USABLOG

Så er det vist min tur. Det skal ikke kun være Susanne der fører sig frem

Efter en lang og kedelig flytur ankom vi til Chicago.
Nu har vi været her i 3 dage og har set næsten alt der skal ses. Skøn by.

Imorgen skal vi hente bil hos Hertz, det er en stor monstertruck, nice.

Så går turen til et lille indkøbscenter og bagefter skal vi besøge en amerikansk/dansk familie. Det bliver spændende
Det er en gæst fra Hilton der har inviteret os hjem til dem.
Vi er inviteret til grill og hygge.

I får mere info senere

Dejligt at se, at der er flere der læser bloggen:-) Grunden til at jeg blogger er egentlig at vi oplever så mange ting i løbet af ferien og derfor synes jeg det er rart at få tømt hovedet (dårlige kommentarer frabedes!) og få oplevelserne ned på “papir”. Hvis læserne skulle forvente at få smidt alt for mange fakta i hovedet, er dette ikke stedet, det er udelukkende vores oplevelser og reflektioner, der kommer på bloggen.

I går mandag stod dagens program på absolut ingenting andet end at slentre rundt i byen og opleve den.
Vi begyndte henne i Millinium Parkm hvor “Bønnen” altid er et besøg værd. Der var ikke så mange turister som sidst vi var her, heldigvis.

Parken er et rigtig dejligt område, der er en mindre botanisk have og desuden – ja det er vel et kunstværk, hvor man kan soppe. Hvert 5. minut eller noget i den stil begynder det at sprøjte med vand. Lidt svært at forklare, det skal ses. – Og vupti, som en læserservice iler jeg med et billede:-)Da vi havde fået taget de obligatoriske billeder fortsatte vi på jagt efter engelske bøger af danske forfattere – Isabella har besluttet sig for at bibringe franskmændene noget kultur, eller i hvert fald have gaver med til den franske familie hun skal bo hos efter vores tur.
Det lykkedes ikke helt, men vi er ved godt mod.
Det er varmt her, så vi besluttede at tage tilbage til hotellet og deres svømmepøl for at slappe lidt af og køle lidt ned. Som endnu en serviceting, har jeg valgt ikke at bringe billeder af det. Der er også en sød lille solterrasse på hotellet, hvor vi lå og solede lidt, meget mærkeligt at solbade midt i byen på 2. sal.
Frokost skulle vi også have, og da vi endnu ikke havde besøgt en Starbucks var det målet. Allerede sidste år ophøjede vi frappuchino til at være frokost så det er det altså også i år. Vi slutter også ferien i Chicago, men på et andet hotel, så det skulle vi selvfølgelig også lige hen og kigge nærmere på. Det er hermed godkendt, ligger tæt på Navy Pier, byen mole. Den er under renovation, så der var ikke helt så mange mennesker. Efter en ganske lang gåtur – tilbage til hotellet, slappe af, og ud at spise. Derefter hjem og på hovedet i seng. Nogen – ingen nævnt, ingen glemt, faldt meget tidligt i seng, men den person kan jo passende sidde og blogge kl. 5 – lokal tid.
Kl. 6.30 ringer vækkeuret, så skal Henrik og jeg nemlig ud at løbe. Han har et halvmarathon i Rocky Mountains (tosse!) og vi har begge et Friløb i september. Efter løb og morgenmad skal vi en tur hen på Magnificent Mile og se om vi bliver fristet af alle deres butikker.

Vi havde været så snedige at invitere familien på brunch på Hilton Copenhagen Airport i går og derefter gå direkte til flyet.
For ikke at tage AL vores bagage med til brunch checkede vi ind først. Sikke en kø, vi skulle smide bagagen i terminal 3 og køen begyndte i terminal 2. Det gik dog ret hurtigt, stor ros til lufthavnens personale. Næsten stor ros til alle…Da vi kom hen til skranken havde de canadiere, der stod foran os tydeligvis ikke investeret i en kuffertvægt, så der var da lige ompakning UDEN at gå ud af køen. Endelig blev det vores tur, og da 3. og sidste kuffert skulle op på båndet spurgte, den nu lettere irritererede handling agent, “hvad er det?”, hvorefter Henrik svarede, i overensstemmelse med sandheden, “Det er en kuffert”. “Den er for lang”, svarede hun så. For lang?? I forhold til hvad? Flyet? De andre kufferter? Bliver de misundelige over at den måske er 5 cm længere end den? I hvert fald fik den ikke lov at komme med sammen med de andre, den skulle over i odd size luggage-afdelingen. Vores kuffert har været med os op til flere gange uden at være blevet dømt “for lang”, men det var den altså i går. I guder! Så skulle vi tøffe over og smide den et helt andet sted sammen med rigtige, mærkelige størrelser bagage, nemlig klapvogne, golfvogne og den slags.
Nå, men vi kom da af med alle kufferter, og det gik også fint med at komme igennem security, Victor blev kropsvisiteret, Isabellas sko skulle gennemgå et nærmere eftersyn, men så var vi efterhånden ved at være klar til to timers forsinkelse, æv.
Flyet var der sådan set, men det havde lidt tekniske vanskeligheder, så vi ventede på et lidt mere samarbejdsvillig fly. Det kom og jeg er sikker på at Isabella vil underholde med menneskehedens opførsel i al almindelighed og i fly i særdeleshed.
Vi kom også fint igennem immigrationen, de er altså sødere og hurtigere end i New York og vi blev oven i købet ønsket god ferie. Da vi hentede bagagen var vores alt for lange kuffert på mærkelig vis på samme bånd som de normale kufferter, ved ikke om den har sneget sig hen til de andre i løbet af den lange flyvetur?
Ind i en taxa, checke ind på hotellet, og lige et smut ned på gaden til en Subway, hvor aftensmaden bestod af en ½ sandwich til hver. Op og på hovedet i seng. På det tidspunkt var kl. 5 om morgenen, dansk tid og vi havde været længe oppe.
I dag er der planlagt absolut ingenting, vi skal bare dalre rundt og kigge på den del af byen.

Denne gang er den dårlige undskyldning for at tage til USA igen at det måske er sidste gang vi rejser som familie. Isabella skal et år til udlandet efter gymnasiet og så er det jo ikke sikkert hun gider rejse med os mere. Derfor tager vi igen til USA, og også denne gang er vi væk i 4 uger. Vi takker mange gange vores fleksible arbejdsgivere

Jeg har jo plaget familien om at komme til at se Mount Rushmore, men Mount Rushmore er altså placeret lidt dumt i forhold til de andre ting vi ville se – men i år skal det være! Derfor er ruten planlagt efter at vi også kommer til South Dakota.

Sidste år sluttede vi i Chicago, det er en helt fantastisk by, så der begynder turen også i år. Efter et par dage der, tager vi til Milwaukee, den største by i Wisconsin. Derefter er det Minneapolis, hvor vi selvfølgelig skal se Mall of America og sikkert også en afstikker til nogle af de steder Laura Ingalls Wilder har boet.
Bagefter kører vi til Sioux Falls og Rapid City, jubii, Mount Rushmore og Crazy Horse! For at undgå at køre den samme lange vej tilbage tager vi en afstikker til Denver, hvor vi selvfølgelig også skal se Rocky Mountains. Efter et par dage i Denver kører vi tværs igennem Nebraska, kører ned til Kansas, op til Iowa City og retur til Chicago. Vupti, det var en måneds ferie.
Vi har nogle lange stræk i bilen denne gang, men til gengæld er vi i langt de fleste byer mellem 2 og 3 nætter, så der også bliver tid til at slappe af, svømme og træne! Det sidste er et must, vi skal hjem og løbe Friløb og gerne i en bedre tid end sidst
I skrivende stund er flybilletterne købt, hotellerne er bookede og vi mangler faktisk bare at leje en bil og pakke. US – here we come