542 km fortalte vores GPS os venligt i morges. Ankomststedet var 543 km væk!
Med andre ord, lige ud, lige ud, lige ud i meget lang tid. Vi fik set en hel del prærie i dag indtil turarrangøren fik den fantastiske idé at dreje af ved Badlands Nationalpark.
Det var egentlig ikke en rigtig omvej, vejen ville bare gå igennem nationalparken og føre os tilbage på den motorvej, der skulle føre os til Rapid City.
Efter den oprindelige plan ville vi lande i Rapid City efter mindre end 5 timers kørsel, men efter en afstikker til Badlands holdt det ikke helt stik, men hold da ferie for en god omvej. Må jeg i den forbindelse have lov til at rose den selvbestaltede guide
Landskabet var HELT fantastisk. Efter at have kørt flere hundrede km med fladt landskab kom vi til et landskab jeg aldrig har set magen til. Vi har været i Grand Canyon, men det her var lige så imponerende om ikke mere.
I bedste Heikendorf-stil havde vi selvfølgelig ikke stoppet og spist frokost, så det ville vi gøre i parken, men der var kø, så det gad vi ikke. Frokosten bestod derfor af en muesli-bar til hver. Heldigvis havde vi medbragt masser af vand. Det gav os god appetit til aftenmaden, mere om det senere.
I stedet for frokost købte vi et par småting til os selv (rolig nu, familien bliver ikke udsat for souvenirs…endnu), lavet af Sioux-indianere.
Der skulle være ca. 40.000 bisonokser i parken, men de havde åbenbart valgt at holde ferie eller være et helt andet sted, vi så ikke skyggen af dem. Til gengæld var der en masse biler, der var stoppet et lidt mærkeligt sted, så det gjorde vi også og så rigtig mange bjerggeder. Der er en grund til at de hedder bjerggeder, først stod de måske 20 meter fra os, og lige pludselig var de på en klippe langt væk fra os, over en dyb dyb afgrund.
Nogle af stederne var der advarsler mod klapperslanger og en i familien var ikke helt tryg ved det, men vi så nu ikke nogen.
Hele vejen fra Sioux Falls var der billboards, altså kæmpe reklameskilte fra Wall Drug, jeg havde læst at det var en butik, der solgte alt mellem himmel og jord, og havde egentlig troet at valget stod mellem nationalparken og butikken, men da vi kørte ud af parken var den lige om hjørnet. Det var nu ikke en butik men nærmest en by, meget turistet, som solgte – ja alt mellem himmel og jord, men ikke noget vi lige havde behov for, så vi satte kursen mod Rapid City.
Velankommet skulle vi finde noget aftensmad, og det var ikke helt nemt. Vi bor lidt uden for byen og da vi ikke gad køre mere prøvede vi at finde et sted i gå-afstand. Det første sted var en “familie-restaurant”, det lærte vi så er en restaurant, der ikke serverer alkohol. Det eneste de serverede var klorin-vand og klorin-sodavand og det gider jeg ikke drikke. Deres mad var desuden XX med gravy eller cheese, altså smækfyldt med tung klam sovs eller ost, måske begge dele.
Til sidst tog vi bilen og kørte hen og spiste, nu sidder vi på værelset og slapper af.
I morgen skal vi på rundtil til Mount Rushmore, Crazy Horse og Devils Tower, tror jeg har nævnt det før, men GLÆDER mig.
Ros til guiden!! Drøn spændende med disse klippeformationer. René og jeg var også helt vilde med alt af den slags vi så i Kappadokia tidligere på året.
Kan du ikke løfte sløret for, hvilken slags ting I købte af indianerne, jeg tænker uvilkårligt drømmefangere??!!
Skægt koncept med alkoholfri drikke på en “familie”-restaurant, det har jeg aldrig hørt om før. Fuldt forståeligt at I ikke kastede jeg over XX-tingene MED snask…….
Fortsat god tur – det kan man godt skrive, når man kan læse, at turen i forvejen ER god 🙂