Efter en kvik rundtur i Iowa City satte vi i forgårs kursen mod Aurora som har den fordel at den ligger lige ved et outlet, vores sidste outlet i denne omgang.
Det var lidt vemodigt at passere statsgrænsen, nu er vi tilbage i Illinois, hvor vi begyndte og det betyder jo at turen er ved at være slut.
Det var en 3-timers køretur, og vi ankom til outlettet ca. ved 14-tiden og var der et par timer. Yderst begrænset høst, vi var trætte og gad ikke prøve noget, hvilket jo er en forudsætning for at købe tøj. Derfor tog vi hen til hotellet, hvor vi badede i pølen og slappede af, inden vi skulle finde finde noget mad.
Det var lidt af en projekt! Hotellet ligger i nærheden af en “Ihop”-restaurant, som udelukkende serverer pandekager og røræg, ikke lige det vi fandt mest interessant. Andre restauranter er ikke i gå-afstand. Vi kørte derfor lidt (meget!) rundt og fandt endelig en mexikansk. Der kommer snart et indlæg om servicepersonale – men vi blev mætte.
Dagen efter var det tilbage til outlettet, hvor vi var lidt mere indkøbsvillige og vi fandt da også et par småting
En times kørsel og nu er vi igen i Chicago.
Sidste outlet
Midtvesten & Colorado Posted on Wed, August 13, 2014 14:12:39- Comments(0) https://usablog.heikendorf.eu/?p=61
- Share