Det lykkedes os at komme ind i Canada uden problemer – vi havde udfyldt en “vi kunne godt tænke os at besøge jeres land-formular” og den blev stemplet og godkendt efter at vi var blevet udspurgt af en immigrationsmedarbejder UDEN humor, i hvert fald sagde vi “ingen” da han spurgte om vi kendte nogen i Canada. Vi kender da Celine Dion (ja, altså jeg har da været til hendes koncert i parken way back) og vi har CD’er med Shania Twain og set film med Leslie Nielsen, men vi svarede altså bare “nej”. Efter 10 meter (igen!) skulle vi vise sedlen til en ny medarbejder for at vi kunne hente vores bagage, og derefter aflevere sedlen inden vi forlod lufthavnen.
Vi tog en taxa til hotellet, og gik efter lidt afslapning hen til CN Tower. Er denne by dog hot eller hvad? Luftfugtigheden er tårnhøj, og tøjet klæber til kroppen – ikke nødvendigvis noget kønt syn.
Vi nåede tårnet i god tid, så vi havde tid til at kigge inden vi skulle spise aftensmad. Der er glas i gulvet, så man kan kigge ned, mens man kører op (og ned, selvfølgelig!) Det meget berømte glasgulv i selvet tårnet er altså ikke så fantastisk igen, synes jeg, jeg troede det fyldte mere, men det er kun ca. 10 m. Jeg turde godt stå på det, det er jo ikke vinduesglas men panserglas, men det var der mange, der ikke turde.
Restauranten var dejlig, med en MEGET effektiv air-condition, måske fordi vi var lidt trætte på det tidspunkt. Maden var dejlig, og vi nåede hele vejen rundt. Restauranten drejer jo, mens man spiser. Fantastisk mad og fantastisk udsigt.
Derefter tog vi en taxa til hotellet og på det tidspunkt var den 21.15 lokal tid, men altså ca. 3 om natten DK-tid, så vi havde været oppe i lang tid.
I dag lørdag skal vi til Niagara Falls, vi bliver hentet af en bus kl. 8. 15.
Mere om det senere.
Sååååh, principielt kunne I have sparet pengene og været taget til Berlin og spist i TV-tårnet……. tihi og fnis :-)))))