Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail Image Thumbnail

I går var vi i teatret for at se Phantom of the Opera, først skulle vi dog finde noget at spise. Det er lidt af et kulturchok at komme fra skibet, hvor det meste var gratis og så lande i New York, hvor alting er megadyrt. 900 kr. for 4 hovedretter og drikkevarer, så var det vist betalt.smiley
Vi var i rigtig god tid, så vi besøgte lige et par souvenir-butikken, men igen modstod vi fristelsen til at købe “fine” gaver med hjem.

Politiet var også på plads, de holdt med spejl-dimser og trak tilfældige biler til sider, hvor de så kiggede under bilen med denne her spejldims. De fandt nu ikke noget – heldigvis. Der er politi overalt, i 2009 troede vi det var fordi Obama var på besøg, men det er det samme denne gang.

Phantom er den længst-kørende forestilling på Broadway, 23 år, men de kvinder, der viser folk på plads er en del ældre, og nej, ikke bare dobbelt så gamlesmiley Da vi skulle vises på plads var det sandelig ikke nok at vise den ene billet, jeg havde ellers bestilt ved siden af hinanden, næ nej, hun skulle da sandelig have dem allesammen, 105, 106, 107 og 108. Vi havde nok fundet ud af det, hvis hun bare havde fortalt én af os, hvor vi skulle sidde. Fin udsigt – første række på balkonen. Billetterne kostede den nette sum af 131 $ pr. stk. men de var værd en krone (dollar) hver. Fantastisk sceneshow/skift, fantastiske stemmer. De musicals jeg har set hjemme blegner lidt.

Vi gik som sild i en tønde, da vi skulle hjem, alle teatre på Broadway slutter nogenlunde samme tid, så der var lettere kaos, men hjem kom vi dag.

I dag var det så 9/11 Memorial Day = ingen mascara-dag. Meget forudseende af mig, for jeg blev altså lidt tudefjæs. Vi tog en taxa derned, der er ca. 4 miles x 1.6 km, så det gad vi ikke lige. Taxaer koster det samme som bussen/subwayen, i hvert fald når vi er 4 personer.
Vi viste vores pas, som jeg havde bestilt hjemmefra, det er gratis, men de skal vide, hvem der kommer ind. Da vi gik så vi dem, der ikke havde bestilt hjemmefra, og de stod i en MEGET lang kø.

Hver af bassinerne er nøjagtig samme størrelse som henholdsvis syd- og nordtårnet og der er navne på hver enkelt af dem, der døde den dag. Man kan på en interaktiv tavle trykke på navnene og se, hvem de var med billede, fødselsdag, hvor de er født, hvor de arbejde den dag etc. Meget meget mærkeligt.
Der er også et træ derinde, som af en eller anden årsag har overlevet som det eneste på området. Det kalder de “Survivor Tree”.
Jeg blev berørt, men så da også store voksne mænd med solbriller, og så meget skinnede solen heller ikke.

Vi gik også ind i den tilhørende “souvenir-butik”, hvor bl.a. en kvinde fortalte (på storskærm) hvordan hun endnu ikke havde ryddet hendes mands tøj væk, der måtte jeg lige skifte til solbriller igen.
I den oprindelige butik, den der var der, da det stadig kun var et stort hul, fandt Victor en trøje og Henrik købte et par magneter. Vi donerede også lidt, de har jo brugt de andre penge de fik sidst, ret fornuftigt;-)

Efter turen fik jeg den geniale idé at besøge Magnolia Bakery for at købe cupcakes, jeg troede egentlig det også var et konditori, så man kunne sidde der, men det var det ikke. Det var en LANG gåtur for et par cupcakes, men de var gode. Vi spiste dem i en park, og derefter fangede Henrik en taxa. Nu er vi på hotellet og slapper af, inden vi skal ud i en meget varm by.