USABLOG

Kl. er 6.30 og vi skal af sted til Disneyland om en halv time. De åbner kl. 8.00 og det er bare med at være der fra starten, der er så meget at se.

I går var vi TURISTER, vi begyndte dagen på Hollywood Boulevard for at se stjernerne IGEN, godt nok kun dem på fortovet og med en enkelt afstikker hen til teatret, hvor stjernerne har sat deres fod- og håndaftryk i cementen.

Man har ikke været i LA uden at have cruiset på Rodeo Drive, så det måtte vi naturligvis også prøve, men blev klogeligt i bilen sammen med vores kreditkort. Derefter fandt vi en tilfældig adresse oppe i Beverly Hills, bare lige for at se, hvordan “man” bor. Der må have boet nogle berømtheder, vi så nemlig også nogle af de mange “Star Home-turbusser” på vejen. Hvem, der bor hvor, ingen anelse, men sjovt at se de kæmpekasser, de kalder huse.

Vi ville også gerne ser Hollywood-skiltet tættere på, og det bedste sted skulle være ved Griffith Observatory, så der tog vi op (sammen med en hel del andre!) Vi fik taget de obligatoriske billeder, besøgte observatoriet og ville så have været helt oppe ved skiltet, men vejen var desværre lukket. ÆV.

Der er advarsler i hele området mod åben ild, alt er knastørt, så det er sikkert på grund af brandfaren.

Hvad skal man dog så lave i LA? Hm, jo, vi manglede liiiige et par småting, så vi besluttede (nej, det var en del af dagsplanen) at tage til outlettet. Vores rare GPS-dame sagde at turen ville tage ca. 45 minutter, men hun havde altså ikke taget højde for den trafikkø vi ramlede ind i.

Det tog 10 minutter at køre 1 km! Der var advarlser om brush fire, og det viste sig at være en skovbrand helt nede ved kørebanen mange kilometer længere fremme. Der var et massivt opbud af brandfolk, og den var næsten slukket, da vi kørte forbi. Så fik vi da den oplevelse med, der var heldigvis ikke sket noget med nogen, det var “kun” skråningen, der var ramt.

Vi fik købt et par småting (dagens underdrivelse) og hjemturen tog ingen tid.

Vi spiste på hotellet efter Victor og Henrik havde været en tur i pølen, og gik tidligt i seng.

I dag er DISNEYDAG

Henrik og jeg havde egentlig planer om at træne i hotellets fitnesscenter, men vi vågnede allesammen ved 4.30-tiden – fik gang i air-conditionen og faldt i søvn igen. Vi vågnede derfor først ved 9-tiden og så var det for sent. (Superduper forbudt at dyrke fitness efter kl. 9.00 i Californien, er det ikke??;-)

Vi hoppede i pølen i stedet, nogle af os trængte til at bruge lidt krudt, og efter et par timer, besluttede vi at køre til Santa Monica.

Vores GPS (som er noget mere samarbejdsvillig end Grusomme Garmin sidste år) fortalte os at turen ville tage ca. 20 minutter. Hm, det tog ca. 1½ time, der er SÅ meget trafik, men endelig kom vi da til stranden, hvor Baywatch er optaget. Præcis samtidig besluttede solen sig for at gemme sig bag en sky!

Vi spiste frokost på Bubba Gump Shrimp – de serverer de mest fantastiske rejer EVER! Sjovt nok havde vi lige set Forest Gump på TV, og hvis man ønsker kontakt med en tjener skal man vende et skilt på bordet “Stop Forest – Stop”, hvis man ikke har brug for noget vender man skiltet til “Run Forest – Run”.

Derefter gik vi en tur på molen, men da solen var forsvundet var det meget koldt. Vi manglede et par småting, så GPS’en blev sat til det nærmeste Wal-Mart, ca 15 km. væk. Er det mon politisk ukorrekt at sige at der var sort af mennesker? Vi fik købt hvad vi manglede og så gik turen hjem gennem et kvarter, der sikkert aldrig har set turister. ALT var skrevet med kinesiske eller japanske tegn.

Tilbage til hotellet skyndte vi os ned i poolen, og kl. 19.45 viste hotellet en film “Old dogs” med Robbie Williams og John Travolta, så den så vi, mens Victor hyggede i poolen. Inden, der er nogen, der kunne finde på at anklage os for at være forfærdelige forældre; filmen blev vist ved poolen, så vi holdt øje med Victor samtidig! Super film, kan varmt anbefales.

Turen burde være gået direkte til Los Angeles, men vi kørte altså næsten lige forbi Solvang, og da byen stort set var lukket sidste gang vi var der, skulle vi da lige se, om der var mere liv denne gang.

Det var der! Jeg håber ikke amerikanernes indtryk af Danmark er = Solvang, for så tror de ikke at vi kan andet end lave dansk wienerbrød og betjene kunder iført “nationaldragter”. Det er en mærkelig by, lidt som Frilandsmuseet, dog noget senere. Vi gik en tur i byen, men følte ikke trang til at spise æbleskiver i juli måned…

Sidst vi var i Californien faldt Henrik i snak med en kvinde med danske slægtninge, mens jeg gik shop-amok i en undertøjsbutik, og Henrik havde lovet at sende tyrkisk peber til hende. Da vi fandt ud af, vi skulle tilbage, havde vi selvfølgelig tyrkisk peber med til hende, og snedigt nok arbejder hun i et out-let, der ligger liiiiige på vejen til LA. Derfor gik turen fra Solvang ikke direkte til LA, men via outlet for at aflevere tyrkisk peber. Nu vi var der, fik vi da også købt et par småting.

Derefter gik turen direkte til Los Angeles, vi nåede en tur i pølen på hotellet, og spiste i hotellets restaurant, de serverer en SUPER tunfisk.

I morgen går turen til Santa Monica Pier.

Henrik og jeg hentede bilen over for “vores” gamle hotel i San Francisco, King George. Det er for øvrigt ikke en bil, det er en MONSTERTRUCK, men Henrik har lovet at skrive om alle bilens fortræffeligheder.

Vi kørte ud af San Francisco og fandt highway 1’s begyndelse og fulgte den et stykke tid. Her er utroligt frodigt og der ligger frugtboder langs vejen. Vi stoppede og købte frugt et sted, og gav næsten ingen penge i forhold til Fisherman’s Wharf. Vi er kommet på landet. Selv kaffen i 7-11 er billigere end downtown.

Vi gjorde en lille afstikker til et outlet Gilroy, den eneste, der ikke fik noget, var mig, åndssvagt outlet!

Derefter gik turen tilbage til highway 1, landskabet er helt fantastisk og jeg havde jo læst at der lever sø-elefanter langs kysten, før Hearst Castle. Dem gik vi glip af sidst, men denne gang holdt vi udkig! Vi stoppede selvfølgelig, det et helt utroligt at komme så tæt (ikke for tæt) på sådanne store vilde dyr.

Vi fik taget et par billeder eller to

At se dem var for mig dagens højdepunkt, og derefter kørte vi direkte til hotellet i San Luis Obispo. Vi spiste middag på den lokale kro – “hallo folks” og vi fik serveret monsterportioner. Vi fik suppe til forret og nogle ordentlige klodser af noget, der lignede en tung tung sandkage, men tjeneren fortalte at det var corn bread, altså majsbrød. Det smagte godt, men mindede altså om sandkage.

Vores hotel er helt fint, dejligt stort værelse og nu skal vi ned og spise morgenmad. I dag går turen til Los Angeles.

I dag forlader vi San Francisco for at overnatte i San Luis Obispo på vejen til Los Angeles. Det er en køretur på ca. 4 timer, men når vi skal stoppe (og det skal vi!) hele tiden for at tage billeder, kommer turen nok til at tage lidt længere.

Henrik (som tidligere har udtalt at vi IKKE skal shoppe), Isabella og jeg er “kommet til” at pakke for lidt tøj, og snedigt nok ligger der et lillebitte outlet Gilroy med sølle 145 designerbutikker, så det koster en lille omvej.

I går gik vi ud for at finde en restaurant, men det var ikke helt nemt, så vi endte, efter Victors anbefaling “hvis der er mange mennesker, er det nok fordi det er godt”, på hotellets italienske restaurant, Little Joe. Vi fik alle noget SUPER pasta, så det var et godt valg.

Jeg har ingen anelse om, hvorfor resten af familien ikke blogger, måske har de blog-blokering, som Annelise skriver, eller også oplever de bare ikke noget?

Måske man skulle true med “ingen blog – ingen tur til Universal”??

Henrik og jeg begyndte dagen i hotellets fitness-center (to løbebånd, hvoraf det ene var i stykker, en crosstrainer og en motionscykel!), men det blev da til ½ times svederi.

Efter et velfortjent bad tog vi den lokale bus ud til Presidio, hvor Golden Gate ligger. Den bro skulle vi selvfølgelig gå over, sidst kørte vi kun over. Jeg var udstyret med GPS og kan derfor fortælle at den er nøjagtig 2.51 km. lang.

Det er en tresporet vej, så man går lige ved siden af bilerne (bag et hegn, altså) og der er en larm af den anden verden. Men meget flot bro og dejlig gåtur.

Der er (alt for) mange cyklister, og de tror åbenbart de har lejet/købt broen, bare fordi de har lejet en cykel. De fløjter og ringer aggressivt med ringklokker, for at man skal flytte sig.

Så hvor er Klaus Bondam når man har brug for ham? Han har haft travlt med at give cyklister tilladelse til at cykle ved Søerne til stor gene for gående og motionister, hvor han måske havde gjort bedre gavn i San Francisco ved at dele broen op for cyklister og gående.

Da vi nåede over på den anden side mente vi helt bestemt vi havde gjort os fortjent til en sodavand eller is, men der var ikke andet end offentlige toiletter, æv. Tilbage igen var der et minimalt udsalg af vand og kaffe og selvfølgelig den obligatoriske souvenirbutik – dog var der ikke noget der lige fristede.

Vi tog bussen til…ja, vi stod af et eller andet sted, fordi Henrik synes der så spændende ud, så vi vadede og vadede og det Henrik troede var et marked var såmænd bare festivaltelte, der var ved at blive pakket sammen. Vi gik videre og endte meget tæt på Pier 39, og fandt en lille restaurant, der så ud af ingenting, men de serverede den bedste sværdfisk jeg nogensinde har fået (og jeg har smagt mange)

Efter en noget sen frokost ville vi tage en anden Cable Car-hjem, vi stod i kø i lang tid, men med fin udsigt over Golden Gate og Alcatraz. Der var også en fyr med en guitar, han “sang” og tiggede penge, hver gang en af vognene skulle til at køre. Da vi kom nærmere så vi han brugte ørepropper – dem kunne vi godt have brugt

Picasa er opdateret med et par billeder fra Golden Gate.

Måske nogle af vores bloglæsere har adgang til de højere magter? I hvert fald er solen begyndt at skinne efter jeg skrev i går at vi gik og småfrøs. Tak for det!

Vi tog den nærmeste skinnebus i dag, ikke en cable car, fordi jeg havde tvunget familien til at se “Painted Ladies” – victorianske huse, som man kan se i enhver film fra San Francisco.

(Jeg har vist set Grease for mange gange, kom til at kalde husene for Pink Ladies i første omgang!)

Efter at have taget de obligatoriske billeder blev vi enige om at tage hen til Filbert Street, en gade med en 31 % stigning, så der kan Tour de France-drengene godt pakke sammen. Tour Malet er jo ingenting i forhold til.

Vi tog turen OP af Lombard Street, op til hårnalesvingene, og den er altså og temmelig stejl.

Se evt. billeder her: http://picasaweb.google.dk/susanneheikendorf/SFO#

Derefter tog vi en anden Cable Car-rute ned til Fisherman’s Wharf, den tur er STEJL! Vi fik købt skiltene fra Alcatraz, spist frokost i Rainforest Cafe, vi ville også have købt noget frugt, men 4 æbler kostede 55 kr. men det synes vi altså var lige i overkanten. I stedet tog vi hen og købte yoghurt is, det er sikkert også meget sundere

San Francisco er “berømt” for deres mange hjemløse og der er også mange i gaderne. En af dem tjener en skilling ved at gemme sig bag nogle løse grene, så det ligner en busk, og idet folk går forbi, springer han op. Ham så vi også sidste gang, men da var et andet sted i byen.

Der var også en, der havde et skilt, hvor der stod “Why lie, I need a beer?”, det er jo ikke til at stå for, ærlighed bør belønnes, så han fik en skilling af Henrik.

Lige nu slapper vi af på værelset, inden vi skal finde et sted og spise aftensmad.

Amerikanere har sørme humor, på deres nummerplader står der “California – the sunny state”, øh nå, hvorfor går vi så alle og småfryser her i San Francisco i juli måned? Her er koldt, ca. 20 grader, så det er lange bukser og trøjer – æv.

Det er ok for mig, for en af de ting, jeg lærte i Toronto er, at selvom det er overskyet om morgenen kan solen godt skinne senere på dagen og derfor skal man bruge solcreme, når man går rundt i soltoppe. Hvis ikke, får man en lettere rød kulør

Vi har fået nyt værelse, denne gang med to senge – noget bedre end 1 stor seng.

Vi har allerede været ude at køre med Cable Cars 4 gange og som de erfarne turister vi er, stod vi naturligvis ikke i en alenlang kø nede ved begyndelsen af linjen, men gik et stoppested frem og hoppede på der. Det er STADIG sjovt at køre med Cable Car.

Destinationen var Fishermans Wharf, vi skulle ned og hilse på søløverne – men rygtet må være nået i forvejen, for der var ikke særlig mange tilbage. I september var samtlige pladser optaget, og de ligger tæt, i år var der kun 2 – 3 af de der flydende tingester, de ligger på, der var optaget.

Jeg har hørt at de skulle forsvinde, og de har åbenbart været færre end der er nu. Det står i USA TODAY http://www.usatoday.com/travel/destinations/2010-03-03-san-francisco-sea-lions_N.htm

Efter at have kigget lidt rundt tog vi hjem for at tage i Macys og købe en trøje eller noget overtøj til Isabella, men vores shoppegen er forsvundet igen, så vi fandt ikke noget. Brugte eftermiddagen til at slappe af på værelset, og tog til Fishermans Wharf igen om aftenen for at spise. Det blev til en omgang clam chowder i et brød, det er suppe, hvor selve skålen er surdejsbrød. Det smagte dejligt.

I morgen skal vi derned igen, vi skal have købt skilte fra Alcatraz, vi har to derhjemme, men mangler et par af “regulation rules”. Ikke fordi, der er nogen, der retter sig efter dem, men man har da lov at håbe…

Vi skal også en tur hen og se “the painted ladies” – det er de huse man altid ser på film.