Amerikanere har sørme humor, på deres nummerplader står der “California – the sunny state”, øh nå, hvorfor går vi så alle og småfryser her i San Francisco i juli måned? Her er koldt, ca. 20 grader, så det er lange bukser og trøjer – æv.
Det er ok for mig, for en af de ting, jeg lærte i Toronto er, at selvom det er overskyet om morgenen kan solen godt skinne senere på dagen og derfor skal man bruge solcreme, når man går rundt i soltoppe. Hvis ikke, får man en lettere rød kulør
Vi har fået nyt værelse, denne gang med to senge – noget bedre end 1 stor seng.
Vi har allerede været ude at køre med Cable Cars 4 gange og som de erfarne turister vi er, stod vi naturligvis ikke i en alenlang kø nede ved begyndelsen af linjen, men gik et stoppested frem og hoppede på der. Det er STADIG sjovt at køre med Cable Car.
Destinationen var Fishermans Wharf, vi skulle ned og hilse på søløverne – men rygtet må være nået i forvejen, for der var ikke særlig mange tilbage. I september var samtlige pladser optaget, og de ligger tæt, i år var der kun 2 – 3 af de der flydende tingester, de ligger på, der var optaget.
Jeg har hørt at de skulle forsvinde, og de har åbenbart været færre end der er nu. Det står i USA TODAY http://www.usatoday.com/travel/destinations/2010-03-03-san-francisco-sea-lions_N.htm
Efter at have kigget lidt rundt tog vi hjem for at tage i Macys og købe en trøje eller noget overtøj til Isabella, men vores shoppegen er forsvundet igen, så vi fandt ikke noget. Brugte eftermiddagen til at slappe af på værelset, og tog til Fishermans Wharf igen om aftenen for at spise. Det blev til en omgang clam chowder i et brød, det er suppe, hvor selve skålen er surdejsbrød. Det smagte dejligt.
I morgen skal vi derned igen, vi skal have købt skilte fra Alcatraz, vi har to derhjemme, men mangler et par af “regulation rules”. Ikke fordi, der er nogen, der retter sig efter dem, men man har da lov at håbe…
Vi skal også en tur hen og se “the painted ladies” – det er de huse man altid ser på film.
