USABLOG

Vi er lige landet i Pigeon Forge – lige på grænsen til Great Smokey Mountains Nationalpark.
Godt vi kom væk fra Kentucky, hvis de gæster, der boede på hotellet ellers var fra Kentucky. Er det ikke meget normalt og høfligt at sige godmorgen, når man træder ind/ud af en elevator? Åbenbart ikke i Kentucky!

Henrik og jeg var en tur i hotellets fitnesscenter, vi optog 2/3 af maskinerne, mens vi var der:-) Vi fik da løbet ½ times tid.

Lige i nærheden af hotellet var der et supermarked, hvor vi så skulle kigge efter mere musik til køreturen, dejligt sted, de havde både Olly Murs og Josh Groban. Isa og jeg opdagede at de også solgte ammunition, det sælger de altså ikke i Føtex. Det var ikke en gang låst inde, det var bare lige til at tage. Vi købte nu ikke noget;-)

Derefter satte vi kursen mod Pigeon Forge, en utrolig smuk køretur gennem Appalachian bjergkæden. Da vi nærmede os Pigeon Forge blev det lidt af et gedemarked, Great Smokeys er den mest besøgte nationalpark i USA med ca. 10 millioner (og 4) besøgende og det er samtidig VEJEN til Dollywood og alle mulige andre forlystelser. Det tog sin tid at komme til hotellet. Vi har endnu ikke fået set noget til “byen”, men sidder og slapper lidt af på hotellet.
I morgen tager vi til Dollywood og evt. et dinnershow, vi er trætte i hovederne i dag og gider ikke. Vi skal være her i 2 nætter, så vi har tid nok.

Vi er nu i Richmond, Kentucky – ikke at vi kan mærke den helt store forskel fra Ohio, i hvert fald ikke endnu. Ohio er en utrolig ordentlig stat, (kan man sige det?) med velholdte huse, velholdte haver, velholdt alting. Måske hænger det sammen med de helt utroligt mange kirker, der også er i Ohio? Jeg ved det ikke.
Grænsen mellem Ohio og Kentucky er lige ved Cincinatti, men der er jo ikke nogen grænse som sådan, bare et venligt skilt, hvor der står Welcome to Kentucky. Tak for det:-)
Premium Outlets havde været så venlige at lægge et lille center med kun 100 butikker lige på vores rute, så vi blev næsten nødt til at stoppe et kort øjeblik, for at se, om de havde noget spændende. Det synes både både Isa og jeg de havde. De andre i selskabet var knapt så begejstrede…
Det var dag 15 i går, efter krydstoget, hvor dagene havde nr. i stedet for ugedage kan vi ikke længere finde ud af, hvad dag det er. De øvrige rejsende har klaget over jeg ikke laver en fin lille dagsplan, så de kan følge med i, hvad de skal og hvornår. De kan vente sig, kan de!
Havde en enkelt svipser i går, jeg mente helt bestemt vi skulle overnatte i Lexington, og havde derfor bedt vores rare Navigon GPS finde vej. Det gjorde hun ganske udmærket, men da vi ville checke ind på hotellet, var det altså ikke der. Heldigvis var det 35 km længere sydpå, så vi skulle ikke tilbage igen. Nå, men de andre har jo også adgang til rejseplanen, de kunne bare have protesteret!
Restauranterne i området er yderst begrænsede, vi var lige forbi dem alle 3, men endte på en “restaurant”, på den lokale bowlingbane. Vi fik at vide at der ikke måtte være børn til stede efter kl. 21, der blev stedet nemlig omdannet til et hot hot spillested, hvor selveste Larry Williams (fra nabobyen Lexington) gav koncert – 2 dage i træk, ligesom vores Robbie Williams. Så sluttede sammenligningen vist også. Maden var ok, Henrik fik whisky, serveret i et lillebitte glas, nøjagtig som set i westerns på tv.
Dag 16 er dagen, hvor vi kører til Dollywood, Pigeon Forge (rejseplanen er dobbeltchecket!)
Først skal Henrik og jeg dog lige afprøve hotellets løbebånd, vi har vist forsømt at løbe et stykke tid, storshopping tæller vist ikke helt som motion.