USABLOG

Så nåede vi til Florida, Cape Caneveral, hvor vi havde bestilt udflugt til en tur med airboat og efterfølgende tur i en zoologisk have.

Heldigvis var der i et kort øjeblik internet-forbindelse så jeg lige kunne nå at få sendt to blog-indslag afsted. Jeg glemte ikke de andres indslag, der var simpelthen ikke nogen. Meget trist!

På vej til airboat-turen kørte vi en lille omvej hen forbi Kennedy Space Center, hvor vi kunne se brændstofsrørene og og noget andet rumskibs-agtigt, som vi ikke helt kan huske hvad hedder.

Det så spændende ud, men det må blive næste gang, vi kommer til Florida. Efter en ½ times kørsel ankom vi til stedet, hvor vi skulle sejle med airboats. Der var lige tid til en tur i souvenirbutikken, hvor de havde en kælegris. Den var dog ikke til salg! Da vi kom ned i bådene blev vi udstyret med støjreducerende ørebøffer, og samtidig kunne kaptajnen (er det den korrekte titel?) fortælle når vi skulle lægge mærke til noget.

De kan godt nok sejle stærkt de airboats, Victors kasket var lige ved at ryge i vandet, selvom den var UNDER ørebøfferne. Turen tog ca. 20 – 30 minutter

og vi blev efterhånden ret gode til at spotte alligatorerne. Der var ikke så voldsomt mange, men det har også lige regnet, så vandstanden var højere end

normalt.

Efter turen fik vi lov til at holde en baby-alligator, baby og baby, den var da nok 1 meter lang.Den havde en elastik rundt om kæberne, så vi var ikke i umiddelbar livsfare;-)

Da alle havde fået taget de obligatoriske billeder tog vi bussen ca.5 hen til en slags zoo. Det var interessant, vi blev alle vist rundt af personalet, først skulle vi samles og have vist og holde en alligator, denne gang en noget mindre udgave. Den havde almindelig tape om munden! Nu er vi trætte af at slæbe rundt på alle de alligatorer, nu må de gå selv.

Vi fik også hilst på forskellige slanger, og til sidst et vaskægte stinkdyr. Meget blød pels – men man skal nok ikke gøre forsøget in real life, denne havde fået fjerne de kirtler, der gør at den nå ja, stinker.

Efter den lille præsentation, som forøvrigt var rigtig god og underholdende – blev vi sendt hen til en indianer, der fortale om sin stamme og forklarede hvordan indianerne har forstået at udnytte landets ressource. Det var også rigtig interessant. Sidste stop var i en lille båd gennem haven, sjovt nok så vi ikke skyggen af alligatorer på turen, selvom vi havde set mange af dem, da vi var i land, så de var der.

Efter 45 minutters køretur var det tilbage på skibet, hvor vi blev mødt af personale med vaskeklude og vand. Luftfugtigheden er meget høj, og nu trænger vi vist alle til et bad.

I morgen går turen til rederiets private ø, hvor den for vores vedkommende kun står på badning og afslapning.

I dag har vi kun været på havet og har derfor haft god tid til at reflektere over vores medpassagerer. Det er en fordel at være danskere, de andre forstår os ikke, men vi kan tale uhæmmet om dem, og det gør vi;-)

Da jeg stod op i morges, ved 6-tiden, satte jeg mig ud på balkonen og nød solopgangen, lider vist en smule af jetlag, har i hvert fald svært ved at sove længe.Vejret er skiftet, det er ikke længere uvejr, men varmt – meget varmt. Da dervar kommet liv i resten af familien spiste vi morgenmad udendørs – fik talt lidt om vores medpassagerer – sjovt at man på

deres bordmanerer nogenlunde kan regnue ud, hvor de kommer fra – og gik derefter hen for at få plads ved poolen. Det er umuligt, vi har ikke været i Lalandia, men er sikre på at det er nogenlunde som at være der. Alt for mange larmende mennesker, der har reserveret solstole og ikke bruger dem 🙁

Vi blev nødt til at lægge på 14. dæk hvor der var plads til sole sig, men det blæste i halv pelikan eller noget i den stil. Vi turde ikke være der så længe, solen er stærk og når det blæser kan man ikke rigtigt mærke at den brænder.

Vi var også et smut i souvenir-biksen, Isabella mangler en solhat, men selvom jeg synes jeg prøvede at sælge dem alle til hende, lykkedes det desværre ikke. Måske finder vi en ja-hat i Florida?

Victor og Henrik fik hver en t-shirt og en cap, så de ser rigtig smarte ud, jeg fik ingenting, men jeg tager revanche i et outlet.

Efter den anstrengende formiddag (vi havde besluttet i hvilken restaurant vi skulle spise morgenmad, og vi havde handlet) var det blevet tid til frokost. Der står hånddesinfektionsdamer foran buffet-restauranten, så man lige får vasket hænder inden man træder ind. Mærkeligt job at have, men lige så sært at det er nødvendigt. Havde ikke lige tænkt over hvorfor, før Henrik sagde at de selvfølgelig ikke ville have folks snavsede hænder i restauranten. Nå nej…

Mens vi spiste lærte vi også at folk er hvad de spiser. Der er mange ekstremt store (ja ok, så siger vi fede, det lyder bare ikke så pænt) mennesker, og når man ser, hvad de putter på deres tallerkener og hvor mange gange de går til buffetten er det altså ikke så underligt at de ser sådan ud. Vi følte os meget sunde da vi spiste salat.

Hjemmefra havde vi prøvet at bestille en airboat combi alligator jungle tur, men det kunne ikke lade sig gøre. Der er to ture, den ene uden zoo, den koster 20 $ mindre og varer 3 timer, den “store” varer 6 timer, så det ville vi selvfølgelig helst.

Heldigvis kunne det lade sig gøre, da vi henvendte os personligt, så i morgen, når vi kommer til Florida skal vi ud og se på alligatorer. Vi holder hænderne indenbords.

Forhåbentlig kan vi også finde en Starbucks eller lign. så vi kan få sendt disse blogs afsted. Som ventet er nogle mere ivrige bloggere end andre….

Afgang fra New York

Så kom vi til vores krydstogt. Vi tog afsted fra hotellet i god tid,da vi havde hørt at check ind var meget grundig og kunne tage lang tid. Heldigvis gik det ret smertefrit.Det bliver åbenbart værdsat af personalet at man kan finde ud af at sige pænt tak, det virker ikke som om det er amerikanernes stærke side.

Meget pinligt har vi glemt vores “reunion-t-shirts”, der er flere familier, der går rundt med samme slags t-shirt, så man kan se,de hører sammen. Op til 40 stk. har vi set i en familie.

Da vi kom ombord fik vi ikke vores værelse før senere, men det var vi forberedt på. Vi havde badetøj i rygsækken, men det var kun Victor, der faldt for fristelsen til at bade.

½ time før afgang var der redningsøvelse, afhængig af, hvor man bor, skal man møde på et bestemt sted, hvis såfremt i fald, der skulle ske noget. Vi mødte op og blev krydset af, der var virkelig styr på det. Vores mødested var i en restaurant, langt væk fra redningsbådene. Ja, hvis der skulle ske noget, er vi ikke dem, der venter pænt på at blive krydset af,vi stiller os hen til redningsbådene og afventer…

Efter denne lille tur var det tid til afgang. Det var fest og farver og en masse musik, meget amerikansk. Men for pokker var sejlturen gennem Hudson River flot, vi har nok sådan cirka 100 billeder af Frihedsgudinden, som vi sejlede lige forbi.

Efter det var det lidt hviletid i kahytten. Lige inden vi skulle til at spise opdagede jeg at der var meget mørkt udenfor, og vi vidste godt der var varsel om “thunderstorms”. Jeg skal da lige love for at vi fik thunderstorms. Det var helt vildt fascinerende. Vi havde i lang tid sejlet på linje med et andet skib,men da lynene begyndte satte vores kaptajn foden på speederen, eller hvad det nu hedder. Vi kunne godt mærke vi var ude at sejle, selvom det er et kæmpeskib.

Henrik fik udtalt de uforglemmelig ord “Nu er vi lige straks ved kanten”, hvorefter jeg jo måtte fortælle Henrik at jorden er rund;-) Den bemærkning syntes Isabella var sjov..andre var knap så begejstrede.

Efter middagen, som vi indtog i en betalingsrestaurant, nåede vi lige at se slutningen af en forestilling, hvor der var en ret underholdende stand-upper. Han holder vi øje med.

I morgen har vi hele dagen på havet, vi har fået dagens program men af en eller anden årsag virker det ikke som om Isabella er helt vildt interesseret i at lære at danse Michael Jackson “Thriller” og optræde med det på sidste dag. Trist 🙁

Hm, vi finder nok på noget andet.

Hedebølge i New York.

Radioen fortæller om 110 degrees, det er Fahrenheit og omkring de 38 – 40 grader – føj!

Lige nu har vi pitstop på hotellet før vi skal afsted på krydstoget.

Vi vågnede tidligt, ja, jeg vågnede i nat, og havde svært ved at falde i søvn, selvom vi virkelig prøvede at gå sent i seng – lokal tid. Det betød at vi stod op ved 6-tiden, spiste tidlig morgenmad og derefter tog på jagt efter en adapter til vores strøm.

Det førte os ned til Ground Zero, det er underligt, byggepladsen virker endnu større end sidst vi var her, men der var det jo også “kun” en byggeplads. Nu er de i gang med at bygge 4 nye kæmpebygninger. Der er konstant 3000 construction workers på arbejde. Det er helt vildt. Selvom vi kun gik uden for og endnu ikke har set 9/11Memorial fik jeg altså en klump i halsen. Tudefjæs er jeg!

Det lykkedes os at finde en butik, der havde åbnet og vi fik købt et par småting, bl.a. den ønskede adapter.

Vi må komme på kajen en time før de begynder at sikkerhedschecke folk, og i følge en af Henriks kollegaer, er det lidt af et sikkerhedscheck. Better safe than sorry!
Vi får vores kahyt ved 14-tiden og vi sejler fra New York kl. 16 i eftermiddag. Hele dagen i morgen er vi på havet, vi er allerede smurt ind i faktor 30 og faktor 50, vi skal ikke bruge ferien med at være forbrændte.

For øvrigt, men vi alligevel stod i kø for at komme ind i landet blev der vist “breaking news” – der er spottet great whites (hvad hedder de på dansk?) hajer ved Cape Cod. Note til os selv: Ikke bade i havet når vi kommer til Cape Cod. Vi kan allerede høre temaet til “Dødens Gab”.

Der er begrænset forbindelse om bord på skibet, eller også er vi bare for nærige til at blogge til 5-6 kr. i minuttet, så der vil være begrænset med aktivitet de næste par dage, men vi vender stærkt tilbage om 7 dage.

HEj et er victor. I dag er vi landet fra en 8 timers flyvetur det var lidt sært. og nede i new york var der mega mange der gik over for rødt,ogaå selv politiet. vi hygger os rigtig meget i høre sikkert fra os i morgen ses.

Så lykkedes det at komme til USA, med et par forhindringer. Vi blev forsinket i Kastrup da 2.piloten ikke var nået til København i tide. Det tog lige et par timer at få ham hjem fra Gøteborg. Til gengæld havde SAS fået fat i en gammel steward Poul-Erik som var ufrivilligt morsom. Han talte et elendigt engelsk, men til gengæld nåede han at få fyret af at man skulle huske personlige ejendele såsom solbriller, laptops og børn! Han ville da også lige forklare at når man nu ikke havde røget i 8 timer, kunne man lige så godt holde helt op.

Vi aner ikke, hvor SAS havde støvet ham op.

Min batteri på PC er fladt mere info følger…Ups, det var ikke populært at have glemt oplader til almindeligt stik, men jeg havde da husket til USB…Henrik blev sendt på eventyr til receptionen og vi har nu strøm igen.

Nå, men endelig landede vi, kun en halv time forsinket selvom vi først kom fra CPH ved 15-tiden. Der var ikke overvældende kø ved immigrationen, men alligevel så meget at en eller anden synes vi skulle skyde genvej. Det gik ikke så godt, da kvinden før op blev ført hen til noget ekstra forhør og immigrationsmanden aldrig kom tilbage. Så måtte vi finde et andet sted og det tog tid. Da det endelig blev vores tur stod jeg først, det var lidt problematisk med mine fingeraftryk da vi tog fra Toronto sidst. Mine fingeraftryk gik fint, billedet blev taget og vi ventede og ventede og ventede. Vi var efterhånden de sidste fra flyet tilbage. I mellemtiden ordnede han Victors pas, jeps godkendt, spurgte hvor længe vi havde stået i kø, og det havde vi jo temmelig længe. Så prøvede han igen og denne gang gik det fint. Isabella – ingen problemer. Henrik – hm, højre pegefinger, venstre pegefinger, hm, en gang til. Lang om længe blev Henrik også godkendt og vi det positive var at slap for at vente på vores bagage, den stod pænt og ventede på os

Ud i en taxa og kø kø kø til Manhattan. Trafikken er sindssyg. Vi fik vores værelse og tog ellers ud i byen, fik lidt at spise, rundede Ground Zero, nej hvor er der bygget meget siden sidst og ellers hjem igen. Her er hedebølge og varmerekord, vi glæder os til at skulle sejle i morgen.

Tænk, det er næsten et år siden vi begyndte at planlægge denne tur og på fredag skal vi afsted
Vi flyver til New York, har en enkelt overnatning og skal derefter på krydstogt til Bahamas med NCL. Vi har stop i Florida, Nassau og på NCL’s private ø, hvorefter vi har to dage på havet og tilbage til New York. I Nassau er planen at tage en udflugt, hvor vi kan være i vandet med delfiner.

I New York har Isabella og jeg tvunget Henrik og Victor til at gå i teatret og se “Phantom of the Opera”. Til gengæld slipper de for at se “Love Never Dies” på Det Ny Teater, den ser Isabella og jeg alene.
Dagen efter skal vi besøge 9/11 Memorial, vi så det, da det stadig var en stor byggeplads, det bliver interessant at se det nu. Vi husker lommetørklæder – i hvert fald til mig!

Efter New York går turen til Cape Cod, dog med en enkelt afstikker til Woodbury, hvor der ligger et lille outlet…

Vi har lejet bil, den skal vi hente i Newark og vi har købt USA-kort til vores egen GPS. Det er næsten lige så billigt som at leje en GPS, og så har vi kortet. God undskyldning for at komme igen.

På Cape Cod skal vi en af dagene på hvalsafari, altså vi tager bare billeder og derefter går turen til Boston. Isa fylder 17 år den dag og det fejrer vi med at tage en afstikker til et outlet og køber et par småting. Om aftenen skal vi til Aerosmith-koncert, det bliver stort!

Vi skal selvfølgelig også se Liberty Bell og alt, hvad der ellers er værd at se i Boston. Derefter går turen til Philadelphia, turens længste køretur på ca. 600 km.

Efter Philadelphia går turen til Gettysburg, dog med en afstikker til Lancaster, hvor Amish-folket bor. Det bliver en oplevelse at se, hvordan folk bor uden elektricitet.

Vi slutter rejsen i vores yndlingsby Washington. Denne gang SKAL vi se Capitol. Er stadig lidt sur over at FBI-bygningen er lukket for besøgende og at man skal være amerikansk statsborger for at komme ind i White House.

Vi glæder os SÅ meget