USABLOG

Så har vi forladt New York!
Vi tog en taxa til Newark, hvor vi skulle hente vores bil. Tak til FDM Travel for ikke at skrive hvilket udlejningsselskab men blot nr. på bygningen i Newark. Sarkasmen driver, hvis nogen skulle være i tvivl. Newark er en MEGET stor lufthavn. Bygning 14 ligger f.eks. ved siden af bygning 28, som ligger ….

Åh, taxachaufføren var inde og spørge om vej, ikke den helt rigtige, men fik den geniale ide at ringe og vupti, Hertz, her kommer vi. Han fik gode drikkepenge…han havde nemlig været så smart, troede han, at aftale fast pris med os.

Nå, men vi fik en bil, sagde nej til alle deres fantastiske tilbud om større biler for næsten ingen penge og hvad de nu ellers plejer at finde på. Bilen er en Mazda et eller andet med nummerplade fra Oregon, mere info følger. Den er blå…
Der var en del trafik ud af Newark og New Jersey, men blot ½ times kørsel nordpå skiftede landskabet til bjerge og grønt over alt. Sikke en forskel.

Vores mål var et kæmpeoutlet med 220 butikker, det ligger i Woodbury, jeg tror ikke rigtigt byen har andet at byde på end outlettet. Der var en millionmilliard (i runde tal) mennesker, da vi kom, de drøner rundt med kufferter på hjul og shopper!
Vi gik direkte hen og fik noget at spise, hvorefter turen gik til Calvin Klein – dum butik, jeg fandt ikke noget. Henrik rev ned af hylderne, Isabella prøvede et par kjoler men var i tvivl (det er hun i skrivende stund ikke længere, vi skal derhen igen!), men Gap, Banana Republic, Tommy Hilfiger og en del andre butikker var meget bedre. Mit shoppegen skal altså lige kickstartes, til daglig er det forsvundet. Jo det er!!
Centret lukkede kl. 21.00, men allerede kl. 20.40 gad vi ikke mere, der havde vi også været rundt siden kl. 13.
Dagens middag var fra mumle mumle Taco mumle mumle Bell, stakkels skolebørn siger jeg bare, det er jo ikke mad, men det var bedre end ingenting.
Vi havde for øvrigt et pitstop til Target, en slags supermarked med tøj, elektronik, snacks, øl, vand og den slags, for at købe vand og den slags. Henrik købte også et par øl, og da vi kom til kassen voksede Henrik lige lidt da han blev spurgt om ID. Ja, ja, man skal jo også være over 21 år for at købe alkohol her. Kasseassistenten skrev nr. på hans kørekort, aner ikke, hvad de skal bruge det til.
I dag står vi ovre ved outlettet kl. 10, hvor de åbner, tager målrettet de relevante butikker, og kører derefter til Cape Cod. Vi skal nå at have bestilt hvalsafari til i overmorgen.

EDIT: Redigeret af Isabella…

Hej allesammen.Ja det er mig i høre fra igen,i dag har vi været ude og shoppe, jeg har købt tommy helfiger, rigtig pæntjeg var også inde i ralph lauren, jeg gad virklig ikke det der var en skjorte helt almedwlig ternet skjorte for 300,kr OMG okay men i høre snart fra mig men jeg ved ikke med min søster:D.

Ja, vi hører stemmer, men heldigvis ikke i vores hoveder, men når vi står og venter på at lyssignalet skifter til grønt. På Union Square er der i hvert fald lyssignaler, der siger “Wait wait” (når lyset er rødt, altså!) og når det bliver grønt siger den hvilket kryds man står i.

I går aftes indtog vi vores aftensmad i en burgerbiks, ikke en af kæderne men en rigtig en, hvor de bruger rigtigt kød. Det var ikke et helt dårligt valg, de havde en Wall of Fame, hvor flere berømtheder havde skrevet om stedet. Vi kunne ikke helt genkende eller tyde alles autografer, men vi tror vi synes vi så 50C.

Bagefter dalrede vi lidt rundt, her er så varmt og fugtigt at det næsten ikke er til at holde ud, har set vejrudsigten back home, så vi klager ikke. Lige på TV advares der om det varme vejr og temperaturer op til 100 grader, Fahrenheit, er det selvfølgelig, men det er 37.78 C.

Vi landede på Union Square, hvor der var undervisning i dans, noget tango eller sådan noget. Victor spurgte om det ikke var noget for os, men vi mente helt bestemt at det kun var for folk med amerikansk statsborgerskab
Vi gik forholdsvis tidligt hjem, det begyndte at regne lidt – åh hvor dejligt.
Nu er kl. 8, vi skal snart hente vores bil i Newark, og derefter til Woodbury for at shoppe. Det bliver vi næsten nødt til, der er aircondition i alle butikkerne.

Igår var vi i teatret og se Phantom off the opera. Jeg må indrømme at jeg ikke kender historien 100%. Alligevel synes jeg at det var spændende og meget flot forestilling.

Idag har vi været på Ground Zero og kigget på deres 9/11 Memorial. Et meget bedrøveligt og kedeligt syn, men samtidig flot. Amerikanerne har virkelig gjort meget for at mindes de døde. Billeder kommer på et senere tidspunkt.

I går var vi i teatret for at se Phantom of the Opera, først skulle vi dog finde noget at spise. Det er lidt af et kulturchok at komme fra skibet, hvor det meste var gratis og så lande i New York, hvor alting er megadyrt. 900 kr. for 4 hovedretter og drikkevarer, så var det vist betalt.
Vi var i rigtig god tid, så vi besøgte lige et par souvenir-butikken, men igen modstod vi fristelsen til at købe “fine” gaver med hjem.

Politiet var også på plads, de holdt med spejl-dimser og trak tilfældige biler til sider, hvor de så kiggede under bilen med denne her spejldims. De fandt nu ikke noget – heldigvis. Der er politi overalt, i 2009 troede vi det var fordi Obama var på besøg, men det er det samme denne gang.

Phantom er den længst-kørende forestilling på Broadway, 23 år, men de kvinder, der viser folk på plads er en del ældre, og nej, ikke bare dobbelt så gamle Da vi skulle vises på plads var det sandelig ikke nok at vise den ene billet, jeg havde ellers bestilt ved siden af hinanden, næ nej, hun skulle da sandelig have dem allesammen, 105, 106, 107 og 108. Vi havde nok fundet ud af det, hvis hun bare havde fortalt én af os, hvor vi skulle sidde. Fin udsigt – første række på balkonen. Billetterne kostede den nette sum af 131 $ pr. stk. men de var værd en krone (dollar) hver. Fantastisk sceneshow/skift, fantastiske stemmer. De musicals jeg har set hjemme blegner lidt.

Vi gik som sild i en tønde, da vi skulle hjem, alle teatre på Broadway slutter nogenlunde samme tid, så der var lettere kaos, men hjem kom vi dag.

I dag var det så 9/11 Memorial Day = ingen mascara-dag. Meget forudseende af mig, for jeg blev altså lidt tudefjæs. Vi tog en taxa derned, der er ca. 4 miles x 1.6 km, så det gad vi ikke lige. Taxaer koster det samme som bussen/subwayen, i hvert fald når vi er 4 personer.
Vi viste vores pas, som jeg havde bestilt hjemmefra, det er gratis, men de skal vide, hvem der kommer ind. Da vi gik så vi dem, der ikke havde bestilt hjemmefra, og de stod i en MEGET lang kø.

Hver af bassinerne er nøjagtig samme størrelse som henholdsvis syd- og nordtårnet og der er navne på hver enkelt af dem, der døde den dag. Man kan på en interaktiv tavle trykke på navnene og se, hvem de var med billede, fødselsdag, hvor de er født, hvor de arbejde den dag etc. Meget meget mærkeligt.
Der er også et træ derinde, som af en eller anden årsag har overlevet som det eneste på området. Det kalder de “Survivor Tree”.
Jeg blev berørt, men så da også store voksne mænd med solbriller, og så meget skinnede solen heller ikke.

Vi gik også ind i den tilhørende “souvenir-butik”, hvor bl.a. en kvinde fortalte (på storskærm) hvordan hun endnu ikke havde ryddet hendes mands tøj væk, der måtte jeg lige skifte til solbriller igen.
I den oprindelige butik, den der var der, da det stadig kun var et stort hul, fandt Victor en trøje og Henrik købte et par magneter. Vi donerede også lidt, de har jo brugt de andre penge de fik sidst, ret fornuftigt;-)

Efter turen fik jeg den geniale idé at besøge Magnolia Bakery for at købe cupcakes, jeg troede egentlig det også var et konditori, så man kunne sidde der, men det var det ikke. Det var en LANG gåtur for et par cupcakes, men de var gode. Vi spiste dem i en park, og derefter fangede Henrik en taxa. Nu er vi på hotellet og slapper af, inden vi skal ud i en meget varm by.

Som mor nok har skrevet har jeg en ration af 10 spørgsmål om dagen grundet at jeg stiller for mange (hvilket ikke er muligt). Mange af mine spørgsmål bliver ikke besvaret , så nu deler jeg dem med cyberspace:

* Hvorfor hedder det en bro på et skib?

* Hvorfor hedder det et koøje?

* Hvorfor er der en lille forhøjning på tasterne F og J?

* Når det hedder autopilot på et fly, hedder det så autokaptajn på et skib?

* Hvorfor kommer der skumsprøjt? (Ikke at skibet bryder vandet osv., men hvorfor kommer der skumsprøjt?)

* (På den mest uracistiske måde) Hvad gjorde japanerne før der kom digitalkamera?

* Når teatret på skibet var fyldt med tilskuere og scenen fyldt med optrædende, hvad sker der så med boven? Løfter den sig når stævnen er fyldt med mennesker?

* Hvor er resten af mine spørgsmål i min hjerne? Jeg kan ikke huske dem!

Mor siger siger at jeg skal skrive hvad jeg har oplevet. I går var vi i teatret for at se Phantom of the Opera og i dag var vi henne ved Ground Zero. Jeg er sikker på at mor vil gå mere i detaljer, så det gør jeg ikke.

Vi vågnede tidligt i morges, havde sat uret til kl. 6, men vågnede lidt før, da vi ikke ville gå glip af indsejlingen til New York.

Nu er vi vist rigeligt dækket ind med billeder af Frihedsgudinden fra vandsiden

Det gik smertefrit at komme fra borde selvom der var så mange mennesker, der skulle af samme tid. Vi havde besluttet at tage vores egen bagage så vi slap for at sidde at vente. Jeg slap igennem immigrationen uden problemer, denne gang var det Henrik der måtte afgive fingeraftryk og få taget billeder et par gange.

Vi tog en taxa til hotellet, smed vores bagage og gik ellers på eventyr. Vi nåede både Times Sqaure, Disney-shoppen og M&M’s – vi faldt stadig ikke for fristelsen til at købe merchandise med M&M’s motiv…

Derefter gik vi ned til Central Park, dalrede lidt rundt og hen og checke ind på hotellet. Vi bor på 18. sal med udsigt til Empire State Building.

Aftenens højdepunkt er “Phantom of the Opera”, i hvert fald glæder Isabella og jeg os helt vildt.

New York er stadig ufattelig varm. Vi sejler rundt, eller det føles sådan, vi skal lige vænne os til at være på landjorden igen.

I morgen går turen til Ground Zero.

Total iorden tur og fede oplevelser indtil videre, regner med der kommer flere.

Flyturen gik meget nemt og smerteligt. SAS er, som den tidligere direktør Jan Carlsson sagde, “Vi er og bliver verdens bedste”. Det er de stadigvæk 😉

New York er som det var sidst, stor, varm, og larmende. jeg glædede mig til at komme ombord på skibet, Norwegian Gem, jeg har aldrig været på krydstogt før. Jeg havde i hovedet at gæsterne ombord, var gamle amerikanere men det var ikke rigtigt. Det er en meget blandet forsamling af alle aldre. Total iorden tur, det kan jeg varmt anbefale.

Maden og servicen er tiptop, vi havde dog en enkelt smutter, hvor der var en tjener der ikke behandlede Susanne ordentligt. Vi klagede i receptionen og talte med en supervicor. Jeg tror han fik en over nakken.

På Bahamas fik jeg en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Hjemmefra havde vi bestilt en tur til en lille ø, uden for Nassau, der hed Blue Lagune. Det var en tur med delfiner i vandet. Helt vildt!!!!!!! Det tog røven fuldstændig røven på mig. Jeg var helt færdig.

Vi kom i vandet alle 4 samtidig og startede med at Andy (det hed delfinen) svømmede imellem os, så vi kunne røre ham. Så fedt. Derefter skulle vi kramme, kysse, kæle og danse med ham. Det tog pusten fuldstændig fra mig. Jeg blev så overvældet af at få lov.

Vi har købt billeder, dvd optagelse, usb-stick med div billeder, så der skal nok komme billder, så I kan blive misundelige 😉

Idag på dag 6, er det igen total afslapning. Skal intet lave, kun tage bslutning om hvor vi skal spise frokost. Svær beslutning, når der er 12 restauranter vi kan vælge imellem ;-), Citat Isabella: “Det er besværligt at være på krydstogt, med alle de beslutninger”.

Iaften har vi bestilt bord på en japansk restaurant, Teppanyaki, det er 8 personers borde hvor hvert bord har en kok og en stegeplade, så kan vi se og følge hvad kokken laver, spændende;-). Det hører I mere om senere.

Øv, øv, øv og mere øv. Mega skuffelse med restauranten. Der var 4 borde a 8 pax, dvs 32 pax var der plads til. På 2 borde sad der en teenage gruppe, tøser, der larmede så meget at vi ikke kunne høre hinanden og da tjeneren kom for at tale med os om hvordan det skulle foregå, det samme, kunne intet høre.

Jeg gik ud og fik fat i en supervisor og sagde at det var total uacceltabelt, vi betaler trods alt 100$ extra for at spise på den restaurant. Han kunne intet gøre og vi skred i vrede. Stort øv, vi ville ellers gerne prøve denne restaurant.