USABLOG

Endelig kom vi til hele turens højdepunkt! Byernes by, bedre kendt som Fort Stockton!
Der er så meget at fortælle om byen for der er SÅ meget at opleve i denne storby (ca. 8000 indbyggere), men på selve turen havde vi skam også en stor stor oplevelse! Vi tog en lille smuttur til Stonehenge og Påskeøen (som lå i the middle of nowhere). For nu hvor Amerika er sådan et ungt land betyder det at ikke nok med, at de genindspiller europæiske (især danske) film og tv-serier og kalder dem deres egne kreationer, bygger de også europæiske monumenter, hvad bliver det næste? Europas historie?

Tilbage til Stonehenge, eller Stonehenge II som den egentlig hedder. Nu har jeg jo godt nok ikke set det originale i England, men har da set billeder og vil vove at påstå, at man kan se forskellen med det blotte øje. Stonehenge II (eller “wannabe Stonehenge” som jeg ville kalde den) var ikke nær så ødelagt som det rigtige, faktisk var det slet ikke ødelagt og det var også bare en lille smule lavet af beton og stål… Oplevelsen blev selvfølgelig kun bedre af, at der var et par af Påskeøens statuehoveder rundt omkring. Det bliver så dejligt internationalt med al den ikke-amerikanse kultur!
Selvfølgelig var der også en giftshop, men den nåede vi desværre ikke, da vi skulle videre til turens højdepunkt.

Vi ankom til Fort Stockton, hvor vi bor lidt uden for centrum – der ligger dog en Walmart ca. en kilometer væk fra hotellet så vi er ikke midt ude i ingenting. Hvilket i og for sig jo også er UMULIGT når byen er så storslået som den er. Og storslået er den! Vi skyndte os hen mod Annie Riggs Memorial Museum, som uden tvivl har været noget af det vi alle sammen har glædet os allermest til, for vi havde undersøgt det og beregnet, at syv timer nok ville være passende til at se det hele – desværre, nok pga. smutturen til England og Påskeøen, havde vi kun tre timer, så det gjaldt om at komme derhen så hurtigt som muligt.

På muséet skal man skrive sig ind, når man komme og der havde været mindst ti andre før os alene i februar! Sådan nogle besøgstal kan alle andre muséer vist være lidt jaloux over. Desuden var der et verdenskort, hvor man kunne sætte en lille nål med hvor man kommer fra. Første danskere? Ja, det var vi da vist nok!
Museumsdamen var meget glad for at snakke med os og fortælle os om de diverse artefakter og komme med et par fun facts (bl.a. om en lampe fra før borgerkrigen som var rosa og dermed et tegn på rigdom, fordi rosa glas blev lavet med guld! Fun fact eller hvad?!)
I al vores iver efter at se pigtråd, komfur og skrivebord, havde vi måske en lille smule glemt at undersøge præcis hvem Annie Riggs egentlig var, men heldigvis var der en lille film, som kunne oplyse os. Vi lærte så, at hun var (for hun er død , ligesom Marius…) hotelejer og blev skilt flere gange, skandale! fik sådan ca. en milliard børn (plus/minus) og i den korte tid filmen varede døde der overraskende mange i den. Jeg er ikke sikker på, hvor mange af denne blogs publikum, der vil forstå denne reference, men: Games of Thrones, go home!

Herefter så vi komfuret som vi havde sådan glædet os til at se. Det er ikke bare et helt tilfældigt og almindeligt komfur, det er nemlig intet mindre end Fort Stocktons første (!!!!) elektriske komfur!. Er det lige sejt eller er det sejt?

En af de andre ting vi havde glædet os sådan til at se, var deres pigtrådssamling. Og det er præcis hvad det lyder til at være. En samling af pigtråd. Heller ikke her blev vi spor skuffede. Der var mere end en slags pigtråd, det var samlet, ergo en pigtrådssamling. Bedre kan der næste ikke blive.

Men vent vil I nu sige, for var der ikke noget med et skrivebord? Jo, det er lige hvad der var. Selvfølgelig gemmer jeg det bedste til sidst.

Ved dette skrivebord blev en sherif myrdet! og ikke noget med, at han angiveligt blev det, næ nej. En vaskeægte sherif blev vaskeægte myrdet ved det vaskeægte skrivebord, desværre var skuffen med blodet lukket så vi kunne ikke se det (men det skulle angiveligt være der og ved næste besøg i Fort Stockton vil vi selvfølgelig undersøge nærmere) – der blev jeg lidt skuffet, men ellers var det jo en enestående oplevelse som vi trods alt nåede på mindre end de syv timer vi havde beregnet os til ville være nok.

Derefter tog vi en selvguidet tur gennem den historiske del af byen ved hjælp af en brochure fra muséet. Her så vi bl.a. den ældste skole, et gammelt fængsel, et fort (i min verden var det dog ikke et rigtigt fort, men bare tre bygninger – skuffende, ikke ligesom muséet), deres domhus og verdens største jordgøg (bedre kendt som Hjulben og/eller “Meep meep”)

Nu har jeg vist gjort mit for at informere folket om den mest fantastiske by nogensinde. Der er simpelthen SÅ meget at opleve, at det er svært at pensle et ordentlig billede af det. Det er virkelig sådan en oplevelse, hvor man bare skulle have været der!

Fort Stocktons fremtidige turistinformatør, det er vist uden tvivl mig.

Første punkt på dagsordenen i går var at se The Alamo, det er en spansk mission og er på UNESCOS verdensarvsliste. Måske er den bedre kendt som det sted, hvor Davy Crockett blev slået ihjel? Han og de øvrige kæmpede for at løsrive sig fra Mexico. Hele historien er forklaret meget bedre end jeg kan gøre her.
Det var i gå-afstand fra hotellet, vi tog smutvejen gennem riverwalken og var nok heldige at vi ankom en onsdag i februar. Man kunne gå lige ind, jeg har ellers læst at der kan være et par timers ventetid. Hvis vi nu skal være helt ærlige ville et par timers ventetid ikke være besøget værd, men når vi nu alligevel var der, var det meget interessant.
Der var en dansker med i slaget, Charles Zanco, så lige ved indgangen er der et dansk flag.
Efter al den kultur satte vi kursen mod Market Square, som er et gammelt mexikansk marked. Der er en masse gøgl af mærkelige ting man kan købe, men vi blev slet ikke fristet. Det minder mest af alt om en turistfælde.

Eftermiddagen tilbragte vi på hotellet, hvor vi slappede lidt af inden vi skulle finde noget aftensmad. Det lykkedes heldigvis, men blev lidt irriteret på placeuren, der syntes vi skulle sidde tæt op af deres station, hvor de står og skvadrer. Bad to gange tjeneren om at få et af de to tomme borde helt ned til floden. Første gang prøvede han at bilde os ind at der ikke var nogen tjener til de borde, helt ærligt? Lidt synd for det selskab, der sidenhen blev placeret der. Nå, men da der stadig var et ledigt bord insisterede jeg og fik min vilje. Victor var vildt pinligt berørt, men jeg gider ikke sidde dårligt! Henrik er vist holdt op med at være flov over mig…
Maden var fin! Bagefter ville vi se lasershowet igen, men det bliver ikke vist om onsdagen af uvisse årsager, så det var ret heldigt vi så det i går.
I dag går turen til Fort Stockton, hvor Isabella har lovet at blogge om de mange oplevelser, der venter os der.

San Antonio er en rigtig dejlig by 🙂 Riverwalk ligger ca. 10 min. gang fra vores hotel, og her er meget hyggeligt. Vi gik lidt rundt, fik taget en masse billeder og her er ca. 28 grader måtte vi også ind og få lidt at drikke på en cafe lige ved floden. Endelig et sted, hvor sodavand og vand ikke smager af klor.
Der er hele tiden turistbåde, der sejler på floden, flod er måske så meget sagt, nærmere en kanal, så vi besluttede at vi også ville tage en tur. Den varede ca. 35 minutter og sejlede os igennem alle kanalerne.
Dejlig tur, hvor vi også fik lidt at vide om hvordan og hvorfor riverwalk er opstået. Det vil jeg spare læserne for, måske også fordi han var lidt svær at forstå, vores kaptajn. Man kan godt mærke vi er kommet en del sydpå.
Det han bl.a. fortalte var at der om aftenen er lasershow ved deres katedral. Der gik vi derfor hen, da vi havde spist.
Jeg ved ikke helt, hvad vi havde forestillet os, nok noget i retning af nogle laserstråler op i luftenen, men det var en hel historie om Texas og landets tilblivelse. Det er nok noget af det mest mærkelige jeg nogensinde har set. Også sært at lave showet op af en kirke!
I dag skal vi hen og se Alamo, stedet hvor Davy Crockett faldt i kamp.

I går gik turen mod San Antonio, en ca. 3 timers køretur. Dog kørte vi næsten lige forbi USA’ største outlet. Der ligger både et Premium Outlet og et Tanger Outlet. Eftersom jeg er VIP (betyder jeg har oprettet mig på deres hjemmeside!) hos Premium er det også der vi kan hente kuponer. Det er en kæmpestor ting her i USA med kuponer til alt muligt og umuligt. Besværligt andre steder end i outlets for man skal huske at man har dem. Nå – men vi er næsten altid forberedt når vi skal shoppe i outlets. Vi printer en kupon, der giver adgang til centrets kuponhæfte med gode rabatter og så printer vi “månedens gode tilbud”. Så er kunsten at sammenligne hvilket rabat, der er den bedste. Lyder lidt besværligt, men det er det ikke. Hvem siger nej til at få rabat oveni den rabat vi allerede automatisk har fået?

Vi kom sikkert ud af Houston, hvilket er lidt af et under. De kører ikke særlig godt og laver nogle vilde hasarderede overhalinger, så det gælder om at være vågen. I USA må man overholde både indenom og udenom, det skal man lige vænne sig til. Forleden var der kæmpe ulykke i Houston med 5 dræbte, og på motorvejen advarer de på store skilte om at man skal huske sikkerhedssele samt en lille info om at i år (det vil sige til og med 15. februar) er der 240 dødsfald på de texanske motorveje!

Det var et rigtig dejligt outlet, for første gang i år lykkedes det os allesammen at rive ned fra hylderne 🙂 Faktisk nåede vi kun det ene outlet, så var vi godt møre. Min telefon fortalte os at vi havde gået 10.27 km, og det var altså kun i outlettet. Hvem siger det ikke er god motion at shoppe?

Efter et par timer og et par dollars fattigere gik turen mod San Antonio. Det lykkedes os at finde hotellet, desværre var det det forkerte, så vi måtte lige køre en ekstra tur…
Hotellet er fint, det er et Hampton. Deres motion er “It feels like home” og det skal jeg da lige love for. Det er ikke usædvanligt at se folk gå ned og spise i nattøj. Det virker altså lidt underligt, men de må jo føle sig hjemme. Det er ikke fordi de har fundet deres fineste pyjamasser frem, det er en blandet landhandel. Jeg bliver næsten nødt til at tage kamera med i morgen. Tror mine to bloglæsere er interesseret i at se morgenmadsfaciliteterne på Hampton.

I dag er det slappe-af-dag. Isa og Victor har været i pølen, Henrik og jeg har vasket tøj i hotellets vaskeri, 1.5 dollar for maskine, 1.5 dollar for tørring, mens vi trænede i deres træningscenter.
Om lidt går vi ind til downtown, det tager ca. 10 minutter. De har et kæmpe marked med spændende mexikanske souvenirs. Be careful out there 🙂

I søndags gik turen mod Houston downtown. Det viste sig at være et lidt svært projekt!
Første stop var Houstons Waterwall som er…en væg med vand!
Den var nu ganske flot og vi fik også taget en hel masse billeder af væggen og hinanden. Da vi allerede havde betalt for parkering kunne vi ligeså godt gå lidt rundt i området og kortet sagde at “The Gallaria” var lige i nærheden. Det er et KÆMPE, som i KÆMPEstort shoppingcenter med alle mærker, lige fra HM til Louis Vuitton. Der var selvfølgelig også en kæmpestor skøjtebane. Vi gik lidt rundt uden at lade os friste og besluttede så at finde den rigtige downtown.
Downtown er et meget begrænset område, vi aner ikke hvor folk går hen og handler eller spiser i denne by?
Vi fandt dog en slags hovedgade, den hedder også Mainstreet!, men som nævnt ikke megt liv. Vi gik hen og undersøgte et kort over området og mens vi stod der og fjumrede kom der en dame fra byens et eller andet, meget officiel så hun ud og gav os kort over downtown. Vi er åbenbart ikke de eneste, der ikke kan finde det.
Vi satte os på en cafe, som i øvrigt lå i et park, hvor der var et monument over en kvinde, der var ombord på United 93, 1. september 2001. Der var ikke brug for lommetørklæder, men alligevel imponerende at byen har lavet et fint monument til minde om hende.
Da kortet var blev studeret lidt nærmere kørte vi lidt rundt for at tage billeder af de overdækkede “skywalks”, der er i byen. På grund af varmen er der lavet ca. 11 km tunnel og skywalks, så man kan gå rundt mellem disse uden at komme ud i varmen. Smart.
Sidste punkt var en fin lille park, hvor der også var et monument, denne gang over de faldne betjente i Houston. Det og parken var bevogtet af en enmands-betjent politistation.
Efter en lille rundtur gik turen tilbage til hotellet for at slappe af.
Mandag står rejsen på afgang til San Antonio, med en afstikker til USA’ største outletområde.

Da Nasa har lagt sig bekvemt på vejen tilbage til Houston besluttede vi at lægge vejen forbi. Vi har allerede været i Kennedy Space Center i Florida, og det er begrænset hvor meget rumhalløj vi kan rumme. Selve Space Center Houston har fået meget dårlige anmeldelser på Tripadvisor og vi havde ikke lyst til at afsætte en hel dag til besøget.

Derfor havde jeg læst mig til at man kan besøge Rocket Park, som er en gratis offentlig park, hvor Saturn 5, en rigtig rumraket bor sammen med nogle andre spændende ting. Den besøgte vi. Vi havde aldrig fundet den, hvis ikke jeg havde læst det på Tripadvisor, indgangen var nemlig sammen med den officielle indgang til Nasa. Vi blev pænt henvist til gæsteparkering og så var det ellers bare at gå ind i den store bygning og kigge. Det var faktisk en rigtig god oplevelse.

På vejen tilbage til hotellet passerede vi en Macy’s og eftersom det var President’s Day var der udsalg. Vi stoppede derfor og købte et par småting. Blev dog lidt sure, da vi ikke fik rabat på en kjole og nogle bukser. Når man er udlænding kan man få en seddel, der giver 10% rabat på hele indkøbet, men åbenbart var der undtagelser. Det har vi aldrig været udsat for før. Først sagde de at det var fordi, der allerede var rabat, det var der så ikke, så det blev ændret til at det var et “high brand” vi havde købt. Så nu er både Ralph Lauren og Levis “high brands”. Da jeg spurgte om de havde en liste over undtagelser til deres rabat kunne de ikke vise nogen frem. Banditter! Da jeg spurgte om at kontakte Macy’s fik jeg et tlf.nr., spurgte efter en email, men det har et stort firma som Macy’s ikke! Hm, det tror jeg ikke på. Det er ikke pengene, det er princippet.
Vi købte nu vores high brand-varer alligevel og tog tilbage til supermarkedet ved vores hotel. Det er et mexikansk supermarked, hvor de havde mange spændende ting, vi ikke har set før. Vi købte ind til et par sandwich som vi indtog på hotellet. I forgårs spiste vi på en “Olive Garden”-kæde, hvor vi fik verdens værste betjening, det ville vi ikke udsætte os selv for, og det havde været en lang dag.

Dagen i dag er “BREAKING NEWS” begyndt med et besøg i fitnesscentret, hårdt tiltrængt 🙂 Senere på dagen tager vi til downtown Houston og kigger på, hvad byen har at byde på.

I går tog vi turen til Galveston, som er en ø, der ligger lige ud til den mexikanske golf. Vi kan ikke have været så tæt på uden at dyppe tæerne der.
Jeg havde læst på nettet (selvom jeg officielt har sagt op som turguide, de andre må også søge info!) at man kan tage en færge, der egentlig er en forlængelse af vejen over til Port Bolivar. Der er absolut INTET at se, men selve turen tager kun ca. 20 minutter og man kan være heldig at spotte delfiner. Vi parkerede bilen og gik ombord, heldigt, for der var rigtig mange biler, der skulle med og ikke alle kom med første færge. De sejler hele tiden, men alligevel.
Der var ingen delfiner at spotte på turen derover, men Henrik og Victor gik ud på molen og Isa og jeg gik en lille tur på stranden. Da Henrik og Victor kom tilbage havde de set en hel del delfiner, og nu vidste vi så, hvor vi skulle kigge på tilbageturen. Vi så en hel del delfiner 🙂
På vej tilbage til færgen stod der en emsig dame, der råbte af os at vi endelig ikke måtte passere gaden fordi bilerne kørte fra borde. Det kunne vi godt se og der var også skilte! Da bilerne kørte ombord var der ingen skilte, der advarede os fodgængere, så da der var absolut fri bane gik vi over vejen i fodgængerfeltet. Så begyndte damen at skælde os ud! Nu havde hun åbenbart glædet sig til at vinke os ombord….
Efter sejlturen kørte vi ned til en historisk mole, det hed den i hvert fald, kun for at finde ud af at det var en forlystelsespark og det var ikke lige med i planerne. I stedet dyppede Isa og jeg tæerne i den noget kolde mexikanske golf.
Efterhånden lidt småsultne fandt vi en cafe, ventede pænt på at det blev vores tur og fik endelig et bord. Blev “betjent” af en dame, der spurgte hvad vi ville drikke, Henrik svarede vand og så forlod hun os. Kom tilbage, smed nærmest 4 glas klorinvand på bordet og kom i tanker om at vi da også skulle have citroner. Dem tog hun med fingrene. Så var det at SippeSusanne spurgte om hun lige havde brugt fingrene? Ehhhhhh? Sorry. Jeg mistede lysten til mad på det sted og vi fandt en anden biks. Udmærket mad og de havde flaskevand, altså vand, der ikke smager af klorin 🙂
Efter en lille rundtur i byen satte vi kursen mod Nasa. Mere om det i næste indslag

I går var en stille og rolig dag. Vi kørte hen for at se Barton Springs Pool som er et udendørs svømmebassin, lidt som et havnebassin bare i en flod. Det ligger i et meget stort rekreativt område, hvor der er plads til picnic og man kan spille discgolf og meget andet. Det så hyggeligt ud, men der var ikke så mange mennesker, det var trods alt en helt almindelig onsdag.
Inspireret af svømmebassinet satte vi kursen tilbage til hotellet for at ligge og sole os, temperaturen havde sneget sig op på ca. 27 grader. Dejligt. Vi var ikke fristede af svømmepølen, vandet var MEGET koldt.
Inden solnedgang gik turen atter tilbage til Austin for at se flere (eller måske de samme) flagermus. Denne gang oppe fra broen. Isa og Henrik gik en tur mens de ventede på solnedgang og Victor og jeg stille os op på broen. Lige pludselig kom Batman gående med en flok turister og anviste dem plads ved siden af os. Ok, så står vi da på det rigtige sted, tænkte vi. Det gik dog op for os at Batman ikke var en rigtig guide, da han også opfordrede folk nede ved selve floden til at komme op. Det gjorde de nu ikke. Han gik rundt og “talte” med os, det viste sig at han var døv, men han var meget ivrig efter at vi skulle have nogle gode pladser. Senere uddelte han badges, hvor der stod at han var døv og prøvede at tjene en skilling ved at sælge disse badges. Selvfølgelig købte vi en og da jeg ville aflevere en tilbage ville han ikke tage imod den. Så nu har vi to og kan øve amerikansk tegnsprog, hvis vi gider.
Victor og jeg havde i øvrigt agereret flagermus-eksperter mens vi ventede da et amerikansk par kom og spurgte om det var her det foregik og hvor mange der var. Pigen var rædselsslagen ved tanken om flagermus, men de gør ikke noget. Man skal selvfølgelig ikke røre dem hvis de ligger på jorden, da de kan have rabies, men vi så dem kun flyve.
Måske var det fordi vejret var blevet bedre men det så altså ud som om der var flere end dagen før.
Da forestillingen var forbi gik vi en lille runde i byen. Det er en hyggelig by, vi kan bedre lide den end Dallas. Der er flere folk på gaden og i det hele taget en god stemning. I Dallas var der næsten kun hjemløse, det er nok ikke helt sandt, men det føltes sådan.
Vi mødte forresten et dansk/norsk ægtepar, der sagde hej ved morgenmaden, da de hørte os tale dansk. Vi troede vi var de eneste turister i hele staten, men der er 2 mere, så 6 turister i alt 🙂
I dag går turen til Houston, en køretur på et par timer. Måske tager det lidt længere tid at komme til hotellet, men det er altså ikke mig, der har placeret et dejligt outlet på vej til Houston!