Dagens mål var Gallup i New Mexico, men bortset fra at en del af vejen er den historiske Route 66 sker der ikke det helt store.

Derfor havde jeg til stor glæde (tror jeg nok) for resten af selskabet besluttet at vi skulle lave en lille afstikker til Petrified Forest Nationalpark. Jeg vil gerne rose mig selv for den gode beslutning for det var helt bestemt en omvej værd.

Da vi forlod Camp Verde kørte vi igennem en nationalskov og hvis ikke det var fordi vores GPS var sat til ville vi ikke have vidst at vi befandt os i Arizona. Der var grønt så langt øjet rakte og vi følte os en lille smule alene. For en i selskabet var det en helt gruopvækkende oplevelse, der var intet INTERNET!!

(Vi har købt data i Brooklyn så vi kan være på hele tiden, Henrik har 3 og er dækket, men det er Victor og jeg ikke. Det smarte er at vi har fået amerikanske nr. og derfor kan ringe til hinanden. Det er smart i Walmart, når vi ikke kan finde hinanden!)

Heldigvis var der da internet i nationalparken og det var simpelthen så smukt, første stop var ved besøgscentret, hvor der var en lille sti hvor man kunne se en hel masse forstenede træer. Skulle det være interessant, spørger mine bloglæsere måske om? Tja, jeg skal spare jer for hvordan de er blevet forstenede, men det ligner ædelstene. Helt fantastisk!
Ved besøgscentret blev vi gjort opmærksom på at det er “lyn-og torden-sæson” og man skal søge ly, hvis det pludselig begynder at lyne. Arizona er den stat, hvor der er flest lynnedslag. Vi kunne se regnvejr i det fjerne og de mest fantastiske skyer. På et tidspunkt var de røde, simpelthen fordi jorden gav genskær.

Vi skulle selvfølgelig også se Painted Desert, et område i nationalparken hvor det ser ud som om jorden er malet, det er den selvfølgelig ikke, men de forskellige lag jord der giver effekten.

Fra den ene del af parken til den anden passerede vi den legendariske route 66. Det skulle selvfølgelig også lige dokumenteres.