USABLOG

I dag har vi kun været på havet og har derfor haft god tid til at reflektere over vores medpassagerer. Det er en fordel at være danskere, de andre forstår os ikke, men vi kan tale uhæmmet om dem, og det gør vi;-)

Da jeg stod op i morges, ved 6-tiden, satte jeg mig ud på balkonen og nød solopgangen, lider vist en smule af jetlag, har i hvert fald svært ved at sove længe.Vejret er skiftet, det er ikke længere uvejr, men varmt – meget varmt. Da dervar kommet liv i resten af familien spiste vi morgenmad udendørs – fik talt lidt om vores medpassagerer – sjovt at man på

deres bordmanerer nogenlunde kan regnue ud, hvor de kommer fra – og gik derefter hen for at få plads ved poolen. Det er umuligt, vi har ikke været i Lalandia, men er sikre på at det er nogenlunde som at være der. Alt for mange larmende mennesker, der har reserveret solstole og ikke bruger dem 🙁

Vi blev nødt til at lægge på 14. dæk hvor der var plads til sole sig, men det blæste i halv pelikan eller noget i den stil. Vi turde ikke være der så længe, solen er stærk og når det blæser kan man ikke rigtigt mærke at den brænder.

Vi var også et smut i souvenir-biksen, Isabella mangler en solhat, men selvom jeg synes jeg prøvede at sælge dem alle til hende, lykkedes det desværre ikke. Måske finder vi en ja-hat i Florida?

Victor og Henrik fik hver en t-shirt og en cap, så de ser rigtig smarte ud, jeg fik ingenting, men jeg tager revanche i et outlet.

Efter den anstrengende formiddag (vi havde besluttet i hvilken restaurant vi skulle spise morgenmad, og vi havde handlet) var det blevet tid til frokost. Der står hånddesinfektionsdamer foran buffet-restauranten, så man lige får vasket hænder inden man træder ind. Mærkeligt job at have, men lige så sært at det er nødvendigt. Havde ikke lige tænkt over hvorfor, før Henrik sagde at de selvfølgelig ikke ville have folks snavsede hænder i restauranten. Nå nej…

Mens vi spiste lærte vi også at folk er hvad de spiser. Der er mange ekstremt store (ja ok, så siger vi fede, det lyder bare ikke så pænt) mennesker, og når man ser, hvad de putter på deres tallerkener og hvor mange gange de går til buffetten er det altså ikke så underligt at de ser sådan ud. Vi følte os meget sunde da vi spiste salat.

Hjemmefra havde vi prøvet at bestille en airboat combi alligator jungle tur, men det kunne ikke lade sig gøre. Der er to ture, den ene uden zoo, den koster 20 $ mindre og varer 3 timer, den “store” varer 6 timer, så det ville vi selvfølgelig helst.

Heldigvis kunne det lade sig gøre, da vi henvendte os personligt, så i morgen, når vi kommer til Florida skal vi ud og se på alligatorer. Vi holder hænderne indenbords.

Forhåbentlig kan vi også finde en Starbucks eller lign. så vi kan få sendt disse blogs afsted. Som ventet er nogle mere ivrige bloggere end andre….

Afgang fra New York

Så kom vi til vores krydstogt. Vi tog afsted fra hotellet i god tid,da vi havde hørt at check ind var meget grundig og kunne tage lang tid. Heldigvis gik det ret smertefrit.Det bliver åbenbart værdsat af personalet at man kan finde ud af at sige pænt tak, det virker ikke som om det er amerikanernes stærke side.

Meget pinligt har vi glemt vores “reunion-t-shirts”, der er flere familier, der går rundt med samme slags t-shirt, så man kan se,de hører sammen. Op til 40 stk. har vi set i en familie.

Da vi kom ombord fik vi ikke vores værelse før senere, men det var vi forberedt på. Vi havde badetøj i rygsækken, men det var kun Victor, der faldt for fristelsen til at bade.

½ time før afgang var der redningsøvelse, afhængig af, hvor man bor, skal man møde på et bestemt sted, hvis såfremt i fald, der skulle ske noget. Vi mødte op og blev krydset af, der var virkelig styr på det. Vores mødested var i en restaurant, langt væk fra redningsbådene. Ja, hvis der skulle ske noget, er vi ikke dem, der venter pænt på at blive krydset af,vi stiller os hen til redningsbådene og afventer…

Efter denne lille tur var det tid til afgang. Det var fest og farver og en masse musik, meget amerikansk. Men for pokker var sejlturen gennem Hudson River flot, vi har nok sådan cirka 100 billeder af Frihedsgudinden, som vi sejlede lige forbi.

Efter det var det lidt hviletid i kahytten. Lige inden vi skulle til at spise opdagede jeg at der var meget mørkt udenfor, og vi vidste godt der var varsel om “thunderstorms”. Jeg skal da lige love for at vi fik thunderstorms. Det var helt vildt fascinerende. Vi havde i lang tid sejlet på linje med et andet skib,men da lynene begyndte satte vores kaptajn foden på speederen, eller hvad det nu hedder. Vi kunne godt mærke vi var ude at sejle, selvom det er et kæmpeskib.

Henrik fik udtalt de uforglemmelig ord “Nu er vi lige straks ved kanten”, hvorefter jeg jo måtte fortælle Henrik at jorden er rund;-) Den bemærkning syntes Isabella var sjov..andre var knap så begejstrede.

Efter middagen, som vi indtog i en betalingsrestaurant, nåede vi lige at se slutningen af en forestilling, hvor der var en ret underholdende stand-upper. Han holder vi øje med.

I morgen har vi hele dagen på havet, vi har fået dagens program men af en eller anden årsag virker det ikke som om Isabella er helt vildt interesseret i at lære at danse Michael Jackson “Thriller” og optræde med det på sidste dag. Trist 🙁

Hm, vi finder nok på noget andet.