikke måtte i Washington. En sjov lille fun-fact, hvis man skal tale skal man rejse sig op, ikke røre ved bordet eller stolen men så har man til gengæld taletid i lige så lang tid man ønsker, hvis man ellers kan blive stående. Der er en eller anden, der har talt uafbrudt i 45 timer eller noget i den stil…
Da vores guide slap os havde vi uhindret adgang til hele bygningen, selv det værelse, hvor landet guvernør underskriver lovene. Det er altså lidt underligt, når de ellers er hys med sikkerheden alle andre steder.
Efter al den kultur tog vi hjem på hotellet og lagde os en times tid ved pølen. Vi var ikke i, vandet er koldt!
Jeg havde læst mig til at der bor en koloni af flagermus under en bro, og de kommer frem omkring 20 minutter før solnedgang. Vi kørte derfor af sted i god tid, der er ikke særlig langt (for langt til at gå!) men vi kom næsten på slaget. Trafikken er SINDSSYG, værre end i nogen anden stat vi har været i.
Vi kunne høre flagermusene men ikke se dem. Jeg havde også læst mig til at var over en million i august, men min logiske sans sagde mig at de skal jage efter mad, uanset hvor mange de er. Det kom også til at holde stik.
Lige pludselig kom de frem, ikke i kæmpeflokke men mange af gangen. Det var en rigtig god oplevelse. Jeg har aldrig set flagermus i naturen. Troede de var større…

I går, den 9. februar fejrede vi sølvbryllup og det var netop for at undgå æresport, morgensang og lignende at vi var stukket af til USA.
Vi forlod hotellet i god ro og orden for at sætte kursen mod Austin, dog med en afstikker til U.S. Bureau
of Engraving and Printing. Pengesedlerne bliver trykt to steder i USA, det ene er her i Fort Worth og det andet sted er i Washington D.C.
Stedet er kæmpestort og ligger in the middle of nowhere, selvfølgelig med stor sikkerhed, pigtråd og kameraer overalt. Der er rundture, ovenikøbet gratis. På parkeringspladsen, som ligger separat, lyder det hele tiden i højttalerne at man ikke må medbringe kameraer, mobiler, tåregas, håndvåben, knive og den slags.
Derefter går man ind i en bygning, (ligger stadig helt alene, væk fra selve pengefabrikken) hvor man naturligvis skal have sine ting gennemlyst, man skal selv igennem en bodyscanner og får så at vide at man bliver hentet i en lille “golfvogn” som bringer os hen til udstillingen. De skulle sjovt nok ikke se pas eller anden ID, vi havde det med, for det skulle vi vise, da vi så et sted i Kansas, hvor man tæller pengene.
Der blev vist en oplysende film om, hvordan de her dollars bliver fremstillet og hvor svære de er at kopiere og derefter er det på med lyttebøfferne og så går man ellers rundt oppe og kigger ned på hele maskineriet. Det var ganske spændende.
Desværre var der ingen vareprøver
Det lod vi os nu ikke gå på af, og satte straks kursen mod næste destination, Austin, hvor der på vejen ligger et outlet. Det var et DEJLIGT outlet. Vi begyndte med et pitstop hos Starbucks, så er ferien nemlig for alvor begyndt og de har dejligt internet. Derefter satte vi kursen mod Tommy Hilfiger, dejlig butik, hvor især Isa og jeg hev ned fra hylderne.
Tror det bliver kedeligt at læse, hvilke butikker vi ellers besøgte, men min telefon siger jeg har gået over 6 km…..
Indkøbsmætte (altså for den dag!) satte vi kursen mod Austin og vores hotel. Vi var lidt trætte og derfor enige om at indtage middagen på hotellet, uanset hvad de kunne finde på at servere.
Det lød godt, Blue Moon Bar and Grill, men der var en grund til at bar stod før grill i titlen! Vi landede simpelthen midt i en pokerturnering, blev faktisk tilbudt at spille…
Dagens sølvbryllupsmiddag bestod derfor af burgere og fries, så bliver det næsten ikke mere amerikansk. Vi havde ellers sat næsen op efter en dejlig stor bøf. Det må blive i dag.

Vi er jo (igen) kommet til at tage for lidt tøj med, så vi bliver nødt til at købe….
Derfor var dagens udflugt til et outlet ca. 40 minutters kørsel fra Dallas, det vil altså sige, hvis motorvejene ikke var fuldstændig sindssyge. De afkørsler, vores GPS forslog var ikke-eksisterende, så det tog lige lidt ekstra tid at komme dertil. Til sidst lykkedes det dog, vi var der præcis kl. 10, da de åbnede og kunne hente vores coupon-book. Et lille hæfte, der giver yderligere rabat på de i forvejen nedsatte varer. Vi havde også printet andre kuponer på deres hjemmeside, så man skal altid lige sammenligne og finde ud af, hvad der bedst kan betale sig.
Vi tog derfra efter ca. 3 timers shopping eller forsøg på shopping, jeg var den eneste, der fik noget, nemlig to kjoler. MØG-OUTLET!!
I morgen ligger der et på vejen til Austin, hvor vi skal bo, så det smutter vi forbi og ser om de er mere samarbejdsvillige.
Vi skal også et smut hen til U.S. Bureau
of Engraving and Printing, hvor man kan se at pengesedlerne bliver trykt. Måske får vi vareprøver?

Der er ikke så voldsomt meget at se her i Dallas, vi har set det vi kom for, så vi glæder os til næste stop Austin.

I dag har vi været downtown Texas. Vi kørte hen og parkerede ved Sixth Floor Museum, der handler om John F. Kennedy og selvfølgelig om mordet på ham i 1963.
Vi var i god tid så inden museet åbnede gik vi en lille tur i området, så blandt andet JFK Memorial, ikke noget at prale af. Det er simpelthen en firkantet kasse og indeni er der noget granit med hans navn på. Der står det er oplyst om aftenen, så det er planen at vi kører derhen i aften og ser om det bliver bedre.

Vi så også Dallas Cattle Drive Sculptures som viser en kvæghjord. Det er et kæmpestort område og sjovt at se. Vi var de eneste, så vi fik nogle gode billeder uden andre turister. I det hele taget er der ikke ret mange mennesker i downtown, hverken indbyggere eller turister. Jeg tror faktisk vi er de eneste turister i hele staten.
Museet var efterhånden blevet åbnet og det var rigtig interessant. Museet ligger i den bygning og på den etage (deraf navnet) hvor Lee Harvey Oswald angiveligt skød John F. Kennedy. De gik nu hurtigt hen over alle de konspirationsteorier der er og fastslog at han var ene om at skyde.

Vi blev udstyret med hørebøffer og brugte et par timer på at se udstillingen. Jeg fik kun brug for lommetørklæde en lillebitte smule…

Ude på gaden er der 2 hvide kryds, der markerer hvor JFK blev skudt første og anden gang. Lidt underligt at stå på det sted, hvor sådan en begivenhed har fundet sted.

Efter en lille rundtur i byen kørte vi til Dallas Zoo, hvor jeg forinden havde læst at man kan fodre giraffer. Nåååå, hvor er de søde. Vi fik så vist amerikanerne at dansker godt kan fodre giraffer uden nødvendigvis at skyde dem 😉
Det var en af de bedre zoologisk haver i USA, det så ud til at dyrene bliver aktiveret som i vores egen zoo.
Efter en hurtig rundtur gik turen tilbage til hotellet, hvor vi slapper af inden vi skal finde et sted at spise.

Dagen begyndte med nødshopping, vores ene kuffert var stadig ikke dukket op og vi manglede det allermest nødvendige.
Første stop var derfor en partyshop, hvor de har alt hvad hjertet begærer af pynt til fester. Ok, det er nok ikke kategoriseret som livsnødvendigt, men vi købte et par småting (for egen regning, selvfølgelig) til vores kommende sølvbryllup.
Næste stop var en meget kedelig Target, hvor det blev indkøbt spændende ting som trusser, tandbørster, tandpasta og den slags ting 🙁
Der var absolut intet til Isa af kjoler så vi så os nødsaget til at besøge et outlet. Vi havde ikke den nøjagtige adresse og vores gps var ikke samarbejdsvillig, så vi så en hel del af Dallas’ motorvejsnet, men endelig lykkedes det. Vi kom derfra med EN (ja, jeg skrev 1 som i EN) kjole og en bluse. Meget trist.
Vi var ikke i shoppehumør men ville hellere til Fort Worth. Det er en gammel by, hvor man tidligere har handlet med kvæg, ved ikke om man stadig gør, men i hvert fald går kvægene gennem byen 2 gange om dagen, selvfølgelig ledsaget af vaskægte cowboys.
Vi var der i god tid, så vi havde rig lejlighed til at se på udvalget af cowboystøvler, hatte og andre spændende ting.
Faktisk købte vi nogle knager til vores køkken og noget olie.
Vi spiste også, men det var ikke værd at skrive om. De serverer stadig klorin-sodavand 🙁
Selve kvæg-turen eller hvad det nu hedder var hurtigt overstået, men det var alligevel en rigtig god oplevelse. Godt de havde styr på deres longhorns, deres horn er meget lange og drabelige. Efter det skulle vi et smut i CVS for at købe endnu et par livsvigtige ting, og igen drillede motorvejene, der bliver bygget helt vildt og vores gps er ikke helt opdateret. Heldigvis lykkedes det og nu sidder vi på hotellet og slapper af inden vi skal finde et sted at spise.
Den gode nyhed er at vores kuffert fandt vej fra Washington til Dallas. Gensynsglæden var stor. Desværre har opholdet i Washington været lidt for hårdt for den, den er blevet skudt (?) eller i hvert fald fået huller.