USABLOG

I går var vi i teatret for at se Phantom of the Opera, først skulle vi dog finde noget at spise. Det er lidt af et kulturchok at komme fra skibet, hvor det meste var gratis og så lande i New York, hvor alting er megadyrt. 900 kr. for 4 hovedretter og drikkevarer, så var det vist betalt.
Vi var i rigtig god tid, så vi besøgte lige et par souvenir-butikken, men igen modstod vi fristelsen til at købe “fine” gaver med hjem.

Politiet var også på plads, de holdt med spejl-dimser og trak tilfældige biler til sider, hvor de så kiggede under bilen med denne her spejldims. De fandt nu ikke noget – heldigvis. Der er politi overalt, i 2009 troede vi det var fordi Obama var på besøg, men det er det samme denne gang.

Phantom er den længst-kørende forestilling på Broadway, 23 år, men de kvinder, der viser folk på plads er en del ældre, og nej, ikke bare dobbelt så gamle Da vi skulle vises på plads var det sandelig ikke nok at vise den ene billet, jeg havde ellers bestilt ved siden af hinanden, næ nej, hun skulle da sandelig have dem allesammen, 105, 106, 107 og 108. Vi havde nok fundet ud af det, hvis hun bare havde fortalt én af os, hvor vi skulle sidde. Fin udsigt – første række på balkonen. Billetterne kostede den nette sum af 131 $ pr. stk. men de var værd en krone (dollar) hver. Fantastisk sceneshow/skift, fantastiske stemmer. De musicals jeg har set hjemme blegner lidt.

Vi gik som sild i en tønde, da vi skulle hjem, alle teatre på Broadway slutter nogenlunde samme tid, så der var lettere kaos, men hjem kom vi dag.

I dag var det så 9/11 Memorial Day = ingen mascara-dag. Meget forudseende af mig, for jeg blev altså lidt tudefjæs. Vi tog en taxa derned, der er ca. 4 miles x 1.6 km, så det gad vi ikke lige. Taxaer koster det samme som bussen/subwayen, i hvert fald når vi er 4 personer.
Vi viste vores pas, som jeg havde bestilt hjemmefra, det er gratis, men de skal vide, hvem der kommer ind. Da vi gik så vi dem, der ikke havde bestilt hjemmefra, og de stod i en MEGET lang kø.

Hver af bassinerne er nøjagtig samme størrelse som henholdsvis syd- og nordtårnet og der er navne på hver enkelt af dem, der døde den dag. Man kan på en interaktiv tavle trykke på navnene og se, hvem de var med billede, fødselsdag, hvor de er født, hvor de arbejde den dag etc. Meget meget mærkeligt.
Der er også et træ derinde, som af en eller anden årsag har overlevet som det eneste på området. Det kalder de “Survivor Tree”.
Jeg blev berørt, men så da også store voksne mænd med solbriller, og så meget skinnede solen heller ikke.

Vi gik også ind i den tilhørende “souvenir-butik”, hvor bl.a. en kvinde fortalte (på storskærm) hvordan hun endnu ikke havde ryddet hendes mands tøj væk, der måtte jeg lige skifte til solbriller igen.
I den oprindelige butik, den der var der, da det stadig kun var et stort hul, fandt Victor en trøje og Henrik købte et par magneter. Vi donerede også lidt, de har jo brugt de andre penge de fik sidst, ret fornuftigt;-)

Efter turen fik jeg den geniale idé at besøge Magnolia Bakery for at købe cupcakes, jeg troede egentlig det også var et konditori, så man kunne sidde der, men det var det ikke. Det var en LANG gåtur for et par cupcakes, men de var gode. Vi spiste dem i en park, og derefter fangede Henrik en taxa. Nu er vi på hotellet og slapper af, inden vi skal ud i en meget varm by.

Som mor nok har skrevet har jeg en ration af 10 spørgsmål om dagen grundet at jeg stiller for mange (hvilket ikke er muligt). Mange af mine spørgsmål bliver ikke besvaret , så nu deler jeg dem med cyberspace:

* Hvorfor hedder det en bro på et skib?

* Hvorfor hedder det et koøje?

* Hvorfor er der en lille forhøjning på tasterne F og J?

* Når det hedder autopilot på et fly, hedder det så autokaptajn på et skib?

* Hvorfor kommer der skumsprøjt? (Ikke at skibet bryder vandet osv., men hvorfor kommer der skumsprøjt?)

* (På den mest uracistiske måde) Hvad gjorde japanerne før der kom digitalkamera?

* Når teatret på skibet var fyldt med tilskuere og scenen fyldt med optrædende, hvad sker der så med boven? Løfter den sig når stævnen er fyldt med mennesker?

* Hvor er resten af mine spørgsmål i min hjerne? Jeg kan ikke huske dem!

Mor siger siger at jeg skal skrive hvad jeg har oplevet. I går var vi i teatret for at se Phantom of the Opera og i dag var vi henne ved Ground Zero. Jeg er sikker på at mor vil gå mere i detaljer, så det gør jeg ikke.

Vi vågnede tidligt i morges, havde sat uret til kl. 6, men vågnede lidt før, da vi ikke ville gå glip af indsejlingen til New York.

Nu er vi vist rigeligt dækket ind med billeder af Frihedsgudinden fra vandsiden

Det gik smertefrit at komme fra borde selvom der var så mange mennesker, der skulle af samme tid. Vi havde besluttet at tage vores egen bagage så vi slap for at sidde at vente. Jeg slap igennem immigrationen uden problemer, denne gang var det Henrik der måtte afgive fingeraftryk og få taget billeder et par gange.

Vi tog en taxa til hotellet, smed vores bagage og gik ellers på eventyr. Vi nåede både Times Sqaure, Disney-shoppen og M&M’s – vi faldt stadig ikke for fristelsen til at købe merchandise med M&M’s motiv…

Derefter gik vi ned til Central Park, dalrede lidt rundt og hen og checke ind på hotellet. Vi bor på 18. sal med udsigt til Empire State Building.

Aftenens højdepunkt er “Phantom of the Opera”, i hvert fald glæder Isabella og jeg os helt vildt.

New York er stadig ufattelig varm. Vi sejler rundt, eller det føles sådan, vi skal lige vænne os til at være på landjorden igen.

I morgen går turen til Ground Zero.

Total iorden tur og fede oplevelser indtil videre, regner med der kommer flere.

Flyturen gik meget nemt og smerteligt. SAS er, som den tidligere direktør Jan Carlsson sagde, “Vi er og bliver verdens bedste”. Det er de stadigvæk 😉

New York er som det var sidst, stor, varm, og larmende. jeg glædede mig til at komme ombord på skibet, Norwegian Gem, jeg har aldrig været på krydstogt før. Jeg havde i hovedet at gæsterne ombord, var gamle amerikanere men det var ikke rigtigt. Det er en meget blandet forsamling af alle aldre. Total iorden tur, det kan jeg varmt anbefale.

Maden og servicen er tiptop, vi havde dog en enkelt smutter, hvor der var en tjener der ikke behandlede Susanne ordentligt. Vi klagede i receptionen og talte med en supervicor. Jeg tror han fik en over nakken.

På Bahamas fik jeg en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Hjemmefra havde vi bestilt en tur til en lille ø, uden for Nassau, der hed Blue Lagune. Det var en tur med delfiner i vandet. Helt vildt!!!!!!! Det tog røven fuldstændig røven på mig. Jeg var helt færdig.

Vi kom i vandet alle 4 samtidig og startede med at Andy (det hed delfinen) svømmede imellem os, så vi kunne røre ham. Så fedt. Derefter skulle vi kramme, kysse, kæle og danse med ham. Det tog pusten fuldstændig fra mig. Jeg blev så overvældet af at få lov.

Vi har købt billeder, dvd optagelse, usb-stick med div billeder, så der skal nok komme billder, så I kan blive misundelige 😉

Idag på dag 6, er det igen total afslapning. Skal intet lave, kun tage bslutning om hvor vi skal spise frokost. Svær beslutning, når der er 12 restauranter vi kan vælge imellem ;-), Citat Isabella: “Det er besværligt at være på krydstogt, med alle de beslutninger”.

Iaften har vi bestilt bord på en japansk restaurant, Teppanyaki, det er 8 personers borde hvor hvert bord har en kok og en stegeplade, så kan vi se og følge hvad kokken laver, spændende;-). Det hører I mere om senere.

Øv, øv, øv og mere øv. Mega skuffelse med restauranten. Der var 4 borde a 8 pax, dvs 32 pax var der plads til. På 2 borde sad der en teenage gruppe, tøser, der larmede så meget at vi ikke kunne høre hinanden og da tjeneren kom for at tale med os om hvordan det skulle foregå, det samme, kunne intet høre.

Jeg gik ud og fik fat i en supervisor og sagde at det var total uacceltabelt, vi betaler trods alt 100$ extra for at spise på den restaurant. Han kunne intet gøre og vi skred i vrede. Stort øv, vi ville ellers gerne prøve denne restaurant.

Vi har to dage på havet inden vi lander lørdag morgen i New York. Man har absolut ingen tidsfornemmelse om bord. Vi har en glimrende info-kanal, faktisk flere på tv, hvor tiden står, i parentens “but does it matter”, næ, kun af hensyn til de forskellige shows og den slags er tiden vigtig.

Margit, vi nåede lige at læse din kommentar, og du har helt ret, der er mange ting at skulle tage stilling til; hvor skal vi spise, hvornår og hvad? Er det før eller efter showet, skal vi se showet etc.etc. Life is hard;-)

Vi føler os nu godt hjulpet af rederiet, hver aften når vores steward har tæppet af, liger der en seddel om næste dags program. Den bliver studeret flittigt, vi skulle jo nødigt gå glip af noget. Der er desuden adskillige info-kanaler på TV, en om sikkerhed, en om hvor mange reservationer, der er i de forskellige restauranter og så vores favorit-gøren-grin-med-kanal “Shopping-kanalen”. Hvis nogen har set “Bridget Jones Diary 2, hvor moderen har en affære med en smykkesælger, jamen det ligner og lyder nøjagtig som vores Neil på den kanal. Han er godt nok gift, men detaljer, detaljer. Der er ikke grænser for, hvad vi kan købe til “affordeble prices”, og han giver os gode råd om alle de smykker vi kunne have købt på Bahamas som ingen andre har. Yeah rigth..Der var endog et show (som vi ikke lige havde tid til..), hvor mindst en fra hver familie burde deltage, så man kunne få “coupons” til brug i Nassau og dermed få en eller anden tiny ædelsten HELT gratis. Det sjove var at de her coupons var i begrænset mængde, men de første 200 fra borde ville få en.

Hm, vi er 2000 passagerer, hvis vi nu siger at hver familie består af 4 – 6 medlemmer så er det kun et par hundrede, der ikke får, med mindre de var til showet. Hm!!

Der er også en kanal, der viser ruten, det er nu meget skægt at ses, hvor langt vi er kommet på ruten, hvis vi er rigtig dovne og ikke gider gå ud på balkonen har vi også en kanal, der viser et kamera i fronten af skibet, så vi kan holde øje med, om vi er på rette kurs.

Jeg ved ikke om det er generelt at amerikanere er nogle brokhoveder eller om vi bare stod ved siden af et par stykker af slagsen i går? Der var simpelthen ikke det, der ikke var galt med skibet, udflugterne, maden og så videre. Jamen, hvis ikke det var fordi vi havde set dem på “vores” skib ville vi ikke tro, vi var på samme skib. Maden er elendig, smager ikke af noget bla bla. Nå, den mad vi har fået, både i betalingsrestauranterne og der, hvor det er gratis er ganske glimrende. Faktisk har maden været bedre i de gratis end i den italienske, hvor vi var første aften. Sjovt, der kan være så forskellige meninger om samme sag.

Ja, de trofaste læsere af vores blog venter selvfølgelig på, hvornår jeg brokker mig. Hæ, det er allerede sket, vi spiste i den store flotte “Titanic-restaurant”, hvor tjeneren lavede den fejl at tro at det er Henrik, der tipper. Det er det ikke. Hvis jeg ikke bliver behandlet ordentlig, får de ikke en

fregne. Det var faktisk så grelt at jeg gik op og fortalte i receptionen at den behandling ikke var ok – og vi forventer at man ikke forfordeler mænd fremfor kvinder. De skrev det ned, kaldte på restaurantens supervisor og vi fik da en gratis flaske vin. Det var nu ikke hensigten…Supervisor sagde vi var “nice people”, så hun må nok lægge øre til lidt af hvert. Måske har de tagget os, i hvert fald fik vi udsøgt service i går, ikke på samme restaurant, men de ved jo, hvilken kahyt, der har klaget.

Håber blog-læserne er tilfredse og ikke længere sidder på kanten af stolen og venter på turens klage. Den er overstået:-)

Håber de øvrige bloggere snart giver lyd fra sig, jeg ved ikke, hvorfor de ikke blogger. “Vi har travlt” – hm med hvad? Kaptajnen styrer skibet, stewarden rydder op og gør rent, køkkenet laver maden og tjenerne serverer den. Hvad er det, de har så travlt med?

Tjaa, Isabella har fået rationeret sine spørgsmål til 10 om dagen. Jeg har foreslået hende at skrive dem ned og give dem til stand-upperen Thomas Hartmann.

“Hvorfor hedder det et koøje?”

“Hvorfor hedder det en bro på et skib?”

Hvis det hedder autopilot på et fly, hedder det så autokaptajn på et skib?”

Så længe vi ikke har Google har vi absolut ingen anelse!

Kl. er nu 6 om morgenen, det er vores sidste dag på skibet. Vi havde reserveret bord på den japanske restaurant i går, det er lidt af et show, hvor kokkene står og laver maden mens man kigger på. Der var kun plads kl. 22, så vi var der selvfølgelig til tiden, ellers mister man reservationen og betaler fuld pris.

Da kl. var 22.15 var vi ikke kommet til endnu og var begyndt at blive en anelse utålmodige, noget der ellers ligger familien meget fjernt…Nå, endelig blev det vores tur til at blive lukket ind, hvor vi blev mødt af et bord fyldt med 16-årige tøser, der skabte sig som de var til en Justin Bæver-koncert. Det var de ikke!

Det var faktisk så slemt at vi ikke kunne høre hvad vores egen tjener sagde til os, så vi besluttede, efter Henrik havde talt med inspektøren at skride. Meget irriterende, men vi gider ikke betale 600 kr. i cover charge og så lade et selskab dominere. Uopdragne unger HMFPR#!%!!

I stedet gik vi ned i vores yndlingsrestaurant og fik dejlig mad, noget sent, kl. var vel blevet 22.30.

Derefter var det på hovedet i seng. Vi falder i søvn så snart vores hoveder rammer hovedpuden, det må være al den friske havluft, der gør det.

I dag har man mulighed for at stille spørgsmål til besætningen, vi overvejer at sende Isabella derned og stille alle hendes spørgsmål, der står ikke noget sted de skal være skibs-relaterede. Stakkels besætning;-)

I morges landede vi på Bahamas,hvor dagens vigtigste begivenhed var mødet med delfiner på “Blue Lagoon”. Vi gik fra borde i god tid og ventede på alle blev samlet. Vi skulle med båd ud til den ø, hvor vi skulle møde vores delfiner.

Først var der en obligatorisk gennemgang af, hvordan delfiner er indrettet og hvordan man skulle håndtere dem. Derefter skulle vi hen til en platform, hvor vi stod sammen med en del andre familier, der også skulle møde delfinerne.

Allerførst skulle alle ned i bassinet – en familie af gangen for at få taget det obligatoriske “kys af delfin-billede”. Victor havde fornøjelsen at blive kysset mens vi andre bare grinede fjoget.

Derefter skulle alle familier ned på platformen igen, ca. 8 – 10 personer, Vi holdt os pænt tilbage, så der var to grupper før os, men det gjorde ingenting, så lærte vi da hvordan man skulle gøre.

Da det blev vores tur kom Andy forbi – Andy er delfinen – og vi fik mulighed for at først at ae ham på ryggen og derefter på maven.

Vi fik også lov til at røre hans tænder! Det var efterhånden blevet kramme-tid (og tid til det obligatoriske “jeg har krammet en delfin-foto”. Nåhhh, hvor var han dog sød. Han kyssede os også, meget ærbart på læberne. Derefter var han blevet småsulten, så han fik en lille fisk af os, holdt op i strakt arm, som han forsigtigt snuppede fra os.

Han blev vist rigtig glad for fiskene, for bagefter ville han danse med os. Til slut fik vi igen lov til at ae ham. Vi var vel i vandet i ca 15- 20 minutter, det er svært at sige, tiden fløj afsted.

Der var selvfølgelig fotografer og vi havde besluttet at købe billederne – de kunne også fås på usb-stik mod et mindre (Host host) gebyr, og vi skulle naturligvis også have DVD’en, som vi må vente med at se til vi kommer hjem, vi har ingen afspiller på PC’en.

Det øspøsede da vi skulle til at tage båden hjem igen, mærkeligt når man sådan er på Bahamas! Det holdt dog hurtigt op igen, vi hastede op til skibet, fik tørt tøj på og så et smut ned i byen, hvor vi faldt over noget netadgang, så vi lige kunne sende de sidste dages blogs hjem.

Lige nu har vi taget afsked med Bahamas, de to næste dage er vi på havet og lander så i New York på lørdag.

Hej allesammen ja det er rigtigt i høre fra mig igen igen. Ja jeg havde heller ikke troet det:D,men dag har vi været ude og se på alligator,isabella og jeg har holdt en babyalligator. jeg holdte den i numsen :D,men nu kommer det sjove(da vi var i naturen på en airboat der sejlede 40km.og så så jeg 9-15alligatere.Men da vi var i en zoo vor vi også sejlede i en båd der så jeg 0-0):D xD

I dag har vi været på rederiets private øde ø sammen med ca. 2000 andre passagerer;-)

Vi er alle blevet udstyret med ID-kort og hvis man ikke har kortet kommer man ikke ind på skibet igen. Det skulle vi selvfølgelig også vise, da vi skulle over på deres private ø. De skal selvfølgelig have styr på, hvor mange, der går fra borde og hvor mange, der bliver ombord. Samme antal skulle helst komme tilbage igen.

Skibet kan ikke lægge til kaj på øen, der er simpelthen ikke dybt nok, så vi har ligget for anker et stykke ude og er blevet transporteret i “små” både med plads til 450 passagerer.

Vi havde ikke travlt med at komme derud, solen er meget stærk, så vi havde nr. 20 og der blev sendt ca. 2- 3 numre afsted af gangen.

Kl. 11 var det vores tur. Lidt af et gedemarked at få så mange mennesker ned i en båd, men det gik. Familien Heikendorf er ikke så nem at flytte, selvom der var et par stykker, der prøvede at springe over. HMPRGGFF!!

Der var solstole over alt, boder med “souvenirs” og selvfølgelig alle mulige aktiviteter. Vi fandt et par solstole og slog os ned.

Vandet var 30 grader og luften 27. Alligevel var det forfriskende at få en dukkert.

Isabella manglede jo en hat, sådan en slags kombineret ja-hat (den imaginære grønne hun har, virker ikke altid) og solhat. Vi fandt en supersød en, som jeg egentlig godt kunne have tænkt mig. HMFPR!!I morgen på Bahamas køber jeg da bare en, der er meget pænere. HA!

Ved 18-tiden besluttede vi at tage båden tilbage, sammen med 450 andre. Der var vandtingester på vej op til båden så alle fik skyllet tæerne for sand. Vi fik også udleveret våde iskolde vaskeklude, hårdt tiltrængt.

Da vi var tilbage på skibet skulle vi selvfølgelig igennem et sikkerhedscheck igen, lidt unødvendigt synes vi, men ok, “better safe than sorry”.

Lige nu slapper vi af og er i bad, vi skal spise i den “fine” spisesal i aften, den ligner den fra Titanic, måske en dårlig sammenligning, men vi er ikke i nærheden af et isbjerg.

Når vi har spist skal vi se noget stand-up, måske lidt kedeligt for Victor, men meget underholdende for os andre. I går så vi “The second city” – åbenbart nogle, der er meget berømte, vi kender dem ikke, men de var sjove – sådan en slags teatersport.

I morgen går turen til Bahamas, eller rettere, vi letter anker nu, og så skal vi ud og have “Dolphin Encounter”, det glæder vi os meget til.