I dag forlader vi San Francisco for at overnatte i San Luis Obispo på vejen til Los Angeles. Det er en køretur på ca. 4 timer, men når vi skal stoppe (og det skal vi!) hele tiden for at tage billeder, kommer turen nok til at tage lidt længere.
Henrik (som tidligere har udtalt at vi IKKE skal shoppe), Isabella og jeg er “kommet til” at pakke for lidt tøj, og snedigt nok ligger der et lillebitte outlet Gilroy med sølle 145 designerbutikker, så det koster en lille omvej.
I går gik vi ud for at finde en restaurant, men det var ikke helt nemt, så vi endte, efter Victors anbefaling “hvis der er mange mennesker, er det nok fordi det er godt”, på hotellets italienske restaurant, Little Joe. Vi fik alle noget SUPER pasta, så det var et godt valg.
Jeg har ingen anelse om, hvorfor resten af familien ikke blogger, måske har de blog-blokering, som Annelise skriver, eller også oplever de bare ikke noget?
Måske man skulle true med “ingen blog – ingen tur til Universal”??
Selvfølgelig skal man shoppe – der er jo bare såmange (og billige ) muligheder derovre.
Og klogt valg af Viktor m.h.t. restaurant – det er nemlig liiige det, man skal gå efter.
Vi har selv levet Italiensk i 7 dage. Hver dag mad fra en ny egn. Pragtfuldt. Selv Erik, der jo var lidt skeptisk (og så er der det problem med osten…) overgav sig, og var glad for maden, også selv om der var ost i.
Jeg blogger jo heller ikke så meget – men synes det er hyggeligt, at andre indvier os i deres oplevelser. Varme hilsener til hele familien
Margit
True og true – nu kunne familien jo rotte sig sammen og lade demokratiet tale…. Det kan være, at de slet ikke gider at blogge og indvie os andre i herlighederne.
Som far skriver, så må Victor være et klogt barn (mosters gener) – i hvert fald var det er klogt ræsonnement……..
Måske skulle vi lave en Sejerø.blog på lørdag – hvis I lover at læse OG kommentere, så flittigt som jeg gør ;-))
hej det er da en klog søn i har når han kan finde et spisested der er kommet et kort til isabella vistnok fra en astrid her er det regnvejr ellers alt ved det gamle