I går gik turen mod San Antonio, en ca. 3 timers køretur. Dog kørte vi næsten lige forbi USA’ største outlet. Der ligger både et Premium Outlet og et Tanger Outlet. Eftersom jeg er VIP (betyder jeg har oprettet mig på deres hjemmeside!) hos Premium er det også der vi kan hente kuponer. Det er en kæmpestor ting her i USA med kuponer til alt muligt og umuligt. Besværligt andre steder end i outlets for man skal huske at man har dem. Nå – men vi er næsten altid forberedt når vi skal shoppe i outlets. Vi printer en kupon, der giver adgang til centrets kuponhæfte med gode rabatter og så printer vi “månedens gode tilbud”. Så er kunsten at sammenligne hvilket rabat, der er den bedste. Lyder lidt besværligt, men det er det ikke. Hvem siger nej til at få rabat oveni den rabat vi allerede automatisk har fået?

Vi kom sikkert ud af Houston, hvilket er lidt af et under. De kører ikke særlig godt og laver nogle vilde hasarderede overhalinger, så det gælder om at være vågen. I USA må man overholde både indenom og udenom, det skal man lige vænne sig til. Forleden var der kæmpe ulykke i Houston med 5 dræbte, og på motorvejen advarer de på store skilte om at man skal huske sikkerhedssele samt en lille info om at i år (det vil sige til og med 15. februar) er der 240 dødsfald på de texanske motorveje!

Det var et rigtig dejligt outlet, for første gang i år lykkedes det os allesammen at rive ned fra hylderne 🙂 Faktisk nåede vi kun det ene outlet, så var vi godt møre. Min telefon fortalte os at vi havde gået 10.27 km, og det var altså kun i outlettet. Hvem siger det ikke er god motion at shoppe?

Efter et par timer og et par dollars fattigere gik turen mod San Antonio. Det lykkedes os at finde hotellet, desværre var det det forkerte, så vi måtte lige køre en ekstra tur…
Hotellet er fint, det er et Hampton. Deres motion er “It feels like home” og det skal jeg da lige love for. Det er ikke usædvanligt at se folk gå ned og spise i nattøj. Det virker altså lidt underligt, men de må jo føle sig hjemme. Det er ikke fordi de har fundet deres fineste pyjamasser frem, det er en blandet landhandel. Jeg bliver næsten nødt til at tage kamera med i morgen. Tror mine to bloglæsere er interesseret i at se morgenmadsfaciliteterne på Hampton.

I dag er det slappe-af-dag. Isa og Victor har været i pølen, Henrik og jeg har vasket tøj i hotellets vaskeri, 1.5 dollar for maskine, 1.5 dollar for tørring, mens vi trænede i deres træningscenter.
Om lidt går vi ind til downtown, det tager ca. 10 minutter. De har et kæmpe marked med spændende mexikanske souvenirs. Be careful out there 🙂