Henrik og jeg havde lavet en aftale med solen om at stå op
kl. 6.41 (vi snød og stod op lidt før men vi skulle også have kaffe og børstet
tænder) så vi kunne få taget et par billeder eller to. Det gjorde vi så! Da vi
kom tilbage var Victor ikke stået op og efter at have ventet et pænt stykke tid
(2 timer) besluttede vi at besøge Bluff Historic Fort mens Victor kom i
omdrejninger.

Besøget var mere interessant end vi havde forventet.
Mormoner på vej på til en bedre (?) verden gav lidt op der og bosatte sig, deriblandt
nogle danskere. Lidt sjovt at se danske navne og historier midt i ingenting.
Tænk at have taget turen over Atlanten for så mange år siden, en af familierne
havde ikke råd til at sende alle af sted samtidig, så de sendte blandt andre en
11-årig pige fra Danmark til Bluff helt alene

Vi blev for øvrigt hilst velkommen af en ældre herre, der
spurgte, hvor vi kom fra, og da han hørte vi var fra Danmark var han lettere
imponeret.

Tilbage til hotellet hvor Victor langt om længe var klar til
afgang! Dagens første stop var Mexican Hat, hvad til er nu det, vil en enkelt læser måske
spørge? Tja, det er vel sten ovenpå sten ovenpå sten, der så ligner en
mexicansk hat?

Det er lidt sært at sten og klipper kan være så imponerende, men det er de nu altså.
Jeg havde planlagt turen så vi kom fra
den ”rigtige” retning og da vi fik øje på det mest berømte sted var der da også
den ønskede wauh-effekt. Der var mange steder man kunne holde ind og tage
billeder og lad os sige at vi benyttede os af chancen.

Image Thumbnail Image Thumbnail

Hele Momument Valley ligger i Navajo Nation men man kan også
tage en tur ind i deres egen nationalpark, vi overvejede lige om vi kunne se
noget, der var mere fantastisk end det vi lige havde set, besluttede os for at
støtte dem med de 20 penge det koster i entre.
Henrik spurgte den sure dame i båsen hvor man køber entre, som snedigt
nok ligger før deres informationscenter, om man kunne køre rundt. Det kunne man
på det de kalder en ”rough” vej, ja det skal jeg da lige love for den var. Der
var ikke adgang for busser og campere på den ca. 20 km lange tur og der havde
absolut heller ikke været plads. Det var hver eneste dollar værd!

Dybest set er det jo bare klipper der i tidernes morgen har
skilt sig lidt ud (ok, det er nok ikke
den helt videnskabelige forklaring) men det er stadig ret imponerende.
Der var flere udsigtspunkter på turen, bl.a. John Wayne-udsigtspunktet, hvor
man mod ussel mammon kunne få taget et billede på en hest og kigge ud over
horisonten. Det sprang vi nu over.

Mættet af indtryk kørte vi mod næste stop, byen Page, der
ligger ved Lake Powell.