I morges forlod vi Texas for at tage til New Mexico. Vi passerede statsgrænsen uden det store hurlumhej, det var blot et skilt, der skrev Welcome to New Mexico – state of enchantment. Vi kørte flere miles, vores GPS havde allerede fortalt os at det var mange km lige ude, men lige pludselig var der blinklys og skilte. Alle køretøjer skulle køre af, vi skulle nemlig igennem US Border Control. Vi har tit set at der har været blinklys, der bad lastbiler om at køre af, men det har været fordi de skulle vejes. Denne gang var det altså os. Jeg fandt pas frem, satte solbrillerne op i panden og var parat til at møde grænsebetjentene. Vi kørte igennem en – ja nærmest en allé, hvor der var et stort opbud af kameraer på begge sider. Det må havet været scannere for betjentene kiggede ikke en gang på os, de vinkede os bare igennem mens de kiggede på en skærm. Vi havde frygtet lidt at vi skulle igennem den helt store undersøgelse fordi vi jo ikke er her fra byen, men der skete altså absolut intet.
Vi tog en afstikker til City of Rocks State Park, bare fordi vi kunne. Det er, som navnet antyder, en nationalpark, hvor der er sten! Det koster 5 dollars at komme ind, man lægger simpelthen bare pengene i en lille boks, ingen holder øje med om man betaler eller ej. Vi betalte! Der er advarsler mod slanger, der er ca. 5 forskellige slags og det er altså en meget lille park. Der var derfor en i selskabet, hm, skal vi sige, der var en i bilen, der blev i bilen!
Vi så nu ikke skyggen af slanger, desværre, det kunne ellers have været spændende. Der er jo ingen, der siger vi ligefrem skulle kramme…
Turen tog en lille halv time og for ikke at køre samme vej tilbage (jeg har genansat mig selv som turguide, ellers ser vi ingenting!) tog vi i stedet mod Silver City, en gammel “guld”graverby.
På vejen så vi lige pludselig en shooting range, altså en skydebane og kørte tilbage for at se nærmere på den. Det var ikke lige en, hvor man bare dropper forbi, man skal selv have våben med og det havde vi ikke lige.
En i selskabet røg en meter op i vejret, da der blev affyret et eller andet våben! Det lød også meget højt, så højt at en mand forbarmede sig og gik over i sin bil for at hente ørepropper til os. Meget sødt af ham. Der kommer billeder længere nede.
Det er virkelig mærkeligt for os at man bare kommer gående med sit våben og begynder at fyre løs. Det er ikke kun små pistoler som Colt, det er også kæmpestore M4A4 (siger min søn!)
Efter denne lille men spændende afstikker gik turen til Silver City, som nævnt det wild west-by, da der i 18hundredehvidkål blev opdaget en sølvmine. Selveste Billy The Kid er opvokset i byen. Sørme om vi ikke også er de første danskere i den by, i hvert fald, der har besøgt Visitor Center.
Vi spiste frokost i byen, sjovt nok på en økologisk burgerjoint, supergod mad og dejlig betjening. New Mexico-borgere lader til at være flinke og rare.
Tilbage var der kun at køre ca. 50 minutter for at komme til Lodsburg. Der er nok ikke så meget at sige om byen, vi kunne vælge mellem McDonald eller familierestaurant. Sidst vi besøgte en familierestaurant var det brun eller hvid sovs på gråt kød med klorinvand, så gæt hvad menuen har stået på i aften?
I morgen går turen til Arizona.