I dag var dagens vigtigste opgave at købe de søde kaffekrus, jeg havde set i Disney-shoppen på the Magnificent Mile sidst vi var her. Problemet var bare at biksen havde lukket. Man kan ikke forlade byen i 4 uger og straks laver de om. Den anden Disney-biks, der ligger på North State var desværre ikke leveringsdygtig i de kopper. Æv. Morale: Når man ser noget man vil have, skal man købe det!!
Det meste af formiddagen gik med at tulre rundt, nyde byen og kigge op i luften. I weekenden er der opvisning med jagerfly og jeg havde læst mig til at de øver i morgen, men de har åbenbart tyvstartet da de allerede er begyndt at øve i dag. Aldrig har jeg set jagerfly så tæt på, altså med mindre de holder på jorden. De har fløjet i formation over byen flere gange og det larmer helt vildt. Godt vi havde læst på forhånd at der er show, ellers er det altså lidt skræmmende at se et fly nærme sig en skyskraber med høj hastighed!
Vi havde aftalt at vi skulle ned og kigge på bønnen, spejldimsen nede ved Cloud Gate når det blev mørkt, så der gik turen hen. Det var så meningen at vi skulle spise bagefter på vej tilbage til hotellet, men vi fandt ikke lige noget. Derfor blev middagen indtaget i hotellets bar, hvilket også var ganske underholdende.
Tidligere er jeg jo blevet beskyldt for at indkredse amish-folket på 1m2 eller noget i den stil, og denne gang er det altså rigtigt. Der må være amish-kongres her i nærheden, vores hotel er fyldt med amish-folk. Det er så mærkeligt at se dem uden for deres eget miljø. Henrik og jeg kørte i elevator med to og den ene havde i hvert fald ikke fundet ud af deodorantens egenskaber;-) Vi så et andet par, der spurgte om vej til trappen fordi de i hvert fald ikke skulle bruge den slags nymodens ting som en elevator. De virker søde og rare, men de har bare et helt andet liv end vi har.
Når der er managers reception (med gratis vin og spiritus) er de henne for at hente sodavand. De står slet ikke i kø til baren men går direkte hen til tranebærjuicen. Så lærte man da lige at det kan drikkes uden vodka
I morgen er det vores sidste dag, vi skal hen og se flyopvisning og ellers bare fordrive tiden inden vi skal i lufthavnen.
Bønner!
Midtvesten & Colorado Posted on Fri, August 15, 2014 05:14:02- Comments(1) https://usablog.heikendorf.eu/?p=57
- Share
Comments are closed.
Have a safe flight!!!! Ses I DK – nu med ekstra opgaver til søsterskabet :-))) Tihi.