Her er min lille oplevelse af Rocky Mountain.
Som Sanne sagde skulle vi op kl skidt, 03.00, for at være oppe i bjergene kl 06.00 hvor løbet startede.
Da jeg kom derop var det 6,6 grader varmt/koldt. Føj for den. Det var mega koldt. Jeg fik først varmen i fødderne efter en halv times løb.
Da starten gik, præsis kl 06.00, gik det smadder godt. Jeg havde en god fart, selvom jeg var kold, men der gik ikke lang tid før jeg måtte sætte farten ned, for jeg kunne ikke få luft. Det var første gang jeg har løbet i tynd luft og i bjerge. Nøøj det var ubehageligt. Normalt løber jeg mellem 10,5 og 11,5 km i timen, men jeg tror jeg var nede i 7 til 8.
Alt var selvfølgelig i miles og det gjorde skam ikke noget, for når jeg kom til f.eks 8 mile er det jo ca 12,5 km.
Ca halvvejs i løbet ved 6 mile kom stigningen der tog livet og pusten fra mig. Jeg kunne simpelthen ikke få stængerne igang, så i ca 3,4 mile (5 km) måtte jeg ned at gå. Jeg var så heldigvis ikke alene om det. Der var rigtig mange der fulgte trop, og gik. Her kom Christinas Wulffs træning til nytte.
Imens jeg løb og gik tog jeg en del billeder, der var sååå flot og smukt oppe i bjergene så tidligt.
Da jeg løb forbi 13 mile fik jeg vide at målet var lige om hjørnet, YESSS, sagde jeg til mig selv.
Jeg overlevede 
Det var en rigtig god følelse at løbe ind i mål området hvor der stod en masse mennesker og heppede, klappede og råbte.
Jeg fik en kæmpe stor og flot medalje 
