Drama i luften

Henrik og jeg begyndte dagen med en frisk løbetur på joggingruten på skibets 12. dæk. Enten er jeg blevet ekstremt hurtig til at løbe ifølge mit GPS-ur,

eller også måler uret skibets hastighed og ikke min. 34.5 km i timen, hm, det er vist ikke mig:-( Vi fik løbet lidt for sent, der er for mange mennesker, der ikke har fanget

at en jogging track faktisk er et sted, hvor det er helt ok at løbe. Nogen bliver fornærmede over vi kommer tonsende, andre undskylder og flytter sig. En del af vores medpassagerer

ville have rigtig godt af at dyrke lidt motion, men det tror jeg Isabella vil lave et blogindlæg om – evt. sammen med hendes vejledning “Retningslinjer for passagerer i fly”.

Det er søndag og kl. er ca 12.00. Vi ville et smut på værelset for lige at holde en pause fra solen, men vores værelse

var ikke helt klar. Derfor lavede vi udflugt ned til broen for at se om kaptajnen var der;-) Det var han, og mens vi var der

kom han med en meddelelse over højttalerne om at vi havde en “medical emergency” om bord, og der var en helikopter på vej fra

fastlandet for at hente en patient. Soldækkene bliver lukket men patienten bliver hevet ombord på helikoptoren og vi skulle lade

være med at bruge blitz, hvis vi ville tage billeder for ikke at distrahere piloten! Tænk at det er nødvendigt at sige det.

Helikoptoren kom og skibet sænkede farten: Vi stod alle 4 på vores balkon, hørte ham svæve over os i lang tid og troede efter ganske kort tid at det var det. Men nej,

det viste sig at han havde sænket en båre ned og derefter cirkulerede rundt om skibet for at vente på at patienten kom op på båren.Henrik besluttede sig for at gå op på dækket

for at se mere, vi andre blev på balkonen. Derefter blev patienten hævet op sammen med en redder, folk jublede, men det var ikke slut endnu, for der var

endnu en, der skulle op sammmen med en redder, formodentlig en pårørende. Helikoptoren tog en æresrunde rundt om skibet og fløj derefter afsted mod land.

Kaptajnen annoncerede over højttalerne at redningsaktionen var slut og at vi ikke ville blive forsinket på turen. Som om

det havde nogen betydning overhovedet.

Efter den noget dramatiske eftermiddag solede vi lige en time til, og gik derefter ned og slappede af på værelset, eller det hedder vel en kahyt?