I går var det køredag. Vi havde ca. 562 km fra Rapid City
til Denver, og da Henrik skulle løbe halvmaraton i Rocky Mountains skulle vi da
også lige forbi der for at hente startnummer og chip. Det blev en MEGET lang
tur.
Vores GPS havde åbenbart været rigtig glad for at navigere
os rundt i Wyoming, så hun valgte at tage tilbage til staten, dog ikke samme
vej! Jeg er ikke helt sikker på at vi kørte den hurtigste vej, men vi fik da
set en god bid af Wyoming. Der er meget prærie – rigtig meget prærie! Jeg har
aldrig set så meget prærie i et mit liv, måske fordi vi ikke har været på disse
kanter før, men der var prærie så langt øjet rakte og så lidt længere. Uden at
fornærme Wyoming-borgerne tror jeg godt man kan sige at der ikke er helt så
meget at lave i den stat, vi så bl.a. en by, hvor indbyggertallet var 4. Ja,
fire stk. nåede desværre ikke at tage billede af skiltet, så var vi kørt
igennem byen;-)
Hver gang vi så en bjergkæde mente vi helt bestemt at det måtte være Rocky
Mountains, men det var det nu ikke. Endelig kom vi dog der til, og så var det
ellers op af bakke! Der er ca. 50 km bjergkørsel for at komme op til det sted,
hvor chippen skulle hentes, så vi kom rigtig højt op.
På nedturen var der et lille uheld i bilen, og det var ikke
på grund af højdesyge men nok nærmere indtagelse af 3 stk.
chokoladeproteinbarer, dem er der nu forbud imod! Stik imod hvad vi havde
forventet var der faktisk en bil, der standsede for at høre om vi havde brug
for hjælp, men det havde vi ikke. Vi fik renset bil og Victor – jeg vil undlade
at nævne, hvad vi brugte af hensyn til de måske lidt sarte mandlige læsere;-)
Langt om længe kom vi til Denver, rigtig dejligt hotel, hvor
vi har to værelser. Rigtig smart, når Henrik og jeg skal tidligt op for at
komme til halvmaraton. Jeg skal bare med som hepper, altså.
Vi fandt en dejlig italiensk restaurant, skøn mad, men man
kan godt mærke vi er i en storby, priserne er noget højere end ude på landet.
Dog stadig billigt i forhold til Danmark.
