Endelig kom vi til hele turens højdepunkt! Byernes by, bedre kendt som Fort Stockton!
Der er så meget at fortælle om byen for der er SÅ meget at opleve i denne storby (ca. 8000 indbyggere), men på selve turen havde vi skam også en stor stor oplevelse! Vi tog en lille smuttur til Stonehenge og Påskeøen (som lå i the middle of nowhere). For nu hvor Amerika er sådan et ungt land betyder det at ikke nok med, at de genindspiller europæiske (især danske) film og tv-serier og kalder dem deres egne kreationer, bygger de også europæiske monumenter, hvad bliver det næste? Europas historie?
Tilbage til Stonehenge, eller Stonehenge II som den egentlig hedder. Nu har jeg jo godt nok ikke set det originale i England, men har da set billeder og vil vove at påstå, at man kan se forskellen med det blotte øje. Stonehenge II (eller “wannabe Stonehenge” som jeg ville kalde den) var ikke nær så ødelagt som det rigtige, faktisk var det slet ikke ødelagt og det var også bare en lille smule lavet af beton og stål… Oplevelsen blev selvfølgelig kun bedre af, at der var et par af Påskeøens statuehoveder rundt omkring. Det bliver så dejligt internationalt med al den ikke-amerikanse kultur!
Selvfølgelig var der også en giftshop, men den nåede vi desværre ikke, da vi skulle videre til turens højdepunkt.
Vi ankom til Fort Stockton, hvor vi bor lidt uden for centrum – der ligger dog en Walmart ca. en kilometer væk fra hotellet så vi er ikke midt ude i ingenting. Hvilket i og for sig jo også er UMULIGT når byen er så storslået som den er. Og storslået er den! Vi skyndte os hen mod Annie Riggs Memorial Museum, som uden tvivl har været noget af det vi alle sammen har glædet os allermest til, for vi havde undersøgt det og beregnet, at syv timer nok ville være passende til at se det hele – desværre, nok pga. smutturen til England og Påskeøen, havde vi kun tre timer, så det gjaldt om at komme derhen så hurtigt som muligt.
På muséet skal man skrive sig ind, når man komme og der havde været mindst ti andre før os alene i februar! Sådan nogle besøgstal kan alle andre muséer vist være lidt jaloux over. Desuden var der et verdenskort, hvor man kunne sætte en lille nål med hvor man kommer fra. Første danskere? Ja, det var vi da vist nok!
Museumsdamen var meget glad for at snakke med os og fortælle os om de diverse artefakter og komme med et par fun facts (bl.a. om en lampe fra før borgerkrigen som var rosa og dermed et tegn på rigdom, fordi rosa glas blev lavet med guld! Fun fact eller hvad?!)
I al vores iver efter at se pigtråd, komfur og skrivebord, havde vi måske en lille smule glemt at undersøge præcis hvem Annie Riggs egentlig var, men heldigvis var der en lille film, som kunne oplyse os. Vi lærte så, at hun var (for hun er død 
, ligesom Marius…) hotelejer og blev skilt flere gange, skandale! fik sådan ca. en milliard børn (plus/minus) og i den korte tid filmen varede døde der overraskende mange i den. Jeg er ikke sikker på, hvor mange af denne blogs publikum, der vil forstå denne reference, men: Games of Thrones, go home!
Herefter så vi komfuret som vi havde sådan glædet os til at se. Det er ikke bare et helt tilfældigt og almindeligt komfur, det er nemlig intet mindre end Fort Stocktons første (!!!!) elektriske komfur!. Er det lige sejt eller er det sejt?
En af de andre ting vi havde glædet os sådan til at se, var deres pigtrådssamling. Og det er præcis hvad det lyder til at være. En samling af pigtråd. Heller ikke her blev vi spor skuffede. Der var mere end en slags pigtråd, det var samlet, ergo en pigtrådssamling. Bedre kan der næste ikke blive.
Men vent vil I nu sige, for var der ikke noget med et skrivebord? Jo, det er lige hvad der var. Selvfølgelig gemmer jeg det bedste til sidst.
Ved dette skrivebord blev en sherif myrdet! og ikke noget med, at han angiveligt blev det, næ nej. En vaskeægte sherif blev vaskeægte myrdet ved det vaskeægte skrivebord, desværre var skuffen med blodet lukket så vi kunne ikke se det (men det skulle angiveligt være der og ved næste besøg i Fort Stockton vil vi selvfølgelig undersøge nærmere) – der blev jeg lidt skuffet, men ellers var det jo en enestående oplevelse som vi trods alt nåede på mindre end de syv timer vi havde beregnet os til ville være nok.
Derefter tog vi en selvguidet tur gennem den historiske del af byen ved hjælp af en brochure fra muséet. Her så vi bl.a. den ældste skole, et gammelt fængsel, et fort (i min verden var det dog ikke et rigtigt fort, men bare tre bygninger – skuffende, ikke ligesom muséet), deres domhus og verdens største jordgøg (bedre kendt som Hjulben og/eller “Meep meep”)
Nu har jeg vist gjort mit for at informere folket om den mest fantastiske by nogensinde. Der er simpelthen SÅ meget at opleve, at det er svært at pensle et ordentlig billede af det. Det er virkelig sådan en oplevelse, hvor man bare skulle have været der!
Fort Stocktons fremtidige turistinformatør, det er vist uden tvivl mig.
, så nu deler jeg dem med cyberspace: 