Ca. 300 km til venstre/mod vest ligger Memphis, i hvert fald hvis man kommer fra Nashville. Det er stort set ligeud hele vejen så ikke de helt store oplevelser der. Dog stødte vi en i en Macy’s, der havde nogle søde kjoler til Isa.
Da vi var vel ankommet til Memphis, fået svømmet og solbadet lidt tog vi ind til downtown Memphis, vi bor ca. 20 minutter fra downtown, men det er helt fint, der er liv og meget glade dage, også ved det hotel, vi oprindeligt havde planlagt at bo på, det var udsolgt, men det gjorde altså ikke noget.
Vi tog hen på Beale Street, mange barer, mange souvenirbutikker, men på en sær måde hyggelig.
Der er sporvogne i byen og masser af hestevogne, faktisk en rigtig hyggelig by.
Vi var blevet tørstige, og da vi så der var en Hooters måtte vi simpelthen prøve at få noget at drikke der. Det levede fuldstændig op til vores fordomme. Deres minimale påklædning svarer vist nogenlunde til deres IQ (Undskyld, hvis vi fornærmer nogen) Det krævede STOR koncentration at slå 3 varer ind på kassen og ligeså at give penge tilbage.
Efter Hooters gik vi ned til Missisisppi for at kaste et blik over på den anden side, floden er grænsen til Arkansas. Der var nu ikke den store forskel fra Tennessee;-)
Vi fandt en restaurant, fik noget mad og skulle tilbage til parkeringshuset, ingen problemer. Først da Henrik ville betale med en 5$ seddel blev det underholdende. Damen i parkeringshuset forsvandt ned på gulvet i sin lille boks, der gik laaaang tid, hvorefter hun begyndte at udspørge os, hvor vi havde pengene fra. Her digtede vi lidt, eller huskede forkert, sagde det var fra hotellets ATM, og hun forklarede stolpe op og stolpe ned at den så forkert ud og havde forkert størrelse, men hun blev åbenbart enig med selv sig om at beholde pengene og lukke os ud. Hm, hvis den var falsk ville jeg nok ikke have ladet os slippe. Bagefter kom Henrik i tanker om at den var fra Hooters…..
I morgen skal vi nogenlunde tidligt op, vi skal til GRACELAND:-)