Selve Pahrump er der ikke så meget at sige om, den var blot
udvalgt som et stop før Death Valley. Jeg havde været for optimistisk da jeg
planlagde turen, planen var oprindeligt at køre fra Las Vegas gennem Death
Valley til Ridgecrest, men blev enig med mig selv om at det var for meget
kørsel på en dag.

Det var et rigtig dejligt hotel, vi lå ved pølen et par
timer sammen med nogle amerikanske skrigende unger. Vi udnyttede samtidig tiden
til at få vasket noget af vores tøj. Jeg ved ikke hvorfor vi pakker så meget,
vi ved udmærket godt at vi ender med at gå rundt i shorts og t-shirt (Las
Vegas-uniform) med mindre situationen kræver pænt tøj.

Nedenstående skal ikke opfattes som brok fra en sur gammel
dame, men blot en stille undren.

På mange af de hoteller vi har valgt er der
morgenmadsbuffet, vi tager selvfølgelig det vi har lyst til, sætter os, spiser
det og drikker vores kaffe. Jeg har flere gange observeret at folk STJÆLER
morgenmad, nogen gør det åbenlyst, andre (ofte tyskere) pakker det ind i
servietter for så kan vi nemlig slet ikke se, hvad det er.

Det er ikke fordi de spiser morgenmaden på værelset, de
spiser i restauranten og tager så tonsvis (ok, måske lidt overdrevet) mad med
op. Hvis man er mere sulten er det ikke forbudt at spise sig mæt i
restauranten. Ofte kan vi faktisk godt se på folk at de kan lide at spise sig
mætte, fred være med det.

Men i min optik er det altså at stjæle at tage mad med fra
restauranten og bruge som frokost senere på dagen. Man beder jo heller ikke om
en doggy bag når man spiser i en buffetrestaurant, vel?

Kan jeg ikke være ligeglad? Jo, så længe kalorierne ikke
sætter sig hos mig, men så alligevel ikke. De mængder af mad, der forsvinder,
er der kun en der betaler, nemlig kunden og det er mig.

Nok om det, næste indslag handler om vores dejlige dag i
Death Valley