I går kørte vi ca. 4 timer for at komme til Camp Verde i Arizona. De første mange hundrede km skete der ikke så meget, et meget barsk landskab at køre igennem med stor højdeforskel. Det mest spændende var da vi var forholdsvis tæt på den mexikanske grænse og alle bliver skulle igennem et stop ved en grænsepatrulje. De stod med hunde og våben, men da den første vagt så os blev vi bare vinket og frem og kørte lige igennem. Vi havde ellers taget solbrillerne af og var parat til at forklare, hvor vi skulle hen men det var der absolut ingen grund til.
Efter et stykke tid ændrede landskabet sig til at være mere grønt, hint, vi er på vej til Camp Verde (spansk for grønt). Vi kom lidt for tidligt til check-in så vi tog ned til det nærmeste turistkontor, hvor vi kun med nød og næppe slap væk igen. Den ældre dame der var MEGET glad for at tale og blev en anelse skuffet over vi ikke ville se hendes museum. Turistkontor og museum var en og samme bygning, museet var værelset ved siden af.
Vi blev udstyret med gratis (hvilket hun pointerede flere gange og kiggede sigende på “donations are welcome-boksen) brochurer og efterlod et par dollars som donation. Hvad gør man ikke for at slippe væk!
Et af forslagene var at se Montezuma Castle National Monument. Castle som i slot, hm, det vil jeg nu ikke lige sige, det var nærmere en grotte i en væg! Der var en vej hele vejen rundt, det tog os sådan ca. 20 minutter med fotopauser. Prisen for at komme ind var 10 dollars pr. person men vi havde været så snedige at købe et årskort til alle nationalparker for 80 dollars da vi også skal i Bryce og Zion og sikkert en hel del flere de øvrige i selskabet ikke ved noget om.
Der var skilte med “Bliv på stien” og et billede af en drabelig slange. Victor røg ½ meter op i luften da han fik øje på en lillebitte øgle. Han mente bestemt den forfulgte ham, men det var nok ikke den eneste der var der.
Faktisk så vi en slangefanger der gik rundt og da vi mødte ham ved udgangen var hans spand ikke tom!!
Efter denne helt fantastiske oplevelse tog vi tilbage til hotellet, vi vaskede tøj og Henrik og Victor var i pølen mens jeg i bedste hausfrau-stil blev og ventede på at tøjet skulle tørre. Så fik jeg læst min bog færdig.
Vi tog hen til den italienske restaurant vores turistkontor-veninde havde anbefalet og det var absolut pengene værd, kan klart anbefales, hvis jeres vej falder forbi. Vi siger ikke hvor det er, spørg på turistkontoret
I dag skal vi i zoo, heldigvis var det ikke i går for der var lukket på grund af dårligt vejr!!
Tak Michael, hvis du er heldig bliver du inviteret på foto-aften 🙂
Flotte ord Susanne og dejligt at følge med herfra.
Fortsat god ferie 🙂