Som selvbestaltet turguide/planlægger havde jeg naturligvis valgt den kønneste og mest spændende tur til vores næste destination Geneva, som er en del af Finger Lakes, der ligger nordpå i staten New York.
Hm, ok, når sandheden skal frem var ruten nu mest baseret på at der ligger et outlet her, men sig det ikke til nogen af mine medrejsende, de blogger alligevel ikke
Vi forlod Stroudsburg, meget hyggelig lille by, ret tidligt i går, vi havde knap 2 timers kørsel foran os. Vi kørte simpelthen igennem det smukkeste landskab, noget af ruten var på Seneca Winery, hvor den ene vingård/udsalgssted afløste det andet.
Hvis de øvrige bloggere – nåh nej, medrejsende spørger, var det selvfølgelig også planlagt at køre gennem Amish County, i hvert fald var der lige pludselig buggies (tror jeg nok, deres hestevogne hedder) på vejen. Jeg fik taget et par diskrete billeder i farten, de bryder sig ikke om at få taget billeder.
Da vi havde checket ind på hotellet tog vi hen på outlettet, til trods for 4 timers intensiv shopping lykkedes det os ikke at komme hjem med ret meget, igen var det Victor, der fik mest. Det er derfor TVINGENDE nødvendigt at vi finder endnu et outlet længere henne på ruten, vi kan jo ikke komme hjem med en enkelt nederdel til Isa og 2 par skateboards til Victor (han har selv betalt det ene!) + et par småting til Henrik og mig.
Aftensmaden blev indtaget på en lille italiensk restaurant, næsten lige ved siden af hotellet. I dag går vi en lille tur i byen og sætter så kursen mod Niagara Falls og Canada. Sidstnævnte bliver dog på gåfødder, vi gider ikke sidde i timelange køer for at få bilen med over til Canada. Håber det går lidt nemmere bare at gå over.
Finger Lakes
Bahamas & Midtvesten Posted on Mon, July 22, 2013 13:15:43- Comments(5) https://usablog.heikendorf.eu/?p=113
- Share
Comments are closed.
Fire timer i out let uden nævneværdige indkøb ??? Lyder dælme underligt ?
Suk! Den må du længere ud på (læs af) landet med!!! :-))))
Det tror da pokker nogen af dem har søgt andre steder at bo, når de boede så tæt i Lancaster:-) Vi havde nu ikke planlagt at se Amish før Holmes county, der ligger efter Cleveland, de var der bare lige pludselig!
Måske HAR I kørt gennem Amish folkets “reservat” – så vidt jer erindrer prøvede du for nogle år siden at bilde os ind at folket (ca. 250.000 mennesker) boede på et område på 10 x 10 m2, så øhhh, måske opdagede I det bare slet ikke??! – Fnis!!
Vil I så se at få købt ind, det går jo slet, slet ikke det der, sæt I ligefrem har excess of Space, når I skal pakke :-((((
pas nu på der er lang vej hjem i skal jo helst have plads til det hele
det er måske lige som gibraltar når man skal der ind med bil