Lige siden jeg har set filmen “Broerne i Madison County” med Meryl Streep og Clint Eastwood har jeg haft lyst til at se broerne rigtigt. På kortet var det kun en lille ekstratur på 15 min den ene vej og 15 min den anden vej. Jeg havde fundet et par broer på nettet, taget billeder af adressen og så blev GPS’en ellers bedt om at finde vej. For sjov satte jeg også vores Nav Free, den gratis på telefonen til at finde vej. Den gratis kunne en tage mange km af turen så den valgte vi selvfølgelig. Den glemte bare at sige at turen foregik på grusvej in the middle of nowhere. Meget flot tur, men da vi kom hen til den vej, hvor broen skulle være, var vejen lukket! Det har man respekt for derude, så ikke noget med at prøve at snige sig igennem. Vi fandt (sammen med GPS’en, bevares!) en anden lige så spændende vej. Da vi landede på den rigtige vej igen, kiggede vi til højre, “vejen er lukket”, mens Isabella snedigt kiggede til venstre og så et fint skilt med en bro. Så besluttede vi at køre mod venstre. Vi kørte i laaang tid, og familien syntes (i datid!) vist at jeg var lettere sindssyg at køre hen for at se en ÅNDSSVAG bro. Ha, da vi fandt den, var der nemlig andre, der også var kørt langt for at se den. Faktisk kom der 3 andre biler mens vi var der. Det ene par bad os tage billeder og de spurgte så om vi var fra området. Nu skal vi da vist snart hjem.
Victor gad ikke gå ud af bilen for at se broen, men det gjorde de andre. Kan ikke helt forklare, hvorfor en overdækket bro er så fantastisk, men det er den altså! Basta.
Efter denne lille afstikker havde vi kun små 300 km til næste by. Vi ankom til hotellet ca. kl. 19.00 og da Victor har spurgt om Kentucky Fried Chicken og jeg vist nok havde lovet ham det, blev det besluttet at Henrik og Victor skulle tage hen og købe “aftensmad” og så ville vi spise det på hotellet. De har været her for længe, de kørte derover og der er under 500m! Nå vi overlevede maden og Henrik fik 10% rabat, da han viste sit kørekort. Ikke turistrabat, men “VETERAN-RABAT”. Jeg ved ikke hvorfor KFC gav ham rabat som veteran, de kan da se på kørekortet han ikke er her fra landet? Nå, men sjovt var det.
I dag går turen til Aurora, som udmærker sig ved at have turens absolut sidste outlet. I går kørte vi faktisk forbi et, det er vist ikke sket før, men vi var trætte…
Haps!!
Farlige og farlige stoffer i KFC, tja, det er i hvert fald livsfarligt at spise der for mange gange Vi har “Broerne i Madison County”, hvis du vil låne den
Når man betaler med kreditkort, skal man vise billedelegitimation.
Også hvis man skal købe spiritus 🙂
Men hvorfor overhovedet VISE sit kørekort?? Er der farlige stoffer i KFC??
Enig med Margit. Den må vist snart ses!!!
Fantastisk film, hvor kærligheden mellem Meryl Streep og Clint Eastwood LYSER ud af lærredet!!
Veteranrabat til Henrik, var det blot alder, eller troede “man” at han havde deltaget i fx Vietnamkrigen???, hahaha!!
I kan glæde jeg til lidt mere normal dansk “sommer” når I kommer hjem efter 25 sommerdage i træk – og vist 38 sommerdage i alt denne sommer – nu er temp. kommet ned under 25 gr…………. dejligt. Siger konen, der om lidt tager til Cesme og 35 gr. mindst 🙂
Jeg æ l s k e r også den film, og ville bestem også køre langt for at se en af broerne ;O
Godt at I holdt ud, og at Isabella har falkeblik.