Turen burde være gået direkte til Los Angeles, men vi kørte altså næsten lige forbi Solvang, og da byen stort set var lukket sidste gang vi var der, skulle vi da lige se, om der var mere liv denne gang.
Det var der! Jeg håber ikke amerikanernes indtryk af Danmark er = Solvang, for så tror de ikke at vi kan andet end lave dansk wienerbrød og betjene kunder iført “nationaldragter”. Det er en mærkelig by, lidt som Frilandsmuseet, dog noget senere. Vi gik en tur i byen, men følte ikke trang til at spise æbleskiver i juli måned…
Sidst vi var i Californien faldt Henrik i snak med en kvinde med danske slægtninge, mens jeg gik shop-amok i en undertøjsbutik, og Henrik havde lovet at sende tyrkisk peber til hende. Da vi fandt ud af, vi skulle tilbage, havde vi selvfølgelig tyrkisk peber med til hende, og snedigt nok arbejder hun i et out-let, der ligger liiiiige på vejen til LA. Derfor gik turen fra Solvang ikke direkte til LA, men via outlet for at aflevere tyrkisk peber. Nu vi var der, fik vi da også købt et par småting.
Derefter gik turen direkte til Los Angeles, vi nåede en tur i pølen på hotellet, og spiste i hotellets restaurant, de serverer en SUPER tunfisk.
I morgen går turen til Santa Monica Pier.
Hvor rørende, at huske at tage tyrkisk peber med til USA – det må da gøre stort indtryk på “damen” ;O).
Godt at I kan nå at blive afkølet i poolen hver dag -jeg tør næsten ikke gætte på, hvor varmt der er ??
knus Margit