San Antonio er en rigtig dejlig by 🙂 Riverwalk ligger ca. 10 min. gang fra vores hotel, og her er meget hyggeligt. Vi gik lidt rundt, fik taget en masse billeder og her er ca. 28 grader måtte vi også ind og få lidt at drikke på en cafe lige ved floden. Endelig et sted, hvor sodavand og vand ikke smager af klor.
Der er hele tiden turistbåde, der sejler på floden, flod er måske så meget sagt, nærmere en kanal, så vi besluttede at vi også ville tage en tur. Den varede ca. 35 minutter og sejlede os igennem alle kanalerne.
Dejlig tur, hvor vi også fik lidt at vide om hvordan og hvorfor riverwalk er opstået. Det vil jeg spare læserne for, måske også fordi han var lidt svær at forstå, vores kaptajn. Man kan godt mærke vi er kommet en del sydpå.
Det han bl.a. fortalte var at der om aftenen er lasershow ved deres katedral. Der gik vi derfor hen, da vi havde spist.
Jeg ved ikke helt, hvad vi havde forestillet os, nok noget i retning af nogle laserstråler op i luftenen, men det var en hel historie om Texas og landets tilblivelse. Det er nok noget af det mest mærkelige jeg nogensinde har set. Også sært at lave showet op af en kirke!
I dag skal vi hen og se Alamo, stedet hvor Davy Crockett faldt i kamp.