Der er en times tidsforskel mellem Arizona og New Mexico, men det havde vores GPS taget højde for. Gallup er for os et stop på vejen til de nationalparker vi gerne vil se, så vi ikke skal køre alt for lange stræk hver dag.
Da vi ankom tog vi en lille sightseeing i byen, det er en lidt trist affære. Den oprindelige route 66 kører igennem Gallup og her er det så tydeligt at se at de fleste butikker og moteller bare ikke har deres storhedstid mere.
Interstate 40, motorvejen er lige her placeret langt med route 66. Nu ved jeg godt at filmen Biler er en animationsfilm, men den beskriver meget præcist, hvad der er sket. Byerne langs route 66 er blevet til triste byer med moteller, der er lukkede og masser af grunde til salg. De moteller, der stadig er åbne ligner noget fra filmen Psycho. Lokalbefolkningen har mistet deres eksistensgrundlag, i hvert fald her hvor det er begrænset hvor mange turister der kommer.
Noget af vejen til Grand Canyon er route 66 og der kommer jo et væld af turister året rundt, så de klarer sig.
I morgen går turen til Bluff i Utah, vi har endnu ikke besluttet om turen går via Mesa Verde Nationalpark eller direkte til Bluff.