Blog Image

USABLOG

USA

Vi er blevet bidt af USA og derfor går turen for 7. gang til USA. Denne gang staterne Californien, New Mexico, Utah, Nevada og Arizona.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i øvrigt kan du skrive til familien@heikendorf.eu
så vil jeg forsøge at svare så hurtigt som muligt.

Lost in …

Midtvesten & Colorado Posted on Tue, July 29, 2014 05:49:54

ja, ikke i translation eller space, men simpelthen i Mall of America!
Vi begyndte dagen fint i hotellets fitnesscenter med løb og vægttræning, hvorefter vi fik liv i resten af selskabet.
Dejlig morgenmad og så af sted til Mall of America med hotellets bus. Vi gik rundt i et par timer, fandt en dejlig butik med udsalg og lige pludselig var både Henrik og Victor forsvundet. Isa og jeg var inde at prøve tøj, fandt nogle kjoler og ledte så forgæves efter resten af familien. Pist væk forsvundet var de. Isabella gik ud for at se om de var gået hen i en anden butik men nej. Vi besluttede os derfor for at købe vores tøj, satte os pænt udenfor for at vente og vente og vente. I går aftalte vi at Starbucks i bunden af centret var mødestedet, hvis vi blev væk, så der gik vi hen. Ingen familie. Så gik Isa ud for sig selv. Jeg stod alene, også da Isa kom retur. Så gik jeg, Isa var alene, da jeg kom tilbage, var hun stadig alene. Så besluttede vi at gå tilbage til udgangspunktet og på vej op af rulletrappen blev der piftet af os (happens all the time..not) og endelig blev familien genforenet. Hurtig frokost, og tilbage til hotellet, kun for at tage bilen til Minneapolis/St. Paul, vi kunne ikke sige vi har været her uden at have set byen. Den blev set på japanervis, ment på den mest positive og anerkendende måde. Derefter tilbage til Mall of America, hvor vi fik købt et par småting og spist. Nu er kl. 23 og vi var nok nogen af de sidste, der forlod centret. Nu er vi trætte.
I morgen går turen til South Dakota, men vi stopper i Walnut Grove, hvor Laura Ingalls Wilder har boet en gang i tidernes morgen.



Mall of America

Midtvesten & Colorado Posted on Mon, July 28, 2014 13:44:41

I går forled vi Wisconsin og Madison for at tage de ca. 400 km vestpå for at komme til Mall og America i Minnesota.
Det var en stille og rolig køretur, Wisconsin virker som en meget “ordentlig” stat, meget rent og pænt overalt. Selv deres rastepladser er utroligt velholdte.
Da vi ankom til hotellet (denne gang det rigtige allerede første gang!) pakkede vi lidt ud og besluttede os for at tage shuttlebussen fra hotellet over til Mall of America(MOA), der var nemlig hele 1.3 km at gå og vi skulle spare på kræfterne til vi kom ind i centret. Hold da op, hvor er det bare stort.
Vi blev sat af nede i parkeringskælderen, hvor der nok er et område med plads til 10 shuttlebusser på en gang. Snedige som vi er, og det har vi lært af Erik, engang vi var i Bruxelles, tog vi billeder af det sted, hvor vi blev sat af, så vi kunne finde tilbage igen.
Da vi kom ind i centret besluttede vi at tage en etage af gangen. Der er en kæmpescene, hvor en masser unge tøser stod i kø. Det var først på vej ud, ca. et par timer senere at Becky G gik på scenen for at skrive autografer og optræde. Becky G – kendt fra…YouTube, googlede jeg mig til da vi kom hjem.
Nå, men vi undlod at stå i kø for at få en autograf, men gik i stedet rundt og rundt og rundt, i midten af centret er der Nickelodeon-forlystelsespark, hvor vi (måske mest børnene) kunne få taget billeder sammen med Ninja Turtles. De er det helt hotte lige i øjeblikket, men der er også en film på vej. Igen valgte vi ikke at stå i kø…

Eftersom vores frokost bestod af en halv proteinbar til os hver besluttede vi at spise lidt tidligt, og derefter tage bussen tilbage til hotellet. Der tog vi en tur i spa sammen med en hel masse uopdragne amerikanske børn, og så op på værelset for at stene underlødige realityprogrammer.Vi forstår at more os;-)
Nu er kl. 6.49 lokal tid og Henrik og jeg skal ned at hilse på hotellets løbebånd. Derefter fortsætter vi “træningen” i Mall of America, vi mangler 3 etager + Macy’s! Det er hårdt at være på ferie.



Madison

Midtvesten & Colorado Posted on Sun, July 27, 2014 04:35:30

Så er vi kommet til Madison efter et lille stop på 6 timer i det lokale outlet. Dejligt outlet, men målfoto på hotellet viser at Henrik har fået mest:-(
De øvrige bloggere vil sikkert hævde at jeg ledte os hen på det forkerte hotel i Madison, men det er udelukkende løse rygter, jeg havde bare valgt den pæne og interessante vej ind til Madison.
Det er et rigtig dejligt hotel, noget bedre end det vi blev udsat for i Milwaukee, lettere slidt og manglende internat og A/C og en lukket pøl.
Dette hotel har det hele, det er et af de pæneste vi har boet på og så skal vi kun være her en nat, æv.
Stik mod forventning er Madison, Wisconsins hovedstad, en rigtig hyggelig by. Byen har ca. 250.000 indbyggere, vi nåede ikke at fintælle dem, selvom det så ud som om de alle skulle en tur ned af hovedgaden her til aften.
Efter vores middag på en ok italiensk restaurant gik vi hen til det lokale Capitol Hill, meget imponerende bygning.

Lidt trætte efter al shopperiet gik turen tilbage til hotellet, hvor vi sidder og slapper af. I morgen går turen til en ny stat, nemlig Minnesota, hvor vi skal kigge lidt på bl.a. Mall of America. Mere end 500 butikker, er allerede helt træt ved tanken;-)



Bye bye Milwaukee

Midtvesten & Colorado Posted on Sat, July 26, 2014 14:42:39

Saa er vi naesten parate til at forlade Milwaukee. Vi er foroevrigt i Wisconsin, og er paa vej til statens hovedstad Madion. Madison udmaerker sig ved mange spaendende ting er vi helt sikre paa, men vi laegger vejen forbi fordi de har et outlet. Vi kom jo til kun at pakke til en uge, ih altsaa.smiley
Vores sidste aften i Milwaukee tilbragte vi paa en hyggelig pub, hvor vi sad ude lige ved “The River Walk”. God mad og rigtig god betjening. Vi sad ved siden af et amerikansk par, der fejrede deres 29 aars bryllupsdag, det saa de nu ikke ud til. De forsoegte at regne ud, hvor vi kom fra, men kunne ikke, saa vi faldt i snak med dem. Amerikanere er meget aabne og hvis de vil vide noget, spoerger de. Hun ville gerne vide nogetsmiley
Vi maatte saa fortaelle om naesten hele vores tur, og det lader til at vi er de eneste, der har planer om at besoege Mount Rushmore? Ingen af de amerikanere vi har talt med, har rent faktisk set det. Mon det overhovedet eksisterer eller er det kun i filmen National Treasure 2? Det finder vi heldigvis snart ud af.

Kan derudover berette at (dette er mest til mine kaere kollegaer) Sharknado 2 (ja nummer to) snart har premiere. Jamen, vi kan naesten ikke vente….

Dagen i dag byder som naevnt ikke paa saa meget andet end storshopping, mere om det senere.



POTO in Milwaukee

Midtvesten & Colorado Posted on Sat, July 26, 2014 01:11:30

Poto er ikke en hemmelig kode, men blot en forkortelse for Phantom of the Opera, som Isa og jeg var inde at se i gaar. De var saa venlige at spille og saa kunne vi naesten ikke vaere andet bekendt end at koebe billetter. Det havde vi gjort hjemmefra. Det var en rigtig dejlig forestilling og stor ros til de amerikanske teatergaengere, ingen mobiler, (jo en enkelt, men det var vist et uheld), ingen der gnaskede bolcher eller andet stoejende. Klapperi paa de rigtige tidspunkter, saa alt i alt, ros til amerikanernesmiley
I gaar koebte vi billetter til en “kanalrundfart” eller det hedder vel en flod- og soerundfart? til i dag. Det var en god tur med en meget underholdende guide. Ellers er der ikke saa meget at se her i Milwaukee, i hvert fald ikke i gaa-afstand, saa vi glaeder os til at komme “on the road again” Det skal vi i morgen!

I gaar aftes spiste vi paa anbefaling af “vores” amerikanske familie paa en irsk pub, rigtig god mad, men igen forsoegte de at placere os ved et daarligt bord lige ved indgangen. Det gad vi ikke, saa vi fik heldigvis plads et bedre sted. Vores penge er lige saa gode som de andres og vi gider ikke sidde daarligt.

Om lidt skal vi ud at spise, haaber vi har bedre held med placeringen i dag.

Beklager de manglende danske bogstaver, men vores internet paa hotellet virker ikke, saa vi sidder i deres businesscenter og skriver, der virker det. 3 dage uden ordentligt net, det er jo helt forfaerdeligt. Hvis jeg har givet op i WF eller Quizbattle er det ikke med viljesmiley



The American Dream

Midtvesten & Colorado Posted on Thu, July 24, 2014 16:40:17

Vi forlod Chicago i god ro og orden, det vil
sige, vi havde bestilt bil kl. 10.00 dut hos Hertz, var der lidt over 9 og
troede naivt at den var klar.

Vi blev pænt bedt om at komme tilbage kl. 10,
hvor vi så fik at vide at den kunne vi da hente kl. 10.30, hvorefter jeg
(surprise) højlydt protesterede. Første forklaring var at den sad fast i
trafikken. Hm, Victor og jeg gik tilbage til hotellet og ventede sammen med
Isabella, der allerede sad i lobbyen med al vores bagage. Først ca. kl. 11 kom
Henrik tilbage med bilen, det viste sig at den var punkteret. Tja, det er er
vel også en form for ”sidden fast i trafikken”. De var iskolde over at vi havde
et vigtigt møde (læs: shopping i et outlet).

Af sted kom vi da, der var heller ingen E-paz,
så hver gang vi kommer til en betalingsvej skal vi hen i kontantbanen, der er
dobbelt så dyr som de andre. HMFRFP!

Bilen er sej, det er en Buick et eller andet,
kæmpestor og den kører som en drøm. Billeder kommer senere. Det var et rigtig
dejligt outlet, det synes jeg i hvert fald, jeg flåede ned fra hylderne, men de
andre var vist knap så begejstrede. Vi havde lidt småtravlt, da vi skulle på
besøg hos den dansk-amerikanske familie.

Heldigvis er der endnu et outlet i Madison.

Vi ankom til hotellet, downtown Milwaukee og
blev så hentet af Henrik (ikke vores Henrik, men vores vært Henrik) . Der var
ca. ½ times kørsel til deres hjem langt ude på landet.

Henrik er en Hilton-gæst, som har været så
gæstfri at invitere os hjem og se deres hjem og spise amerikansk barbecue. Hvad
kan vi sige andet end, sikke dog en sød og gæstfri familie? Nemme at tale med
og utroligt imødekommende. Selvfølgelig også sjovt at se et amerikansk hjem
indefra, det er jo ikke så tit man oplever det.

Jeg spurgte selvfølgelig om lov til at tage
billeder og har også taget udefra, men synes ikke det var passende at tage
billeder i et privat hjem.

Vi havde en værtindegave med og naturligvis en
lille ting til hvert barn. Barn og barn, den ene var 19 og den anden 10. Vi
håber det faldt i god smag, der var i hvert fald omtanke bag, da det var dansk
design og dansk legetøj – selvfølgelig pakket ind i gavepapir med danske flag.
Det virkede heldigvis som om vi havde ramt nogenlunde rigtigt.

Vi blev budt velkommen på terrassen med drinks
og derefter rundtur i haven og huset. Helt fantastisk stedJ Derefter
var det tid til middag, kæmpe ribs, helstegt oksemørbrad. Dertil baked bean med
bacon, coleslow, salat og majskolber. Det hele smagte skønt. Til dessert var
der ”smears” (stavemåde ukendt) hvilket er ristede skumfiduser med Hershey
chokolade og kiks. En anelse sødt, men sjovt at prøve.

Efter nogle hyggelige timer blev vi hentet af
en af familiens venner som kørte os hjem. Vi håber vi kan gøre gengæld når
familien kommer til DanmarkJ

I dag
står den på sightseeing i Milwaukee.



Løb i Chicago

Midtvesten & Colorado Posted on Wed, July 23, 2014 14:13:22

Som tidligere annonceret har Henrik jo tilmeldt sig Rocky Mountains Halfmarathon, sølle 21 km og kun i 2400 meters højde. Vi tænkte derfor at det måske ville være en god idé at holde løberiet lidt ved lige.
Vi stod derfor op kl. 6.30, på med løbetøj og så ellers af sted. Mit ellers rare GPS-ur var ikke helt tilfreds med de amerikanske GPS-signaler, så det tog hen ned til “endestationen” før den ville indrømme, hvor vi var. Hjemturen sagde 3.6 km, så vi løb altså over 7 km. Indrømmet, vi løb ikke hele tiden, der er monstervarmt, allerede på det tidlige tidspunkt.
Det var en dejlig tur, især bageftersmiley
Dagens udflugt var “The Magnificient Mile”, i virkeligheden bare “Strøget” the Chicago-way. Eftersom vi skal på outlet i dag, følte vi ikke trang til at shoppe, men gik bare og kiggede.
Stadig varmt, sjovt nok bliver temperaturen ikke lavere ved frokosttids, så vi besluttede at indtage vores “frokost” hos Haagen Dazs. Upsi-dupsi, de serverer kun is, jamen så måtte det jo være vores frokost. Isabella vil sikkert underholde om forbedringer, der kan se i servicefaget i den forbindelse.

Vi gik derefter tilbage til hotellet, hvilede et par timer og havde læst på Tripadvisor at en italiensk restaurant, der ligger lige i nærheden havde gået gode anmeldelser. Guderne må i skrivende stund vide hvorfor, vi fandt nemlig ikke ud af det.
Retfærdigvis skal siges at maden var god, men at blive placeret i midten af lokalet, hvor samtlige tjenere gjorde en dyd ud af at ramme Isabella, hver gang de gik forbi, var ikke optimalt. Da ejeren var så dum at spørge om alt var i orden, (og gik, inden vi nåede at svare!!!), måtte vi jo lige fortælle, hvad vi syntes om den placering. At tjenerens øjemål desuden var så dårligt at jeg fik en bundskraber vin og Henrik fik fyldt godt, gjorde heller ikke noget for at bringe stemningen i vejret.
Nå, men vi blev lovet gratis dessert, det gad vi ikke, så jeg spurgte om regningen. SÅ fik Henrik den, hvorefter han demonstrativt gav mig den. Jeg skrev under, undlod drikkepenge, hvilket jeg normalt ALDRIG gør og så gik vi ellers. Isabella vil sikkert også lave et indslag om forbedringer i restauranter med hensyn til bordplacering og antallet af boss boys (alternativ stavemåde, aner ikke hvordan man staver det) i umiddelbar nærhed.
Igen dalrede vi lidt rundt, og så tilbage til hotellet.
I dag bliver det rigtigt road trip, vi skal hente vores bil (af Henrik udnævnt som monstertruck), jeg har bestilt en Dodge Grand Caravan og derefter går turen til Milwaukee, dog ligger ruten liiige ved siden af et outlet, så mon ikke vi finder en pæn ting til hjemmet der?
Senere står den på hjemmebesøg hos en amerikansk/dansk familie. Det glæder vi os meget til:-) P.S. Henrik, Isa og jeg LOVER at vi ikke brokker os over noget hos familien:-)



Menneskehedens videre uddannelse i almen pli, del 1

Midtvesten & Colorado Posted on Wed, July 23, 2014 05:49:13

Tidligere har jeg haft stor succes med at dele mine idéer
til at forbedre menneskeheden
, og efter
utallige opfordringer har jeg nu flere observationer at dele:

Del 1: Opførsel i lufthavn,
fly og lignende steder

Guide til påsætning af kuffertklistedimsedut

1. Få fat i kuffertklistedimsedut

2. Fjern (blidt) enden med oplysningerne og påsæt på
opbevaringssted efter eget ønske (pas anbefales)

3. I den anden ende, split papiret fra klistersiden

4. Påsæt klistersiden i modsatte ende

5. Færdig. Nu skulle det gerne ligne en dråbeform

Note a: Husk at påsætte den på kufferten

Note b: Hvis dette er en umulig opgave, spørg venligt om
hjælp

Guide til kuffertpakning

– Pak maks. 23 kilo i kufferten

– Hvis nødvendigt, ompak hjemmefra

Amerikansk
dame (som skulle til Seattle) havde to kufferter. Den ene vejede 28 kilo, den anden 14. Hun skulle
ompakke mens vi andre stod og ventede, hvilket var til stor gene for alle. Morale? Ompak hjemmefra

Ros

– Til SAS for indførsel af sluse i køen til baggage drop, så
folk kunne komme gennem lufthavnen uden at skulle mase sig gennem køen

– Til SAS for hurtigt at få afleveret bagage så man kom
hurtigt gennem køen

– Til SAS for venligt kabinepersonale

Ris

– Til SAS for at ansætte svensk dame (historie længere nede)

– Til gate C39 for at være forvirret over om den var
åben, ved at boarde, ved at lukke eller
lukket (Da vi gik ombord var den lukket. Åbenbart.)

Noter til fremtidige rejsende

– Selvom man har rejst med en kuffert flere gange før uden
problemer, kan den sagtens ændre størrelse til næste tur

(Historien om den svenske dame)

Os:
*lægger kuffert 1 på bagagebånd*

Kuffert
1: *kører igennem*

Os:
*lægger kuffert 2 på bagagebånd*

Kuffert
2: *kører igennem*

Os:
*lægger kuffert 3 på bagagebånd*

Kuffert
3: *rører sig ikke*

Svensk
dame: “Hvad er det?”

Far:
“Det er en kuffert” (Duh!)

Svensk
dame: “Den er for lang”

Os:
“Hvad mener du med, at den er for lang?”

Svensk
dame: “Den er for lang. Den skal afleveres i ncuwi efnmalrunhrvksn

Os:
O_o “Huh?”

Svensk
dame: “Den skal hen i ncuwi efnmalrunhrvksn

(Det
viser sig at ncuwi efnmalrunhrvksn betyder “odd size baggage”, som
hun efter to-tre forsøg
får os sendt hen til. Manden der er meget venligere end den svenske dame)

– Uanset hvor fin en kø, der dannes, kommer man ikke hurtigere
ombord på flyet (især ikke når man kommer ind efter række)

– På vej ind i flyet
kan man ikke begynde at bakke, hvis man har misset sin plads. Mange andre er
også på vej ombord.

– Selvom sikkerhedsvideoen siger, at man skal strække benene
under flyvningen, behøver man ikke at begynde på den helt store
gymnastiskopvisning

– Man behøver ikke at holde hverken amerikaner- eller
tyskertræf foran andre passagerer


Under disse træf, værdsætter passagererne heller ikke, at dem, som holder træf prøver at regne uden hvor
disse er fra. Gælde især når det er tyskertræf, for:

1.
Vi forstår jer

2.
Vi lettede fra København. Størstedelen af flyets passagerer er amerikanere eller
danskere. Vi snakker ikke engelsk sammen, hvor tror I mon vi er fra?

– Gå til gaten i ordentlig tid – gå IKKE gennem paskontrollen, når gaten er ved at lukke

– Crocs skal forbydes

– Tyske spejdertropper skal også forbydes

– Når køen rykker sig, rykker man med den

– Kuffertmærkater udfyldes inden man går i køen

– SAS-medarbejdere skal optrænes i sprog så de kan gøre sig
forståelige

– Børn, der græder højlydt bør ikke medbringes i kabinen

Diverse observationer

– Lad være med at se mistænkelig ud i køen til US. customs

1. En mand fra et uidentificertbart land (med 1½ øre!) kiggede hele tiden rundt
(= stirrede på alle -> os). Han var meget mistænkelig på det forkerte sted

2. Tysk dreng (fra spejdertrop) gloede på mig (= creepy!)

Hvad kan man også lære af det? LAD VÆRE MED AT GLO/STIRRE PÅ FOLK!
– Ved toilet i flyet tripper menneskeheden enten for at træne/holde blodtilførslen i gang eller fordi de skal tisse. Men hvilken en er det rigtige svar? The world may never know…



« PreviousNext »