Hej allesammen ja det er rigtigt i høre fra mig igen igen. Ja jeg havde heller ikke troet det:D,men dag har vi været ude og se på alligator,isabella og jeg har holdt en babyalligator. jeg holdte den i numsen :D,men nu kommer det sjove(da vi var i naturen på en airboat der sejlede 40km.og så så jeg 9-15alligatere.Men da vi var i en zoo vor vi også sejlede i en båd der så jeg 0-0):D xD
Alligatorer
Bahamas & Østkysten Posted on Wed, July 11, 2012 21:03:24- Comments(1) https://usablog.heikendorf.eu/?p=150
- Share
På en øde ø
Bahamas & Østkysten Posted on Wed, July 11, 2012 21:01:55I dag har vi været på rederiets private øde ø sammen med ca. 2000 andre passagerer;-)
Vi er alle blevet udstyret med ID-kort og hvis man ikke har kortet kommer man ikke ind på skibet igen. Det skulle vi selvfølgelig også vise, da vi skulle over på deres private ø. De skal selvfølgelig have styr på, hvor mange, der går fra borde og hvor mange, der bliver ombord. Samme antal skulle helst komme tilbage igen.
Skibet kan ikke lægge til kaj på øen, der er simpelthen ikke dybt nok, så vi har ligget for anker et stykke ude og er blevet transporteret i “små” både med plads til 450 passagerer.
Vi havde ikke travlt med at komme derud, solen er meget stærk, så vi havde nr. 20 og der blev sendt ca. 2- 3 numre afsted af gangen.
Kl. 11 var det vores tur. Lidt af et gedemarked at få så mange mennesker ned i en båd, men det gik. Familien Heikendorf er ikke så nem at flytte, selvom der var et par stykker, der prøvede at springe over. HMPRGGFF!!
Der var solstole over alt, boder med “souvenirs” og selvfølgelig alle mulige aktiviteter. Vi fandt et par solstole og slog os ned.
Vandet var 30 grader og luften 27. Alligevel var det forfriskende at få en dukkert.
Isabella manglede jo en hat, sådan en slags kombineret ja-hat (den imaginære grønne hun har, virker ikke altid) og solhat. Vi fandt en supersød en, som jeg egentlig godt kunne have tænkt mig. HMFPR!!I morgen på Bahamas køber jeg da bare en, der er meget pænere. HA!
Ved 18-tiden besluttede vi at tage båden tilbage, sammen med 450 andre. Der var vandtingester på vej op til båden så alle fik skyllet tæerne for sand. Vi fik også udleveret våde iskolde vaskeklude, hårdt tiltrængt.
Da vi var tilbage på skibet skulle vi selvfølgelig igennem et sikkerhedscheck igen, lidt unødvendigt synes vi, men ok, “better safe than sorry”.
Lige nu slapper vi af og er i bad, vi skal spise i den “fine” spisesal i aften, den ligner den fra Titanic, måske en dårlig sammenligning, men vi er ikke i nærheden af et isbjerg.
Når vi har spist skal vi se noget stand-up, måske lidt kedeligt for Victor, men meget underholdende for os andre. I går så vi “The second city” – åbenbart nogle, der er meget berømte, vi kender dem ikke, men de var sjove – sådan en slags teatersport.
I morgen går turen til Bahamas, eller rettere, vi letter anker nu, og så skal vi ud og have “Dolphin Encounter”, det glæder vi os meget til.
- Comments(1) https://usablog.heikendorf.eu/?p=151
- Share
Gators!
Bahamas & Østkysten Posted on Wed, July 11, 2012 21:01:03Så nåede vi til Florida, Cape Caneveral, hvor vi havde bestilt udflugt til en tur med airboat og efterfølgende tur i en zoologisk have.
Heldigvis var der i et kort øjeblik internet-forbindelse så jeg lige kunne nå at få sendt to blog-indslag afsted. Jeg glemte ikke de andres indslag, der var simpelthen ikke nogen. Meget trist!
På vej til airboat-turen kørte vi en lille omvej hen forbi Kennedy Space Center, hvor vi kunne se brændstofsrørene og og noget andet rumskibs-agtigt, som vi ikke helt kan huske hvad hedder.
Det så spændende ud, men det må blive næste gang, vi kommer til Florida. Efter en ½ times kørsel ankom vi til stedet, hvor vi skulle sejle med airboats. Der var lige tid til en tur i souvenirbutikken, hvor de havde en kælegris. Den var dog ikke til salg! Da vi kom ned i bådene blev vi udstyret med støjreducerende ørebøffer, og samtidig kunne kaptajnen (er det den korrekte titel?) fortælle når vi skulle lægge mærke til noget.
De kan godt nok sejle stærkt de airboats, Victors kasket var lige ved at ryge i vandet, selvom den var UNDER ørebøfferne. Turen tog ca. 20 – 30 minutter
og vi blev efterhånden ret gode til at spotte alligatorerne. Der var ikke så voldsomt mange, men det har også lige regnet, så vandstanden var højere end
normalt.
Efter turen fik vi lov til at holde en baby-alligator, baby og baby, den var da nok 1 meter lang.Den havde en elastik rundt om kæberne, så vi var ikke i umiddelbar livsfare;-)
Da alle havde fået taget de obligatoriske billeder tog vi bussen ca.5 hen til en slags zoo. Det var interessant, vi blev alle vist rundt af personalet, først skulle vi samles og have vist og holde en alligator, denne gang en noget mindre udgave. Den havde almindelig tape om munden! Nu er vi trætte af at slæbe rundt på alle de alligatorer, nu må de gå selv.
Vi fik også hilst på forskellige slanger, og til sidst et vaskægte stinkdyr. Meget blød pels – men man skal nok ikke gøre forsøget in real life, denne havde fået fjerne de kirtler, der gør at den nå ja, stinker.
Efter den lille præsentation, som forøvrigt var rigtig god og underholdende – blev vi sendt hen til en indianer, der fortale om sin stamme og forklarede hvordan indianerne har forstået at udnytte landets ressource. Det var også rigtig interessant. Sidste stop var i en lille båd gennem haven, sjovt nok så vi ikke skyggen af alligatorer på turen, selvom vi havde set mange af dem, da vi var i land, så de var der.
Efter 45 minutters køretur var det tilbage på skibet, hvor vi blev mødt af personale med vaskeklude og vand. Luftfugtigheden er meget høj, og nu trænger vi vist alle til et bad.
I morgen går turen til rederiets private ø, hvor den for vores vedkommende kun står på badning og afslapning.
- Comments(1) https://usablog.heikendorf.eu/?p=152
- Share