I morgen går turen endnu en gang til USA, denne gang er det dog kun Victor, Henrik og mig selv. At vi mangler en i selskabet ændrer sikkert ikke på antallet af blogindlæg, så ingen grund til bekymring.
Hvis der skulle have sneget sig en enkelt ny læser ind på bloggen, vil jeg skynde mig at fortælle at dette ikke er stedet, hvis du (I?) vil læse om historiske fakta, dem må man selv google.
Turen begynder i New York, hvor vi denne gang skal bo i Brooklyn. Efter et par nætter flyver vi til Los Angeles, besøger uden tvivl et outlet hvorefter turen går til San Diego. Vi har været der før men sidst så vi næsten kun Seaworld og byen har meget mere at byde på. Vi skal blandt andet besøge USS Midway som er et kæmpe hangarskib.
Derefter går turen til den meget berømte by Yuma (Der er faktisk en film med Clint Eastwood, hvor handlingen foregår der), mest for at bryde den lange tur til Camp Verde over.
Måske der ikke lige ringer en klokke når jeg skriver Camp Verde men de har blandt andet en fin zoologisk have jeg gerne vil se og på vej til Gallup i New Mexico ramler vi ind i en forstenet skov.
Turen går også til Bluff i Utah, hvor vi skal se Monument Valley og på vej mod Page/Lake Powell kører vi sandsynligvis igennem Antelope Canyon.
Første gang vi var i USA kom vi aldrig til hverken Bryce Canyon, Zion Nationalpark eller Death Vally, så dem skal vi også besøge. Det bliver også til at par nætter i Las Vegas, ved ikke helt om jeg vil følge min kollegas gode råd om at besøge Heartattack Grill..
Turen slutter hvor den begyndte, nemlig i LA, men denne gang skal vi bo i Anaheim, lige ved Disneyland. Man bliver aldrig for gammel til Disneyland!
Som altid er det hyggeligt, hvis I smider en kommentar, så jeg kan se der er andre, der læser med end de trofaste læsere 🙂
🙂
Og et stort velkommen til min følger nr. 5 Med lidt god vilje ser det ud til at Colorado City ligger på vejen til Death Valley, så tak for tippet, hører hvad chaufføren siger 🙂
Kan anbefale en bådtur på Lake Powell. Noget touristet, men ellers vender man jo bare om på parkeringspladsen ?. Zion er ligeledes anbefalelsesværdig.
Om der er tid, så slå et smut forbi colorado city i utah, byen med flerkoneri, et syn for guder… Med deres nærmest uniform agtige påklædning og ens frisure ?
Hvis du ellers har brug for tips til hiking og lign. i Utah, så sig til.
Rigtig god tur fra følger nr. 5?