I dag har vi været på rederiets private øde ø sammen med ca. 2000 andre passagerer;-)

Vi er alle blevet udstyret med ID-kort og hvis man ikke har kortet kommer man ikke ind på skibet igen. Det skulle vi selvfølgelig også vise, da vi skulle over på deres private ø. De skal selvfølgelig have styr på, hvor mange, der går fra borde og hvor mange, der bliver ombord. Samme antal skulle helst komme tilbage igen.

Skibet kan ikke lægge til kaj på øen, der er simpelthen ikke dybt nok, så vi har ligget for anker et stykke ude og er blevet transporteret i “små” både med plads til 450 passagerer.

Vi havde ikke travlt med at komme derud, solen er meget stærk, så vi havde nr. 20 og der blev sendt ca. 2- 3 numre afsted af gangen.

Kl. 11 var det vores tur. Lidt af et gedemarked at få så mange mennesker ned i en båd, men det gik. Familien Heikendorf er ikke så nem at flytte, selvom der var et par stykker, der prøvede at springe over. HMPRGGFF!!

Der var solstole over alt, boder med “souvenirs” og selvfølgelig alle mulige aktiviteter. Vi fandt et par solstole og slog os ned.

Vandet var 30 grader og luften 27. Alligevel var det forfriskende at få en dukkert.

Isabella manglede jo en hat, sådan en slags kombineret ja-hat (den imaginære grønne hun har, virker ikke altid) og solhat. Vi fandt en supersød en, som jeg egentlig godt kunne have tænkt mig. HMFPR!!I morgen på Bahamas køber jeg da bare en, der er meget pænere. HA!

Ved 18-tiden besluttede vi at tage båden tilbage, sammen med 450 andre. Der var vandtingester på vej op til båden så alle fik skyllet tæerne for sand. Vi fik også udleveret våde iskolde vaskeklude, hårdt tiltrængt.

Da vi var tilbage på skibet skulle vi selvfølgelig igennem et sikkerhedscheck igen, lidt unødvendigt synes vi, men ok, “better safe than sorry”.

Lige nu slapper vi af og er i bad, vi skal spise i den “fine” spisesal i aften, den ligner den fra Titanic, måske en dårlig sammenligning, men vi er ikke i nærheden af et isbjerg.

Når vi har spist skal vi se noget stand-up, måske lidt kedeligt for Victor, men meget underholdende for os andre. I går så vi “The second city” – åbenbart nogle, der er meget berømte, vi kender dem ikke, men de var sjove – sådan en slags teatersport.

I morgen går turen til Bahamas, eller rettere, vi letter anker nu, og så skal vi ud og have “Dolphin Encounter”, det glæder vi os meget til.