Vi har været meget i tvivl om vi skulle krydse grænsen til Mexico, især da vores nye bedste venner i El Paso kraftigt frarådede os det. Selve turen hen til grænsen der virkede også en anelse skummel.
Nogales virker mindre turistet og vi besluttede derfor i morges at vi i hvert fald ville gå ned til grænsen og så overveje situationen.
Vi mødte en sikkerhedsvagt og han sagde at det var sikkert så vi gik til Mexico! Der stod en enlig mexikansk grænsebetjent, han ville ikke se pas eller noget som helst. Så var vi i Mexico! Ingen kontrol overhovedet.
På en eller anden mystisk vis kan befolkningen se på os at vi ikke er her fra byen, så vi blev straks overfaldet med spørgsmål om vi ville køre i taxa og flere tiggede. Vi gik lidt rundt, blev ikke rigtig fristet af noget som helst og gik tilbage igen.
Det var nu også ret nemt, vi stillede os pænt i kø, men en af grænsebetjentene bad os gå over i en anden og hurtigere kø. Her scannede vi vores pas, blev vinket frem en af gangen. Henrik var den første, han blev spurgt hvor mange dage vi havde været i Mexico og da Henrik svarede ½ time gik det hurtigt med at komme igennem. Vi blev bare vinket frem og passene kontrolleret. Det var noget mere besværligt at komme igennem immigrationen i Dallas.
Tilbage til bilen og så gik turen ellers mod Tucson. En køretur på blot en time.
I løbet af turen var der igen grænsekontrol, vinduet ned, af med solbrillerne og så sagde den rare grænsebetjent ellers bare “Have a good day, guys” og vinkede os videre. Vi er åbenbart ikke prototypen på banditter
Til gengæld er vi aliens, ja det kom også bag på os, men alle ikke-amerikanere bliver betragtet som aliens af US Border Control.
Desværre er Isa blevet småsløj og havde brug for noget medicin så vi stoppede i en Target. Da vi skulle betale skulle Henrik vise legitimation, han ser åbenbart meget ung ud, og da han viste kørekortet sagde ekspedienten at hun så sandelig ikke taler spansk. What, troede hun vi var mexikanere? Synes ikke vi ligner!
Hotellet blev fundet, her skal vi være i 4 nætter.