Efter sejlturen i Antelope Canyon kørte vi direkte hen til Horseshoe Bend men på parkeringspladsen var der advarsler om at der er ekstremt varmt, man skal medbringe vand og man ikke må have sandaler på. Jeg havde sandaler på og havde ikke lyst til at gå på varmt sand i sandaler. Derfor tog vi tilbage på hotellet for at jeg kunne skifte til noget mere egnet fodtøj.
Da vi først var komme tilbage havde Victor ikke lyst til at tage med, så Henrik og jeg tog afsted alene. Påbuddet om at bære hat ignorerede Henrik, men jeg har hele dagen været iført en smart rød bandana, det er ikke fordi jeg er blevet bandemedlem i Los Angeles, men simpelthen fordi jeg er blondine 
og er blevet forbrændt i hovedbunden.
Turen ud til kanten stiger og falder med 49 meter, siger mit gps-ur, selve turen er vel ca. 1 mile, tur/retur, altså ca. 1.6 km.
Jeg har tidligere læst og set billeder fra stedet, hvor der ikke er hegn så man står på kanten og kigger direkte ned. Jeg har ikke højdeskræk, jeg har stået på glasgulv i både CN Tower i Toronto og Willis Tower i Chicago, men jeg har højdeskræk på andres vegne, hvis de står for tæt på kanten.
Nu ved I, hvordan I kan drive mig til vanvid, bare sæt en kop eller et glas for tæt på kanten af et bord, for det gælder nemlig også ting.
Derfor blev jeg virkelig glad da jeg så at der er sat et hegn op. Selvfølgelig er der altid nogle idioter, der lige skal ud på klippen, så de kan få det helt perfekte billede. Jeg får ondt i maven af at se på det. Det blæste lidt og måske kommer der et vindstød, jeg forstår virkelig ikke hvorfor kampen om det perfekte billede betyder mere end deres egen sikkerhed!
Nå men udsigten var helt fantastisk. Ord kan ikke beskrive det, så jeg smider et par billeder på. Enig ikke?
 |
 |
 |
 |
Tilbage på parkeringspladsen besluttede vi lige at køre hen til dæmningen for at kigge på den, helt imponerende. Vi kunne ikke vende bilen lige midt på broen så vi kørte videre, lige pludselig ankom vi til endnu en nationalpark, 30 penge for at komme ind eller vores årskort. Der var udsigten også fantastisk og lige pludselig var vi i Utah. Da Victor var efterladt på hotellet besluttede vi at vende om, han havde også ringet og spurgt hvor vi blev af.
Vi kunne måske have brugt en ekstra dag her men så er der en god undskyldning for at komme tilbage!
Tilbage på hotellet tog Victor og jeg i fitnesscenter, det blev til lidt maskiner og lidt løbebånd
Aftensmaden blev indtaget hos Big John’s BBQ, hvor man sad udenfor, fik serveret på paptallerkener og med plasticbestik men det var rigtig god mad! Der var et cowboyband, der underholdt og der var store spande med jordnødder, skralden smed man bare på gulvet. Sjov oplevelse.
I dag går turen til Bryce Canyon
Jeg er meget imponeret over alle de naturoplevelser, I har. Det er altså også lidt mere spændende at læse om, end besøg i div. outlets.
Du skulle da aldrig have afsløret din lille fobi med glas etc., der kommer for tæt på kanten…..
Jeg må sige, at jeg undrede mig over din hovedbeklædning, først tænkte jeg, der er da ingen grund til at gå mig i bedene, men der er altså en fornuftig forklaring.
I aften får vi som bekendt overnattende gæst fra Tyrkens Land. Når vi ikke kan komme til Cesme, må Cesme komme til os.
Jeg skulle da også hilse mange gange fra René, men alt det er jo beskrevet på Sejerø-bloggen.
Jeg glæder mig allerede til at høre mere om jeres tur.
Klems
Ja ja ja, vi ved alle sammen godt at første regel i bander er ikke at snakke om dem