USABLOG

Vi stod tidligt op da vi havde en 4-timers køretur foran os, med en afstikker til Walnut Grove for at besøge Laura Ingalls Wilder-museet.

Minnesota er stadig en meget pæn stat, husene er meget velholdte og ligeledes er haverne.
Endeløse majsmarker, så langt øjet rakte, vi havde måske forventet lidt mere “Det vilde Vesten”, her var mere grønt end vi havde forestillet os. Til gengæld er byerne ikke altid så store, det lykkedes os at køre igennem en by med en befolkning på bare 36 indbyggere.
Der var omkørsel noget af vejen, så lige pludselig befandt vi os en anelse uden for den planlagte rute, i en by der hedder St. Peter. Så ved vi hvordan det er at være der; masser af gamle mennesker og et enkelt supermarked;-)
Efter St. Peter blev det faktisk mindre grønt, så vi kan hermed informere om at Det vilde Vesten begynder liiige efter St. Peter;-)
Efter et par timers kørsel kom vi til Walnut Grove, hvor vi selvfølgelig skulle besøge Laura Ingalls Wilder-museet. De blog-læsere, der måtte have været i Graceland, Randers, kan godt begynde at blive en anelse misundelige.
Jeg kan allerede nu afsløre at der rent faktisk var udstillet op til flere ting, som har været i hendes eje. Jeg tror vi var der lidt over en time, det var faktisk rigtig spændende. Der var også udstilling om tv-serien, men det meste var om den “rigtige” Laura. Fantastisk liv, hun døde i 1957 og blev født i 1867, sikke en teknologisk udvikling hun har oplevet.
Entreen var 6$ pr. person, altså ca. 32 kr.også noget billigere end Graceland, Randers.
Souvenirbutikken var også noget større, men vi beherskede os og købte ikke noget.
Den rare dame, der solgte os billetter, fortalte at vi kunne se en kopi af hendes hus lidt oppe af vejen, jo tak, der kørte vi så hen. Det vil sige, først kørte vi en lille smule forbi, (bare lige for at nyde udsigten!)
Man skulle forbi en farm, stoppe og smide 5$ i en bøtte som entre, det gjorde vi selvfølgelig og kørte derefter måske ½ km. Hm, ingenting, absolut ingenting bortset fra en bro. Der gik vi hen og det viste sig så, at det absolut ikke var en kopi af nogetsomhelst, men derimod det sted, hvor Ingalls-familien har boet i en slags jordhytte, inden de byggede det rigtige hus. Desværre var det forlængst tæret væk af tidens tand, men der var et fint skilt. Selve området er blevet rekonstrueret så det er datidens blomster og prærieting, der er på grunden. Selvom det ikke lige var det vi forventede var det faktisk interessant.
Derefter gik turen til Sioux Falls, dog efter en lille diskussion med vores GPS, som insisterede på at vi skulle køre af en vej, der var lukket. Det nægtede vi og først efter flere km. opgav hun og genberegnede vores rute. Vi har for et par år siden købt USA-kort til vores GPS, og det er altså dejligt at hun taler til os på dansk. Som en ekstra sikkerhed taster jeg også vores destination ind på Google Maps på telefonen, så jeg kan se om de er enige. Som regel er de, men altså ikke lige i dag.
Nu er vi ankommet til Sioux Falls, egentlig bare for at overnatte, ellers bliver turen til Mount Rushmore for lang i et stræk.
Jubii, i morgen skal vi til Mount Rushmore, hvilket for mig er et af turens højdepunkter.

ja, ikke i translation eller space, men simpelthen i Mall of America!
Vi begyndte dagen fint i hotellets fitnesscenter med løb og vægttræning, hvorefter vi fik liv i resten af selskabet.
Dejlig morgenmad og så af sted til Mall of America med hotellets bus. Vi gik rundt i et par timer, fandt en dejlig butik med udsalg og lige pludselig var både Henrik og Victor forsvundet. Isa og jeg var inde at prøve tøj, fandt nogle kjoler og ledte så forgæves efter resten af familien. Pist væk forsvundet var de. Isabella gik ud for at se om de var gået hen i en anden butik men nej. Vi besluttede os derfor for at købe vores tøj, satte os pænt udenfor for at vente og vente og vente. I går aftalte vi at Starbucks i bunden af centret var mødestedet, hvis vi blev væk, så der gik vi hen. Ingen familie. Så gik Isa ud for sig selv. Jeg stod alene, også da Isa kom retur. Så gik jeg, Isa var alene, da jeg kom tilbage, var hun stadig alene. Så besluttede vi at gå tilbage til udgangspunktet og på vej op af rulletrappen blev der piftet af os (happens all the time..not) og endelig blev familien genforenet. Hurtig frokost, og tilbage til hotellet, kun for at tage bilen til Minneapolis/St. Paul, vi kunne ikke sige vi har været her uden at have set byen. Den blev set på japanervis, ment på den mest positive og anerkendende måde. Derefter tilbage til Mall of America, hvor vi fik købt et par småting og spist. Nu er kl. 23 og vi var nok nogen af de sidste, der forlod centret. Nu er vi trætte.
I morgen går turen til South Dakota, men vi stopper i Walnut Grove, hvor Laura Ingalls Wilder har boet en gang i tidernes morgen.