USABLOG

Som tidligere annonceret har Henrik jo tilmeldt sig Rocky Mountains Halfmarathon, sølle 21 km og kun i 2400 meters højde. Vi tænkte derfor at det måske ville være en god idé at holde løberiet lidt ved lige.
Vi stod derfor op kl. 6.30, på med løbetøj og så ellers af sted. Mit ellers rare GPS-ur var ikke helt tilfreds med de amerikanske GPS-signaler, så det tog hen ned til “endestationen” før den ville indrømme, hvor vi var. Hjemturen sagde 3.6 km, så vi løb altså over 7 km. Indrømmet, vi løb ikke hele tiden, der er monstervarmt, allerede på det tidlige tidspunkt.
Det var en dejlig tur, især bagefter
Dagens udflugt var “The Magnificient Mile”, i virkeligheden bare “Strøget” the Chicago-way. Eftersom vi skal på outlet i dag, følte vi ikke trang til at shoppe, men gik bare og kiggede.
Stadig varmt, sjovt nok bliver temperaturen ikke lavere ved frokosttids, så vi besluttede at indtage vores “frokost” hos Haagen Dazs. Upsi-dupsi, de serverer kun is, jamen så måtte det jo være vores frokost. Isabella vil sikkert underholde om forbedringer, der kan se i servicefaget i den forbindelse.

Vi gik derefter tilbage til hotellet, hvilede et par timer og havde læst på Tripadvisor at en italiensk restaurant, der ligger lige i nærheden havde gået gode anmeldelser. Guderne må i skrivende stund vide hvorfor, vi fandt nemlig ikke ud af det.
Retfærdigvis skal siges at maden var god, men at blive placeret i midten af lokalet, hvor samtlige tjenere gjorde en dyd ud af at ramme Isabella, hver gang de gik forbi, var ikke optimalt. Da ejeren var så dum at spørge om alt var i orden, (og gik, inden vi nåede at svare!!!), måtte vi jo lige fortælle, hvad vi syntes om den placering. At tjenerens øjemål desuden var så dårligt at jeg fik en bundskraber vin og Henrik fik fyldt godt, gjorde heller ikke noget for at bringe stemningen i vejret.
Nå, men vi blev lovet gratis dessert, det gad vi ikke, så jeg spurgte om regningen. SÅ fik Henrik den, hvorefter han demonstrativt gav mig den. Jeg skrev under, undlod drikkepenge, hvilket jeg normalt ALDRIG gør og så gik vi ellers. Isabella vil sikkert også lave et indslag om forbedringer i restauranter med hensyn til bordplacering og antallet af boss boys (alternativ stavemåde, aner ikke hvordan man staver det) i umiddelbar nærhed.
Igen dalrede vi lidt rundt, og så tilbage til hotellet.
I dag bliver det rigtigt road trip, vi skal hente vores bil (af Henrik udnævnt som monstertruck), jeg har bestilt en Dodge Grand Caravan og derefter går turen til Milwaukee, dog ligger ruten liiige ved siden af et outlet, så mon ikke vi finder en pæn ting til hjemmet der?
Senere står den på hjemmebesøg hos en amerikansk/dansk familie. Det glæder vi os meget til:-) P.S. Henrik, Isa og jeg LOVER at vi ikke brokker os over noget hos familien:-)

Dejligt at se, at der er flere der læser bloggen:-) Grunden til at jeg blogger er egentlig at vi oplever så mange ting i løbet af ferien og derfor synes jeg det er rart at få tømt hovedet (dårlige kommentarer frabedes!) og få oplevelserne ned på “papir”. Hvis læserne skulle forvente at få smidt alt for mange fakta i hovedet, er dette ikke stedet, det er udelukkende vores oplevelser og reflektioner, der kommer på bloggen.

I går mandag stod dagens program på absolut ingenting andet end at slentre rundt i byen og opleve den.
Vi begyndte henne i Millinium Parkm hvor “Bønnen” altid er et besøg værd. Der var ikke så mange turister som sidst vi var her, heldigvis.

Parken er et rigtig dejligt område, der er en mindre botanisk have og desuden – ja det er vel et kunstværk, hvor man kan soppe. Hvert 5. minut eller noget i den stil begynder det at sprøjte med vand. Lidt svært at forklare, det skal ses. – Og vupti, som en læserservice iler jeg med et billede:-)Da vi havde fået taget de obligatoriske billeder fortsatte vi på jagt efter engelske bøger af danske forfattere – Isabella har besluttet sig for at bibringe franskmændene noget kultur, eller i hvert fald have gaver med til den franske familie hun skal bo hos efter vores tur.
Det lykkedes ikke helt, men vi er ved godt mod.
Det er varmt her, så vi besluttede at tage tilbage til hotellet og deres svømmepøl for at slappe lidt af og køle lidt ned. Som endnu en serviceting, har jeg valgt ikke at bringe billeder af det. Der er også en sød lille solterrasse på hotellet, hvor vi lå og solede lidt, meget mærkeligt at solbade midt i byen på 2. sal.
Frokost skulle vi også have, og da vi endnu ikke havde besøgt en Starbucks var det målet. Allerede sidste år ophøjede vi frappuchino til at være frokost så det er det altså også i år. Vi slutter også ferien i Chicago, men på et andet hotel, så det skulle vi selvfølgelig også lige hen og kigge nærmere på. Det er hermed godkendt, ligger tæt på Navy Pier, byen mole. Den er under renovation, så der var ikke helt så mange mennesker. Efter en ganske lang gåtur – tilbage til hotellet, slappe af, og ud at spise. Derefter hjem og på hovedet i seng. Nogen – ingen nævnt, ingen glemt, faldt meget tidligt i seng, men den person kan jo passende sidde og blogge kl. 5 – lokal tid.
Kl. 6.30 ringer vækkeuret, så skal Henrik og jeg nemlig ud at løbe. Han har et halvmarathon i Rocky Mountains (tosse!) og vi har begge et Friløb i september. Efter løb og morgenmad skal vi en tur hen på Magnificent Mile og se om vi bliver fristet af alle deres butikker.

Vi havde været så snedige at invitere familien på brunch på Hilton Copenhagen Airport i går og derefter gå direkte til flyet.
For ikke at tage AL vores bagage med til brunch checkede vi ind først. Sikke en kø, vi skulle smide bagagen i terminal 3 og køen begyndte i terminal 2. Det gik dog ret hurtigt, stor ros til lufthavnens personale. Næsten stor ros til alle…Da vi kom hen til skranken havde de canadiere, der stod foran os tydeligvis ikke investeret i en kuffertvægt, så der var da lige ompakning UDEN at gå ud af køen. Endelig blev det vores tur, og da 3. og sidste kuffert skulle op på båndet spurgte, den nu lettere irritererede handling agent, “hvad er det?”, hvorefter Henrik svarede, i overensstemmelse med sandheden, “Det er en kuffert”. “Den er for lang”, svarede hun så. For lang?? I forhold til hvad? Flyet? De andre kufferter? Bliver de misundelige over at den måske er 5 cm længere end den? I hvert fald fik den ikke lov at komme med sammen med de andre, den skulle over i odd size luggage-afdelingen. Vores kuffert har været med os op til flere gange uden at være blevet dømt “for lang”, men det var den altså i går. I guder! Så skulle vi tøffe over og smide den et helt andet sted sammen med rigtige, mærkelige størrelser bagage, nemlig klapvogne, golfvogne og den slags.
Nå, men vi kom da af med alle kufferter, og det gik også fint med at komme igennem security, Victor blev kropsvisiteret, Isabellas sko skulle gennemgå et nærmere eftersyn, men så var vi efterhånden ved at være klar til to timers forsinkelse, æv.
Flyet var der sådan set, men det havde lidt tekniske vanskeligheder, så vi ventede på et lidt mere samarbejdsvillig fly. Det kom og jeg er sikker på at Isabella vil underholde med menneskehedens opførsel i al almindelighed og i fly i særdeleshed.
Vi kom også fint igennem immigrationen, de er altså sødere og hurtigere end i New York og vi blev oven i købet ønsket god ferie. Da vi hentede bagagen var vores alt for lange kuffert på mærkelig vis på samme bånd som de normale kufferter, ved ikke om den har sneget sig hen til de andre i løbet af den lange flyvetur?
Ind i en taxa, checke ind på hotellet, og lige et smut ned på gaden til en Subway, hvor aftensmaden bestod af en ½ sandwich til hver. Op og på hovedet i seng. På det tidspunkt var kl. 5 om morgenen, dansk tid og vi havde været længe oppe.
I dag er der planlagt absolut ingenting, vi skal bare dalre rundt og kigge på den del af byen.

Denne gang er den dårlige undskyldning for at tage til USA igen at det måske er sidste gang vi rejser som familie. Isabella skal et år til udlandet efter gymnasiet og så er det jo ikke sikkert hun gider rejse med os mere. Derfor tager vi igen til USA, og også denne gang er vi væk i 4 uger. Vi takker mange gange vores fleksible arbejdsgivere

Jeg har jo plaget familien om at komme til at se Mount Rushmore, men Mount Rushmore er altså placeret lidt dumt i forhold til de andre ting vi ville se – men i år skal det være! Derfor er ruten planlagt efter at vi også kommer til South Dakota.

Sidste år sluttede vi i Chicago, det er en helt fantastisk by, så der begynder turen også i år. Efter et par dage der, tager vi til Milwaukee, den største by i Wisconsin. Derefter er det Minneapolis, hvor vi selvfølgelig skal se Mall of America og sikkert også en afstikker til nogle af de steder Laura Ingalls Wilder har boet.
Bagefter kører vi til Sioux Falls og Rapid City, jubii, Mount Rushmore og Crazy Horse! For at undgå at køre den samme lange vej tilbage tager vi en afstikker til Denver, hvor vi selvfølgelig også skal se Rocky Mountains. Efter et par dage i Denver kører vi tværs igennem Nebraska, kører ned til Kansas, op til Iowa City og retur til Chicago. Vupti, det var en måneds ferie.
Vi har nogle lange stræk i bilen denne gang, men til gengæld er vi i langt de fleste byer mellem 2 og 3 nætter, så der også bliver tid til at slappe af, svømme og træne! Det sidste er et must, vi skal hjem og løbe Friløb og gerne i en bedre tid end sidst
I skrivende stund er flybilletterne købt, hotellerne er bookede og vi mangler faktisk bare at leje en bil og pakke. US – here we come

Så er vi allerede hjemme igen, 4 uger går hurtigt, når man oplever så meget. Vi skulle først flyve fra Chicago ved 22-tiden, så vi havde god tid inden vi skulle i lufthavnen. Formiddagen benyttede vi til at pakke kufferter, vores kuffertvægt var vores bedste ven, i hvert fald blev vi nødt til at suse ned og finde to nye tasker med plads til det sidste. Kufferterne havde masser af plads, de må bare ikke veje mere end 23 kg. hver. Heldigvis var der en butik, der havde ophørsudsalg, så Victor fik en ny skoletaske og vi fik en ny træningstaske – har dog fået forbud mod at bruge den til boksning.
Efter at bagagen var afleveret på hotellet tog vi på eventyr rundt med Chicagos metro, jernbane, der ligger med udsigt til kontorer og folks private hjem. Selvom det var ganske underholdende kunne vi jo ikke sidde der hele dagen, så videre på eventyr ud til byens akvarium. Der er en hel park i området, hvor vi gik lidt rundt og nød den gode udsigt. Mens vi var der, læste jeg på Tripadvisor at der er mange lange køer og man skal komme tidligt om morgenen, hvis man vil have noget ud af det. Da vi var ved indgangen mindede det meget om køen til Willis Tower, altså ikke noget for os.
Tilbage til byen, vi fandt en dejlig restaurant, spiste sen frokost og så var det efterhånden tid til at finde i lufthavnen, hellere en ½ time for tidligt end 2 minutter for sent. Det gik nu ganske nemt, især da chaufføren havde fået bakset alle vores kufferter og tasker ind i bilen. Det tog lidt tid. Til gengæld gik det superhurtigt at checke ind hos SAS, der er ikke andre ruter fra Chicago end til København med SAS, så det er ikke så underligt. Selve sikkerhedschecket gik også nemt og smertefrit, de havde bodyscannere, men det ville de alligevel ikke byde sig selv at se på, så vi slap igennem på helt normal vis.
Vi sov/prøvede at sove det meste af vejen, landede kl. 13.00 – lidt før tid og så ellers hjem og slappe af.
Det var været en dejlig ferie, vi er slet ikke færdige med USA, der er så meget forskelligt at se. Nogle af byerne kommer vi helt sikkert tilbage til, andre var interessante at besøge, men så heller ikke mere.
Ikke mere bloggeri, der skal tjenes penge

Dagen begyndte hos vores nabo, nemlig teatret Bank of America. Vi har prøvet at få billetter til deres musical, men forgæves. De udlodder hver dag retten til at købe max 2 billetter til 25$ stk, så det lotteri ville vi forsøge at vinde. Det kræver at man udfylder en seddel og så bliver der trukket lod 2 timer før teatret begynder.
Isa mangler CD’ere med forskellige musicals så jeg havde fundet en Barnes & Nobles, der plejer at sælge den slags. Det gør de så åbenbart ikke mere:-( Det tog sin tid at finde det korrekte sted, men efter en pæn gåtur (Google Maps sagde 200 meter, tror den mente 2000 meter!) lykkedes det. Vi var i nærheden af “Magnificant Mile”, hvor alle de dyre butikker bor, vi gik forbi en Christian Louboutin-butik, man skulle ringe på, hvis man ville ind og kigge. Vi fik ikke tilbuddet af de mandlige deltagere…

Vi var også i nærheden af bredden af Lake Michigan, hvor folk bader, der er en dejlig sandstrand, så der skulle vi naturligvis også lige hen og dyppe fødderne. Meget koldt vand! Det var lige i nærheden af Navy Pier, hvor vi indtog vores frokost i form af is! Det er vores første is efter krydstoget, så det var velfortjent – vejret er blevet rigtig godt igen og varmt.
Vi tog en vandtaxa tilbage til Willis Tower, mest for turens skyld. I morges blev der sagt på TV at der er smidt 6600 badeænder i floden, det er vist noget med en konkurrence. Dem så vi også.
Efter et kort ophold på hotellet tog vi hen til Millinium Park, ganske kort ved vores hotel, hvor der er en kæmpe skulptur formet som en bønne, eller den hedder i hvert fald “Great Bean”. Der er også en vandskulptur, hvor man kan soppe. Meget underholdende.
Vi skulle tilbage til vores hotel for at være med i lodtrækningen, der var utroligt mange mennesker på teatret, der gerne ville vinde – der blev trukket lod om 20 billetter, men selvom vi havde 4 lodder vandt vi desværre ikke. Æv.
Nu hænger Victor og Henrik på os resten af dagen, vi havde ellers aftalt at det kun var Isa og mig, der skulle i teatret.
I morgen er det sidste dag, vi har endnu ikke helt besluttet hvad vi skal, vi skal have pakket, og sender en venlig tanke til vores kuffertvægt – den ene kuffert er allerede pakket og vejer præcis 23 kg.

Som familien Heikendorf ikke besidder:-(
Efter en sen morgenmad ville vi en tur op i Willis Tower, det forhenværende Sears Tower. Jeg havde læst en anmeldelse på Tripadvisor om deres latterlige ventetider og lange køer, men folk skriver så meget forskelligt og har forskellige meninger.
Det så ganske fornuftigt ud da vi dukkede op, vi skulle bare hen i en elevator, et par etager ned og så begyndte “morskaben”. Der var lang kø, men fin underholdning med gode informationer på vejen. Da vi langt om længe havde sneget os uden om “I skal da have taget et billede med fake-baggrund” og stod 5 meter fra billetkontoret sagde den rare dame at der efter køb af billetter var 45 minutters ventetid. Da havde vi allerede ventet i ca. 30 min. Lidt sent at fortælle at der var ventetid på det tidspunkt, vi kunne hverken gøre fra eller til. Nå, men 45 minutter er jo til at overse, så vi stillede os pænt i kø og ventede og ventede. 1.5 time ventede vi inden vi omsider kom ind i elevatoren til 103 etage. Flot udsigt, og sjovt at gå ud på de “bokse”, der er sat uden på bygningen. De er lavet af glas, så der er fri udsigt 103 etager ned. Efter ca. ½ times tid havde vi set udsigten og tog elevatoren ned igen, vi nåede igennem de obligatoriske 3 souvenirbutikker, dog uden at blive fristet af noget som helst!

Om morgenen havde vi købt billetter til White Sox baseball mod Yankees. Vi tog derfor metroen/toget ud til stadion, det vil sige, jeg havde måske set en lillebittesmule forkert på kortet, så vi tog rød linje den forkerte vej. Vi fandt da et stadion, det var bare det forkerte..
Om igen, og endelig fandt vi det rigtige stadion, lidt af en oplevelse. Vi er ikke helt sikre på vi forstod reglerne, men pyt, det var faktisk ret underholdende. Dog er publikum noget mere engagerede til de hjemlige FCK-kampe.
Nu er vi tilbage på hotellet, hvor vi slapper lidt af inden sengetid. I morgen skal vi ud at køre med metro, hvis bloglæserne har set”Shall we dance” med Jennifer Lopez og Richard Gere er det lidt i den stil. Togturen, vi bliver næppe super til at danse;-)

Vi tog tidligt af sted fra Saint Louis, en køretur på ca. 475 km ventede os og bilen skulle afleveres kl. 14.00. Der er ikke meget at fortælle om den tur, der er masser af majsmarker hele vejen, det sjoveste eller noget vi i hvert fald ikke er vant til hjemme, var da vi stoppede på en rasteplads i Illionois var der billeder af alle de slanger man kan risikere at møde her i staten. Der var uhyggeligt mange! Vi er endnu ikke stødt på nogen og gør det næppe her i byen. Ellers skal vi nok informere
Vi fandt hotellet, parkede, fik checket ind og smidt vores bagage og børn af, derefter var det af sted til Budget for at aflevere bilen. Det gik nemt og smertefrit, vi tog en taxa tilbage til hotellet og vores børn. Vi har været et smut ude at kigge på byen, her ser rigtig hyggeligt ud og glæder os til at udforske den nærmere i morgen.

Byen kaldes The second city fordi den på et tidspunkt var den næststørste by i USA, det er den ikke længere, men navnet hænger ved. Navnet er samtidig navnet på den teatertrup, der optræder på krydstogtskibet. De har hjemsted her i byen.