Blog Image

USABLOG

USA

Vi er blevet bidt af USA og derfor går turen for 7. gang til USA. Denne gang staterne Californien, New Mexico, Utah, Nevada og Arizona.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i øvrigt kan du skrive til familien@heikendorf.eu
så vil jeg forsøge at svare så hurtigt som muligt.

Tropisk vejr #””HFMR!!

Bahamas & Midtvesten Posted on Wed, July 17, 2013 17:25:28

Vi landede vi “Great Stirrup Cay ved 9-tiden, jeg var oppe tidligt og vejret lovede ikke særlig godt. Store tunge regnskyer og meget mørk himmel. Det lynede og tornede. Faktisk så megt at mit hår strittede af statisk elektrisitet.

Lad mig sige det sådan: DET BLEV IKKE BEDRE! Vi spiste alle tidligt morgenmad for at komme med en af de første både, vi kan ikke lægge til kaj (der er nemlig ikke nogen!) ovre ved øen, så man skal med en tender, en sød lille båd med plads til 450 passagerer. Sidste år kom vi sent afsted og alle de gode pladser var taget. Henrik var tenderticket-ansvarlig og vi fik billetter til båd 2. Super! Jeg nåede at blive uvenner med halvdelen af de ventende, der teknisk set ikke stod i kø, eftersom man bliver kaldt ud efter hvilket nr. man har, men det havde de ikke fattet, så de mente jeg sprang over. Man kan ikke springe over, når folk bare er forsamlet på en trappe. Stor triumf, da folk med billetter til tender 1 og 2 måtte gå ned til båden og vi fik overhalet alle de sure selvretfærdige mennesker. (Ja, jeg ved jeg har karaktertræk, der skal arbejdes på!)

Vi kom ombord – god stemning og det begyndte at ØSE ned. Pyt, vi skulle jo i vandet så vi ville under alle omstændigheder blive våde. Da vi kom ned til stranden var der rigeligt plads på første række til vi kunne ligge fint. Der var bare den lille hage ved det hele at stranden var lukket! Meget Dødens Gab-agtigt, men personalet var bange for vores sikkerhed på grund af lyn og vand – åbenbart en rigtig dårlig kombi:-(

Efter ½ time ca. tog vi tilbage til båden, fuldstændig våde.

Heldigvis blev stranden åbnet efter 2 timer eller noget i den stil, så vi hastede ned til båden igen, og lige pludselig begyndte folk at gå fra borde, det var nemlig begyndt at regne igen. Ja ja, vi skulle jo bade så vi tog båden til øen og skyndte os vandet. Vi fik vel ½ times tid i vandet og så blev der meget dramatisk fløjtet og råbt “Out of the water” af livredderne. Vi anede ikke hvorfor, kunne være en haj, men det var simpelthen fordi det begyndte at lyne og tordne igen. Vi fik noget dejlig frokost og tog så tilbage til båden. Nu er kl. 16.00 og de har lige annonceret at der ikke er flere både til øen og de henter de sidste passagerer på grund af meget dårligt vejr og så er det ellers af sted til Bahamas – noget tidligere end beregnet. Vi håber Bahamas har forstået det med at tropisk vejr gerne må være solskin. Vi sparede da på vores solcremen:-)



Rumfartshalløj

Bahamas & Midtvesten Posted on Wed, July 17, 2013 17:22:17

Kl. er 6 om morgenen, vi er på vej til Great Stirrup Cay, skibets privatø. Resten af familien og det meste af skibet sover.

I går var vi på udflugt til Kennedy Space Center (KSC)- nu synes jeg min viden om rumting er tilpas, jeg behøver ikke videre mere.

Udflugten, købt gennem skibet, begyndte kl. 12, vi blev udsat for Bill – en temmelig ny guide, der skulle følge med i bussen på den 25 min. (lange) tur til KSC. Gosh, han havde besvær med en simpel opgave som at rive vores billetter af. Da han skulle fortælle om faciliteter på SPACE centret sagde han “There is a lot of SPACE Stuff” – ok, Sherlock, den havde vi luret. Han blev ved med at sige “I’ll get back to that”, men han vendte aldrig tilbage. Han var nu flink nok, meeeen, vi ville nu godt have haft en mere vidende guide. Det blev ikke meget bedre på hjemturen – det vender jeg tilbage om!!

Vi begyndte med en køretur rundt på området, meget interessant, men igen, lidt som vinmarker, har man set en har man set alle.

Chaufførerne, der kører rundt er ikke helt unge, det var vidst dagens underdrivelse, nogen af dem meget svære at forstå, nogle ret underholdende.

Første stop var noget rumhalløj, udsigtsplatform, hvor vi kunne se over mod noget andet rumhalløj. God trappetræning op i tårnet og ned igen. Næste stop førte os til Atlantis (digter jeg nu??), en fin stor rumraket. På alle stop var der naturligvis en souvenirshop, men vi faldt ikke for fristelsen til at købe emblemer til at sy på tøjet, krus, t-shirts og andre spændende ting…

De er vældig stolte af deres Vehicle Assembly Building, hvor de bygger deres rumting. Meget stor bygning, Empire State Building kan være inde i bygningen 3 gange, godt pakket sammen, men alligevel. Hvem mon sidder og beregner den slags?

Tilbage til området, hvor man bare kan gå rundt. Vi fik frokost 16.30, typisk os, og var inde i endnu en bygning, den bedste på hele turen, nemlig, der hvor der var wifi, så vi kunne et par blogs afsted;-)

Isa ville gerne en en IMAX film, men som de dårlige forældre vi er, tog vi en dum beslutning – nemlig at ville prøve den “forlystelse”, hvor man mærker, hvordan det er at være oppe i rummet. En af os fortrød, da vi kom ind og så forfilmen – vi nævner ingen navne! – og Henrik besluttede at gå ud igennem nødudgangen. Vi har set noget at KSC som ingen andre har set! Der var kl. 2 min. i IMAX-film tid, den sidste naturligvis, og vi var 3 min. om at LØBE derover. Behøver jeg at sige mere??

Resultat – 2 stk. småsure børn. Vi havde så 1½ time at slå ihjel, heldigvis gik bussen en hel time før.

Richard – vores nye – fantastiske og ikke helt unge guide, havde skrevet ALT op, hvad han skulle sige, ikke bare stikord. Isa og jeg sad lige bag ved ham og en anden – forholdsvis ung og erfaren guide – Richard talte, han havde brug for erfaringen. Det kan vi kun give ham ret i:-)

Alt hvad hun pegede ud, nåede han slet ikke at sige videre i mikrofonen, så da hun fik øje på en gator, råbte hun hun det bare. Vi så for øvrig to “gators” – heldigvis nede i vandet mens vi var oppe i bussen. Isa og jeg så også en slange – vi ved ikke hvilken slags, den var sort! Min første slange i naturen:-)

Vel om bord gik vi direkte ned til teatret for at se Second City, en slags improvisationsteater. De er sjove!

Bagefter var det på tide med aftensmad, vi spiste i Magenta, der var meget travlt og tjeneren lettere slesk. Gav Isa og Victor dobbelt af forret, Henrik havde bestilt lam til hovedret, men det kunne kræsenpinden ikke lide, det så tjeneren og spurgte om Henrik ville have byttet til rib-eye. Det ville han, og her fik han så to portioner – 600 g. kød. Det er jo ikke fordi vi trænger! Sikke et madspild. Ingen drikkepenge til ham, kun de 15 % de automatisk lægger på regningen.