Som mor nok har skrevet har jeg en ration af 10 spørgsmål om dagen grundet at jeg stiller for mange (hvilket ikke er muligt). Mange af mine spørgsmål bliver ikke besvaret , så nu deler jeg dem med cyberspace:
* Hvorfor hedder det en bro på et skib?
* Hvorfor hedder det et koøje?
* Hvorfor er der en lille forhøjning på tasterne F og J?
* Når det hedder autopilot på et fly, hedder det så autokaptajn på et skib?
* Hvorfor kommer der skumsprøjt? (Ikke at skibet bryder vandet osv., men hvorfor kommer der skumsprøjt?)
* (På den mest uracistiske måde) Hvad gjorde japanerne før der kom digitalkamera?
* Når teatret på skibet var fyldt med tilskuere og scenen fyldt med optrædende, hvad sker der så med boven? Løfter den sig når stævnen er fyldt med mennesker?
* Hvor er resten af mine spørgsmål i min hjerne? Jeg kan ikke huske dem!
Mor siger siger at jeg skal skrive hvad jeg har oplevet. I går var vi i teatret for at se Phantom of the Opera og i dag var vi henne ved Ground Zero. Jeg er sikker på at mor vil gå mere i detaljer, så det gør jeg ikke.
Det hedder broen på et skib. fordi den før i tiden forbandt de to hjulkasser til skovlhjulene på hjuldampere.Får jeg mon snart en præmie for godt arbejde :-))
Så fandt jeg svaret på, hvorfor det hedder koøje, kommer her:Det cirkulære og
halvkugleformede glas, som er nedfældet i dækket, skal give lys til det
underliggende dæk, og man må antage, at navnet er opstået, fordi det især
set nedefra ligner et koøje.
På moderne engelsk hedder det et port-hole, men i ældre engelsk hed det bulls
eye med en funktionsbeskrivelse som den danske.
Nutidens koøje i skibssiden eller i siden af opstående er sandsynligvis
knyttet til jern- og stålskibsbyggeri, og det er således af senere dato.Iler snarest med svar på andre vigtige spørgsmål – stillet af min kloge niece 🙂
Her må andre ivrige læsere af bloggen træde til……….. med svar – mener jeg 🙂
Det var et spørgsmål klaret, så mangler du bare at besvare de andre Ellers må vi tvinge Isa til at google det selv, nu har vi igen internet
Lad nu “stakkels Isabella” holde for sig selv, hvad hun føler omkring det faktum at være “tvunget” til Phantom Of The Opera :-)))) Og vedr. tasterne F og J, så tror jeg, at de er der, så folk (fra meget gamle dage) kunne være klar over, at man havde placeret fingrene korrekt i forhold til blindskrift – sos, jeg jo i sagens natur, ikke betjener mig af. Jeg ville kun kunne lægge fingrene på a f – j k l æ :-))
Dejligt du blogger og gode spørgsmål du har dog synes jeg det er meget trist du ikke skriver lidt mere detaljeret om dine oplevelser, jeg kan jo ikke beskrive, hvad du føler