Efter ca. 1½ times tid ved Mount Rushmore var turens næste punkt Crazy Horse Memorial. Et monument over en indianer ved navn Crazy Horse, der vandt over general Custer på et eller andet tidspunkt. Slå det selv op
Der var også 40 minutters kørsel og man kunne faktisk se “ham” ude fra vejen. Vi er vel turister så vi valgte selvfølgelig at køre ind og kigge nærmere. Det er IKKE et statsejet projekt, men udelukkende drevet og betalt af private penge, bl. a. vores 28$. Måske lidt dyrt, vi kom ikke meget nærmere hovedet end ude fra vejen, men vi så en interessant film om ham, der har bygget (hedder det bygget, han er jo hugget ud i klippen?) stedet.
Isabella synes det var lige lovlig dyrt, når det nu ikke er færdigt. Vi havde dog ikke tid til at vente på at det blev gjort færdig, hvis det overhovedet nogensinde bliver det. Der er lang vej, kun ansigtet er hugget færdigt, nu er de gået i gang med hans arm. De nægter at modtage penge af staten og vores 28$ rækker nok ikke langt.
HVIS det bliver færdigt, vil Mount Rushmore kun lige dække Crazy Horse’ ansigt. Det var interessant at se, men når sandheden skal frem kunne vi lige så godt have taget billeder ude fra vejen.
Mere stoneface!
Midtvesten & Colorado Posted on Fri, August 01, 2014 14:56:51- Comments(0) https://usablog.heikendorf.eu/?p=75
- Share